Bedømmer du en bog ud fra forsiden?

Hvor meget betyder bogens forside for dig, når du skal finde nyt læsestof? Er der bøger, du har kastet dig over, alene fordi forsiden tiltalte dig meget, eller er der bøger, som du har undgået på grund af en dårlig forside – men måske alligevel har læst og er blevet positivt overrasket?

Jeg kan godt fristes af et lækkert omslag. Nu skal man jo ikke bedømme alene på udseendet, men jeg har flere gange set en forside og straks blive ret interesseret i bogen, og jeg vil også hævde, at jeg sjældent tager fejl, når jeg får bestemte forventninger til en bog ud fra forsiden. Selvfølgelig er det glippet enkelte gange, men jeg synes, at de fleste forsider afslører en del om bogens stemning.

11 thoughts on “Bedømmer du en bog ud fra forsiden?

  1. Jeg kan helt klart fristes af en forside – eller vælge en bog fra af samme grund – uden at have læst på bagsiden. Jeg er sikkert gået glip af nogle gode bøger af den grund og det er jo nok lidt ligesom med mennesker: det er faktisk det indre der tæller….

    Mange hilsner
    Birthe

  2. NYBH – jeps. Jeg har et par gange oplevet, at jeg er 'kommet til' at læse en bog, jeg ikke ville have valgt, hvis jeg blot skulle have vurderet det ud fra forsiden, og det har været positive overraskelser. Men forsiden påvirker mig nu stadig meget 🙂

  3. Ja altså kommer let til at blive draget af en flot forside..Men er blevet rigtig god til også at læse bagsiden!

    Fin blog du har..har meldt mig som fast her. Glædelig jul til dig.

  4. Nikoline – det er rigtigt. Det kan derfor godt ærgre mig, hvis et forlag ikke har brugt nogen energi i at lave en ordentlig forside, det kan betyde rigtig meget for bogsalget.

  5. Jeg må nok desværre indrømme, at jeg er ret slem til at bedømme bøger ud fra deres omslag. xD Virkelig overfladisk, men igen – det er omslaget der giver dig førstehåndsindtrykket, og det er dét, der skal få dig til at falde over bogen i første omgang – i hvert fald hvis det er en fysisk boghandel eller et bibliotek du går rundt i. “Grimme” eller kedelige omslag har jeg mange gange dømt en bog på – i forbindelse med skolerelateret læsning har jeg dog flere gange måttet erfare, at det skrevne slet ikke altid er så tosset alligevel. 🙂

  6. Katja – jeg synes, det er ærgerligt, når en forside er dårligt skruet sammen – det er som du også skriver det, du først oplever ved bogen, når du støder på den. Det sidste års tid har jeg flere gange fået anbefalet bøger, som jeg nok ikke havde læst, hvis jeg blot havde set forsiden, og der har været gode overraskelser imellem 🙂

  7. Altair – du siger bare til, hvis du vil give lidt fritid væk – jeg er i konstant tidunderskud! 😀

    Men nu er der planlagt læsning i juleferien… det bliver godt…

  8. Ja, hvis ikke et forlag ligger noget i forsiden til en bog, så kan de jo risikere, at den ikke bliver læst, alene fordi den ikke ser spændende ud.
    Det kan derfor kun betale sig for alle parter at lave en god forside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *