Beyond the Shadows

Dette er tredje og sidste bog i trilogien ‘The Night Angel’. Læs anmeldelserne af ‘The Way of Shadows’ og ‘Shadow’s Edge’.

‘Beyond the Shadows’ er skrevet af Brent Weeks, og da det drejer sig om tredje bog i en serie, vil jeg traditionen tro ikke komme ind på handlingsforløbet for ikke at afsløre for meget om de foregående bøger. I stedet vil jeg opridse de gode og dårlige ting ved bogen og serien som helhed.

Den tredje og sidste bog i serien er heldigvis ikke præget lige så meget af luder/madonna-retorikken som den foregående bog, ‘Shadow’s Edge’. Der er til gengæld en del moralisering – især i forhold til ærbarhed og hyldesten af det monogame parforhold – og det bruges der lige lovlig megen tid på. Her kunne forfatteren snildt have skåret ned på beskrivelserne, uden at meningen ville være gået tabt.

Hovedpersonen fremstår stadig sympatisk, men i kærlighedsscenerne fremstår han ofte meget naiv og skrøbelig – noget som ind imellem bliver helt akavet i forhold til, hvor ualmindelig sej han er som lejemorder. Der er visse scener, der bliver lige lovlig rosenrøde; i hvert fald hvis man sammenligner med de to foregående bøger. Det er et stilskifte, der forvirrer og irriterer på samme tid.

‘Beyond the Shadows’ får afrundet mange af de historier, som de to foregående bøger har handlet om, og selvom forfatteren ikke forklarer alle detaljer, så synes jeg, at det er en fin slutning på serien. Den rummer både håb og bittersød forløsning.

Jeg har bestemt nydt at læse serien, men det har også været en forvirrende oplevelse. Den første bog var ualmindelig barsk og brutal – den var endda så voldsom, at der gik et godt stykke tid, før jeg havde samlet mod til at læse den næste bog i serien. Den anden bog var til gengæld overraskende humoristisk, men persongalleriet var desværre også præget af, at stort set alle kvinderoller enten var prostituerede eller jomfruer, og der blev spillet meget på seksualitet på en meget primitiv måde. Det irriterede mig, men dog ikke mere end at jeg godt kunne nyde bogens andre kvaliteter – både den generelle verden, bogen foregår i, og de mange actionscener. Den tredje og sidste bog var stilmæssigt også forskellig fra de to foregående og har mange stille (og romantiske) scener, som er søde men også lidt trættende i længden.

Det ærgrer mig, at forfatteren har været så inkonsekvent, for selvom jeg har været godt underholdt, så betyder det også, at serien ikke fremstår så helstøbt og overbevisende, som den kunne have gjort. Du skal læse serien, hvis du trænger til at læse voksen-fantasy, hvor der bestemt ikke bliver holdt tilbage hvad angår vold, mord, voldtægt og kynisme. Der er også lyspunkter – bare rolig – men især den første bog er barsk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *