Blomsternes hemmelige sprog

Den næstsidste bog på listen over bøger, jeg skal læse i år, er ‘Blomsternes hemmelige sprog’ – en bog, der har fået rigtig god omtale og et hav af flotte anmeldelser.

Bogen er skrevet af Vanessa Diffenbaugh og handler om den Victoria, der vokser op hos skiftende plejefamilier. Hun er en enspænder og har svært ved at omgås andre mennesker. Da hun fylder 18 år, kan hun ikke længere opholde sig på hjem, der er beregnet forældreløse børn, og hun lever derfor som hjemløs i en park. En dag møder hun dog blomsterhandleren Renata, som opdager, at Victoria har en helt særlig forståelse af og kærlighed til blomster. Victoria får arbejde hos Renata, og langsomt begynder Victoria at få en  hverdag, hvor hun elskes og respekteres for sine evner. Men fortiden lurer, og Victorias manglende tillid til andre mennesker bliver for alvor sat på prøve…

Bogens kapitler skifter hele tiden mellem at foregå i nutiden og i Victorias fortid. Stille og roligt får man hele historien om Victorias barndom og får en idé om, hvorfor hun er så menneskefjendsk og har svært ved at knytte sig til andre mennesker. Det er nu ikke fordi, at hendes baggrund gør hende ‘skyldfri’ – hun er en kompliceret person, der generelt har svært ved at elske andre og stole på dem, men ikke desto mindre giver hendes baggrundshistorie en del af forklaringen på hendes sære adfærd.

Victoria er til tider svær at elske som hovedperson, men det er i mine øjne en af bogens styrker. Selvom bogens forside er lige lovlig rosenrød og romantisk, så er historien det ikke ligefrem. Victoria lever et barsk liv – især fordi hun ikke lader andre komme tæt på. Ind imellem blev jeg irriteret på hende, fordi hun skubbede folk væk, der var oprigtig interesserede i at hjælpe hende, og hun blev ind imellem lidt for emo og der-er-ingen-der-forstår-mig-agtig.

En af bogens styrker er selve blomstersproget og ikke mindst hvordan det flettes ind i historien. Blomsternes sprog er blevet brugt i mange generationer til at sende særlige signaler, når man sammensatte en buket. I dag bruge nogle brude det, når de beder blomsterhandleren om at inkludere bestemte blomster i brudebuketten (med håb om et langt og lykkeligt ægteskab), men i Victoriatiden blev blomstersproget brugt til at sende kodede beskeder mellem elskende. Ting, der ikke kunne siges højt i den meget moralske (læs: snerpede!) tid, men som kunne udtrykkes med blomster.

Historien tillægger blomstersproget rigtig megen betydning. Det tager jeg nu med et gran salt, men det er ikke desto mindre en fin måde at fortælle en smuk historie på, og tanken om, at blomsternes betydning smitter af på ens liv er fascinerende.

Det er en velskrevet og smuk fortælling, der også indeholder bitre indrømmelser og knuste drømme. Den vil jeg gerne anbefale til dig, der gerne vil læse en rørende historie.

Ps. I slutningen af bogen er der en lang liste over blomster og deres betydning, og det er sjovt at se, hvilke følelser, ens yndlingsblomster tillægges. Jeg kan røbe, at mine favoritter viser sig at symbolisere livsglad og munter – og det er jo ikke så ringe endda 🙂

4 thoughts on “Blomsternes hemmelige sprog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *