Blueeyedboy

Det er ikke alle bøger, der egner sig til at blive overført til lydbog-mediet, men på det punkt fungerer denne bog overraskende godt, og det skyldes først og fremmest valget af oplæser. Mere om dette efter en kort introduktion til bogen:

“Der var engang en enke med tre sønner, og deres navne var Sort, Brun og Blå. Sort var den ældste, tungsindig og aggressiv. Brun var det mellemste barn, frygtsom og sløv. Men Blå var sin mors yndling – og han var morder.”

Bogen består af en lang række blogindlæg skrevet af ‘Blueeyedboy’ – både på hans offentlige blog på den offentlige badguysrock-hjemmesiden og den mere private blog – samt en række blogindlæg fra den mystiske ‘Albertine’. Blueeyedboy er dæknavn for en 42-årig mand, der stadig bor hjemme hos sin mor og som først og fremmest lever sit liv på nettet, hvor han blogger om fiktive mord og mørker tanker. Eller – er mordene fiktive? Som bogen skrider frem bliver du mere og mere i tvivl, og samtidig optrævles en trist barndom, hvor han sloges med brødrene og måtte kæmpe med en sær og hævngerig mor. Samtidig væves bloggens læsere ind i handlingen, og Albertines kommentarer og blogindlæg får historien til at tage en række uventede drejninger.

Denne bog fængede med det samme – læs blot de første linjer, og så forstår du måske, hvorfor de pirrede min nysgerrighed øjeblikkeligt. De udstråler perfekt den ligegyldige frækhed, som hovedpersonen også bruger til at pirre sine bloglæsere, når han beskriver de mord, som han måske/måske ikke har begået. 

Dette er også en bog, der både frustrerer og fascinerer på samme tid. Opbygningen med blogindlæggene fungerer fint som oplæsning, og især oplæseren skal have ros, for han formår at læse historien, så den har den helt rigtige snert af arrogance, som passer så fint til hovedpersonen.

Frustrationen skyldes først og fremmest to ting. For det første leger hovedpersonen så meget med fakta og fiktion, at du som læser skal holde tungen lige i munden for ikke at blive fuldstændig fortabt i de snørklede referencer og løgne. Når du tror, du har regnet det ud, så slår historien pludselig et sving, og du er atter usikker på, hvem der er skyldig, og hvem der er uskyldig. Det er smukt skrevet, men også temmelig frustrerende, for du føler dig som en lille bold, som forfatteren skubber i den retning, som hun nu synes er sjov.

For det andet er bogen lige lovlig lang i forhold til, hvad den kan bære. Der er flere gange, hvor den taber pusten, og hvor jeg som læser bliver utålmodig og mister koncentrationen, fordi den væver for meget og ikke holder samme raske tempo. Det er en historie, der kan vinde en del ved at blive kortet ned – måske op til 100 sider – for at gøre fortællingen mere stram og elegant. 
 
Men kan du væbne dig med tålmodighed, og har du mod på en rutsjetur med hensyn til plottråde og konspirationer, så bør du overveje at læse denne psykologiske thriller.

6 thoughts on “Blueeyedboy

  1. Hahaha, jeg brokker mig heller ikke på det punkt. Til forskel fra HHX er det lige pludselig blevet super spændende at læse lektier, hvilket er skønt at opleve! 🙂

  2. Det samme her. Den genre skal jo prøves, så man ved, hvad det er for noget. Men jeg fik 1'eren ind af døren i onsdags, så nu skal jeg bare finde tid til at læse den i. Men føler mig lidt dum. Den novelle jeg havde anmeldt og brugt penge på, er trykt i 1'eren, så man kan læse den der. Det gad jeg godt have vidst, så jeg havde sparet lidt penge. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *