Bogmærke-fetisch

Jeg plejer ikke at gå op i bogmærker. Faktisk har jeg klaret mig med små papirlapper, postkort eller hvad jeg nu ellers kunne finde i mange år, men i løbet af de seneste måneder er jeg begyndt at samle på bogmærker. Samle er måske så meget sagt, for planen er, at jeg får et udvalg af bogmærker, der tematisk kan passe sammen med de bøger, jeg læser. Det er så lidt en udfordring på krimi- og horrorområdet, for sjovt nok er det primært pæne og stilfulde bogmærker, som kan købes de steder, hvor jeg har fundet bogmærker indtil videre. Her er der en vis overvægt af goth- og fantasy.

Jeg har fundet nogle af ovenstående bogmærker på en ferie til Paris i efteråret og resten på Etsy – meget farlig hjemmeside at besøge hvis du har lidt mønter på lommen. Her er jeg også på udkig efter bogmærker i de genrer, hvor jeg fortsat mangler, og jeg tror, jeg skal vil købe et par mere.

Det er selvfølgelig fuldstændig ligegyldigt for læseoplevelsen, om bogmærket nu passer til bogen, eller om man blot bruger en brugt busbillet, men når nu jeg bruger så meget tid på at læse, så synes jeg også, at det er oplagt at bruge nogle gode, solide og pæne bogmærker.

8 thoughts on “Bogmærke-fetisch

  1. Den tredje bog havde en helt fin slutning på serien, så jeg forstår godt, at du ikke hungre efter endnu en bog.

    Jeg har aldrig gjort hyppigt brug af bogmærker, men jeg skal gerne indrømme, at etsy byder på mange flotte. Det er svært ikke at blive fristet 🙂

  2. Majasol – Etsy er frygtelig fuld af fristelser! Tror faktisk at der gik mere end et år, fra jeg havde besøgt siden første gang, før jeg handlede på siden, men siden har jeg gjort flere små og gode køb 🙂

    Jeg fjernede dine dobbeltposts for dig 🙂

  3. Marie – mange tak, jeg er også glade for dem 🙂

    Jeg er også noget mere opmærksom på bogmærket nu end før, for disse skal jo gerne kunne holde et stykke tid 🙂

  4. En gang holdt biblioteket i Risskov en udstilling med de bogmærker folk havde glemt i afleverede bøger. Det var vildt fedt. Der var en hel masse skrammel, så som busbilleter, indkøbssedler, men der var også postkort, fotografier og “rigtige” bogmærker

  5. Humlebi – godt koncept for en udstilling! Jeg er ind imellem stødt på diverse improviserede bogmærker i biblioteksbøger, og det er lidt hyggeligt at finde sådan en lille overraskelse under læsningen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *