Cæsar – Kongers Død

Conn Iggulden har skrevet en serie på fire bind om romerrigets mest berømte feltherre, Julius Cæsar. Jeg læste den første bog i serien for flere år siden og fandt den stærkt underholdende og fængende, men siden har resten af serien blot stået og lurpasset på boghylden, og det går jo ikke. Derfor fandt jeg næste bind i serien frem, da jeg havde juleferie, og i løbet af få dage havde jeg slugt fortsættelsen.

‘Kongers død’ er som sagt anden del af serien om Julius Cæsar, og i denne bog følger vi den unge Julius på hans eventyr i Middelhavsområdet, der hærges af pirater. Julius får brug for al sin list og snarrådighed, da deres besætning overmandes af pirater og senere slippes løs igen. Hvis de skal have mulighed for at vende hjem med oprejst pande, så bliver de nødt til at få hævn, og Julius’ lederevner viser sig for alvor, da han stædigt arbejder på at samle en hær, som kan tage kampen op mod piraterne.

Tilbage i Rom er hans husstand bekymret – ikke blot for hans ve og vel men også for den politiske situation i byen, for flere kæmper i det skjulte om magten, og politikerne er ikke blege for at arrangere et lille snigmord eller to…

Conn Iggulden har skabt en sympatisk hovedperson, som langt fra er fejlfri, men som har en beslutsomhed og handlekraft, der er med til at drive historien fremad hele tiden. Der er ikke rigtig tid til at kede sig, når man læser denne bog, for der er hele tiden fremdrift, og det gør det svært at lægge bogen fra sig.

Der er en fin, venskabelig tone i bogen – måske lidt for venskabelig (og moderne) til tider – men der er heller ikke tvivl om, at de magtliderlige romere er hurtige til at snigmyrde hinanden, hvis der er en (god) anledning til det. Jeg havde dog gerne set en omgangstone, der havde virket lidt mere troværdig – jeg syntes, at mange af personerne virkede for lige i deres samtaler med hinanden.

Det er vigtigt at pointere, at dette er skønlitteratur og ikke en historisk korrekt gengivelse, og derfor skal man som læser kunne acceptere visse friheder i forhold til de historiske forhold. Når det så er sagt, så er det fin underholdning, og forfatteren forstår at servere både surt og sødt – det er ikke en rosenrød fortælling, selvom hovedpersonen har held med mange ting. 

Jeg håber ikke, at der går lige så lang tid, inden jeg får læst næste bog i serien – måske jeg skulle sætte mig for at afslutte den i år?

1 thought on “Cæsar – Kongers Død

  1. Pingback: Cæsar – Sværdenes mark & Krigens guder | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *