3 horror-novellesamlinger

Oktober står altid på en masse horrorlæsning for mit vedkommende, og i år var ingen undtagelse. Det blev blandt andet til tre horror-novellesamlinger af Kenneth Bøgh Andersen – nemlig ‘Blandt skovens skygger’, ‘Monster Lilit’ samt ‘Evig hævn og andre gys’. Alle læst som e-bøger (selvfølgelig under dynen, mens mørket trængte sig på udenfor, og vinden rev og ruskede i træerne).

Kenneth Bøgh Andersen er en af mine favoritter blandt de danske forfattere. Han skriver spændende, fængende og ofte sjove børne- og ungdomsbøger, og disse tre novellesamlinger rummer alle tre aspekter, selvom fokus selvfølgelig først og fremmest er på horror. Da målgruppen for fortællingerne er børn og unge, så er det ikke overraskende, at det primært er børn, der har hovedrollerne i novellerne. Det er også er meget naturligt, at de fleste konflikter i historierne centrerer sig om forholdet til forældre, søskende og andre børn

De tre novellesamlinger svinger lidt i kvalitet. Personligt synes jeg ikke, at der var så meget kød på ‘Evig hævn og andre gys’, men den er muligvis også skrevet til en yngre målgruppe end de to andre. Det var dog – i hvert fald for mig – intet problem, at historierne tog udgangspunkt i børns konflikter og bekymringer, for langt de fleste kan man godt relatere til som voksen – om det enten er fordi, man selv har oplevet det som barn eller fordi det ligner udfordringer, man også støder på, selvom man runder de 18 år.

Anstalten

SPONSORERET INDLÆG

‘Anstalten’ af Stephen King

Det er ikke altid en fordel at være noget ganske særligt
Luke er allerede som tolvårig et geni – et vidunderbarn, der klarer sig ufattelig godt i skolen og som ser ud til at have en lys fremtid foran sig. Men en nat bliver han bedøvet og bortført af bevæbnede personer. De bringer ham til et sted, Anstalten, hvor han vågner op i et værelse, der ligner en tro kopi af hans eget værelse – bortset fra nogle enkelte små detaljer. Der er ingen vinduer og kun en dør, der fører ud til en lang gang, hvor andre børneværelser også fører ud til. Og her møder han de andre børn – børn der åbenbart har særlige evner såsom telepati og telekinese. Men hvad er formålet? Hvorfor er de spærret inde? Hvad er der sket med deres forældre? Og hvad sker der egentlig med de børn, som har været på Anstalten i flere uger og pludselig forsvinder?

Når man gør børn fortræd
‘Anstalten’ er en barsk bog. Her er tale om voksne, der spærrer børn inde og udsætter dem for en lang række smertelige forsøg for at blive klogere på børnenes særlige evner. At mishandle børn er i mine øjne en lige så let og billig måde at fremkalde afsky hos læseren på som når en skurks hæslighed understreges med en eller flere voldtægter i løbet af en bog. Kort sagt – det er et lidt for let trick at bruge for en erfaren forfatter som Stephen King, men det er ikke desto mindre yderst effektivt – man hader virkelig de voksne i denne bog! Ikke mindst fordi det virker så uforståeligt og umenneskeligt.

Nu skal vi ikke forhaste os
Stephen King elsker ord, og han elsker et langsomt fortælletempo. Det kan i visse tilfælde retfærdiggøres – ‘22.11.63’ var ikke en side for lang, selvom den hører til blandt hans tykkeste bøger. Men ‘Anstalten’ er lige lovlig lang i forhold til, hvor lidt der reelt set sker i bogen. Og eftersom historien ikke byder på så mange nye vinkler i forhold til hans tidligere bøger, så kunne den snildt være kortet mindst 100 sider ned.

Men han skriver nu stadig godt
Man kan sige meget om Stephen King og hans bøger. Nogle er mesterværker, enkelte er deciderede makværker. ‘Anstalten’ er ingen af delene. Den er over middel, men den kan på ingen måde måle sig med klassikere som ‘Dyrekirkegården’, ‘Christine’, og ‘Cujo‘. Han formår at skrive levende og spændende, personerne er interessante og troværdige, og så er der ingen udpenslede splatterscener, hvilket især var rart her, fordi bogen handlede om børn i fangenskab. Jeg blev draget ind i historien fra start, og jeg følte med børnene og hadede de onde voksne. Selvom bogen er 620 sider lang, var jeg godt underholdt fra start til slut og sad med tilbageholdt åndedræt de sidste 100 sider, for jeg kunne slet ikke forestile mig, hvordan det ville ende for Luke og hans venner.

Tak til Hr. Ferdinand for anmeldereksemplaret

The Circle

Forventninger:
Jeg har flere gange haft kig på ’The Circle’ af Dave Eggers, men er så stødt på en negativ anmeldelse og har droppet den igen. Til sidst blev jeg dog alt for nysgerrig, da jeg igen-igen havde læst teaseren til bogen, så jeg lånte den hos Ereolen Global og læste den på mine togture til og fra arbejde.

Resumé:
24-årige Mae bliver ansat i det fremadstormende firma, The Circle, efter at hendes veninde Annie har skaffet hende en stilling. Mae ser det som sit livs chance og gør alt for at passe ind i firmaets rutiner og tankesæt. The Circle er godt på vej til at blive det mest magtfulde internetselskab i verden og arbejder med at gøre verden transparent. Intet skal være skjult, intet skal være privat – for hvis man skjuler noget, må det jo betyde, at man har ondt i sinde? Mae bliver hurtigt suget ind i tankegangen og opdager ikke, hvilke konsekvenser det får for hende selv og hendes nærmeste.

Det bedste:
Den skræmmende insisteren på, at alt skal være offentligt tilgængeligt, er pakket ind i velmenende og på mange måder logiske forklaringer, som gør det svært for personerne at stoppe op og overveje, hvilke konsekvenser denne overvågning i sidste ende fører til. For hvis man argumenterer for, at folk faktisk har brug for et minimum af privatliv, så må det jo være fordi, at man selv har noget at skjule? For folk som mig, der har læst ’1984’ af George Orwell og mener, at det er den mest skræmmende horrorhistorie, så er ’The Circle’ i den grad også uhyggelig læsning. Ikke mindst fordi den på en række punkter minder lidt for meget om den udvikling, der sker i samfundet i dag.

Det værste:
Det er ind imellem lidt svært at tro, at man kan være så tindrende naiv som Mae – men i de tilfælde kunne jeg blot klikke lidt rundt på Twitter eller diverse danske avishjemmesider og så måtte jeg desværre indrømme over for mig selv, at dette skræmmebillede ikke er usandsynligt. Der findes mange som Mae, der ikke reflekterer over konsekvenserne ved at blive overvåget og kommenteret på konstant, men i dagens Danmark handler det mere om kontrol med (de få potentielle) kriminelle handlinger frem for de velmenende hjælpefunktioner, som The Circle udvikler.

Kan anbefales til:
Hvis du synes, at Facebook er herrenice, og du registrerer al din adfærd hos Google Maps, Twitter og Instagram, så bør du læse denne bog. Husk at livet er andet end likes og at være kendt. Har du læst ’1984’, så bered dig på en grænseoverskridende og næsten klaustrofobisk horrorfortælling, hvor de gode intentioner forvandler sig til et altdominerende overvågningssamfund.

Red Queen

Forventninger:
Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg ikke særlig høje forventninger til denne bog. Jeg holdt ganske vist meget af forgængeren ‘Alice’, men ‘Red Queen’ af Christina Henry fik desværre ikke så gode anmeldelser. Efter en del overvejelser endte jeg med alligevel at læse den i det stille håb om, at den ville være bedre end sit rygte.

Resumé:
Alice troede, at livet uden for byen ville være lettere, men her er goldt og trøstesløst. Sammen med Hatcher er hun på udkig efter hans datter, men det betyder desværre også, at hun må nærme sig den hvide og den røde dronning, som begge kan være ubarmhjertige fjender, hvis det lyster dem.

Det bedste:
Jeg synes stadig, at det er en spændende måde at fortolke historien om Alice på. Det er en meget dyster og grusom verden, som i den grad giver et helt andet syn på den klassiske historie.

Det værste:
Desværre viste det sig, at jeg var enig i de anmeldelser, jeg havde læst inden – ‘Red Queen’ holder ikke niveauet i forhold til forgængeren. Der er ganske enkelt for lidt handling, ligesom bogen ikke er nær så dyster og fængende skrevet.

Kan anbefales til:
Hvis du holdt af ‘Alice’ og gerne vil vide, hvad der sker efterfølgende, så er det helt oplagt at læse ‘Red Queen’. Du skal dog være opmærksom på, at denne bog ikke er nær så mørk som forgængeren, ligesom at tempoet er ret langsomt.

As the World Dies

Forventninger:
Jeg havde ikke specielt høje forventninger til ‘The First Days – As The World Dies’ af Rhiannon Frater, selvom den har stået på min to-read-liste i mange år. Jeg håbede dog virkelig, virkelig meget, at den ville være en positiv overraskelse, da jeg har læst lidt for mange skuffende zombiebøger de seneste år.

Resumé:
Det startede som en helt normalt dag, men så prøvede en mand at æde Katie, og snart er hun på flugt fra zombier sammen med Jenni, der lige har set sin mand bide børnene til døde. De to kvinder prøver at finde hjælp og samtidig undgå det stigende antal døde, der lurer overalt – klar til at overfalde dem. Men man kommer heldigvis langt med lidt snusfornuft og evnen til at handle hurtigt.

Det bedste:
Det er tydeligt, at denne bog er tiltænkt et mere voksent publikum – ikke kun på grund af valget med de to kvinder i hovedrollerne men også de lidt mere nuancerede valg, disse træffer. Der er skruet ned for de alt for overdramatiske (læs: hysteriske) reaktioner og i stedet fokuseret på almindelig panik og dumme beslutninger. Her forstår man godt, hvorfor de uvidende reagerer, som de gør (inden de enten bliver bidt eller overbevist om, at de skal flygte fra zombierne), og historien er heller ikke (alt for) hæmmet af kærlighedskonflikter, som man vitterlig ikke bør have tid til, når verden er ved at gå under, og zombier hærger i gaden.

Det værste:
Der er lige lovlig meget fokus på, at mændene i bogen tror, at de to kvinder er lesbiske – og at det optager kvinderne så meget. Bogen er godt nok skrevet for ca. 10 år siden, men jeg synes, at den potentielle homoseksualitet bliver fremstillet lige så eksotisk, som havde de været rumvæsner! Det er svært at tro på, at det kan have været så usædvanligt i USA for 10 år siden.

Kan anbefales til:
Dette er en ganske fin zombiebog, som føles mere gennemtænkt end de fleste andre i genren. Der er lid road movie-følelse over den, og den er generelt nede på jorden, selvom der dog også er en del actionscener til at pifte den op. Jeg skal helt sikkert læse videre i serien på et senere tidspunkt.

Julebestiariet

Forventninger:
Jeg havde ikke så mange forventninger til ’Julebestiariet’, som er skrevet af Benni Bødker og illustreret af Jon Kenn Mortensen. Mest af alt var det bare en oplagt mulighed for at kombinere kvartalstemaet, horror, med julelæsning – en ikke så kendt kombination, som dog er blevet mere udbredt de seneste år.

Resumé:
’Julebestiariet’ er en slags julekalender og monsterguide på samme tid. Hver dag præsenteres et nyt vintermonster, og hver præsentation er fulgt af en detaljeret illustration af monsteret/monstrene.

Det bedste:
Illustrationerne er uden tvivl det bedste ved bogen. De er detaljerede og stemningsfulde og helt igennem hygg… øh, uhyggelige at se på!

Det værste:
Jeg synes desværre ikke, at konceptet i sig selv fungerede så godt – måske fordi jeg kendte de fleste monstre i forvejen. Jeg havde foretrukket, hvis der var gjort lidt mere ud af at beskrive hvert monster – måske med en (fiktiv) stemningsrapport, der fortalte om et menneskes møde med et sådant væsen.

Kan anbefales til:
Børn, der er træt af nuttede nisser og gerne vil kigge på flotte illustrationer af farlige monstre. Nåja, og til voksne, som gerne vil skræmme ungerne lidt…

Mareridt & Myrekryb 2


Forventninger:
Jeg læste novellesamlingen ’Mareridt & Myrekryb’ for en måned siden og var ganske positivt overrasket, så det var helt oplagt at læse efterfølgeren med den logiske titel ’Mareridt & Myrekryb 2’. Jeg håbede virkelig, at niveauet ville være lige så højt som i den første bog, for jeg synes desværre ikke, at det er særlig tit, jeg støder på gode horrornoveller.

Resumé:
Bogen indeholder syv horrornoveller med børn i hovedrollerne. Ligesom i første novellesamling sluttes hver historie af med, at forfatteren kommenterer på novellen og hvad der har inspireret ham til at skrive den. Der var blandt andet historier om en helt almindelig aften med babysitning, der pludselig tager en ubehagelig drejning og om mobning, der tager overhånd.

Det bedste:
De fleste af historierne tog udgangspunkt i ret almindelige situationer, som pludselig udvikler sig på en ubehagelig måde, og det var en klar styrke, da det gjorde dem langt mere troværdige og dermed også uhyggelige. De var meget jordnært fortalt, uden at man følte, at der var tale om børnebøger, og så var hyggeligt med forfatterens egne kommentarer til historierne. Min favorit var nok ’Babysitter’, mens ’Skole-hjem-samtalen’ både fik mig til at gyse og grine på samme tid.

Det værste:
Det var selvfølgelig ikke alle historier, jeg fandt lige spændende. ’Krabbernes herre’ var nok den, der interesserede mig mindst, da den både var meget usandsynlig og temmelig forudsigelig, og så var hovedpersonen ikke særlig sympatisk.

Kan anbefales til:
Er du til korte horrornoveller med tydeligt plot, så er ’Mareridt & Myrekryb 2’ noget for dig. Selvom novellerne er skrevet til børn og unge, så kan du som voksen sagtens få et gys eller to ud af dem.

Dyrekirkegården

Forventninger:
Jeg læste ‘Dyrekirkegården’ for 16-17 år siden. Jeg mener, det var den anden bog af Stephen King, jeg læste, og jeg var vild med den. Der er gået en del år siden, så jeg var spændt på, om historien stadig holdt, eller om min smag havde ændret sig meget siden da.

Resumé:
Louis og hans familie flytter til Ludlow, hvor de har købt en hus. Ikke så langt fra deres grund ligger der en dyrekirkegård, hvor de lokale børn begraver deres kæledyr. Hvad de færreste ved er, at der dybere inde i skoven er en gammel indiansk gravplads, som siges at kunne vække de døde. Da familiens kat dør, mens Louis er alene med den, går han i panik og begraver den på den indianske gravplads. Tænk nu, hvis det faktisk virker og ingen opdager, at der er sket den noget. Men kan man overhovedet vække de døde til live?

Det bedste:
Dette er efter min mening en af de bedste bøger, King har skrevet. Der er skruet ned for de dramatiske effekter og blodige scener og i stedet er der en snigende uhygge, hvor du tydeligt kan fornemme, at noget er galt – og vil gå endnu mere galt – men hvor alt ser pænt og tilforladeligt ud på overfladen. Samtidig kan man – hvor vanvittigt det end kan se ud – godt forstå Louis’ beslutninger, selvom jeg ikke er enig i dem. Der er noget meget menneskeligt ved dem, og i det hele taget fremstår personerne troværdige, selvom de ikke var specielt sympatiske.

Det værste:
Tempoet er lidt langsomt. Selvom det på den ene side er med til at opbygge uhyggen, så kunne historien godt have været fortalt på lidt færre sider. Så mange overraskelser er der trods alt heller ikke i den.

Kan anbefales til:
Har du ikke læst King før, så er dette en af de bedste bøger at starte med. Der er skruet ned for de overnaturlige elementer og hæsblæsende scener og i stedet er den krybende uhygge i fokus. Har du læst bare nogle få horrorbøger, vil der nok ikke være så mange overraskelser undervejs, men det er ikke desto mindre en fed horrorbog, der kan give kuldegysninger.

De døde vågner


Forventninger:
Jeg havde ikke de store forventninger til ‘De døde vågner’ af Line Kyed Knudsen. Havde på fornemmelsen, at det ville være en standard ungdoms-horrorbog, men jeg håbede selvfølgelig på at blive overrasket.

Resumé:
En voldsom epidemi bryder ud og dræber mennesker i tusindvis. Emily overlever det sammen med en række andre unge, og de forsøger at finde ud af, hvordan de atter skal stable en hverdag på benene, når nu store dele af menneskeheden er udryddet, og mange ting ikke længere virker.

Det bedste:
‘De døde vågner’ er en letlæselig bog, hvor man (ok, hovedpersonerne) ikke ved fra starten, hvor galt det kan ende med at gå.

Det værste:
Der var ikke meget nyt i denne bog. Jeg syntes, jeg havde set det meste før, og historien fangede mig ikke rigtig, hvilket især skyldtes forudsigeligheden samt den (i mine øjne) ret kedelige og forudsigelige kærlighedshistorie.

Kan anbefales til:
Er du til enkle og rimelig forudsigelige dystopier for unge, så er denne sandsynligvis for dig. Den er bestemt ikke dårlig, men jeg synes dog ikke, at der noget nyt over den.

Mareridt & myrekryb 1


Forventninger:
Jeg har ikke så mange forventninger til ‘Mareridt & myrekryb 1’ af Nick Clausen. Nok mest af alt nogle ret simple horrorhistorier, som måske – måske ikke, ville være lidt for forudsigelige til min smag.

Resumé:
‘Mareridt & Myrekryb 1’ indeholder syv korte noveller om børn, der oplever noget uhyggeligt. Historierne er ret forskellige og spiller i flere tilfælde på de typer frygt, som børn har – for eksempel at ens yngre søskende løber med forældrenes opmærksomhed. Hver historie sluttes af med forfatterens noter om baggrunden for fortællingen.

Det bedste:
Det var nogle ret interessante, spændende og til tider sjove ideer, som hver novelle byggede på. Flere af dem mindede om noget, jeg havde læst før, men jeg syntes, at forfatteren formåede at gøre historierne til sine egne.

Det værste:
Plottet er måske til tider lidt for simpelt og forudsigeligt til voksne læsere, men det er rigtig god underholdning for børn og teenagere. Som voksen kunne jeg også sagtens nyde novellerne.

Kan anbefales til:
Er du til korte, uhyggelige og til tider morbide noveller, så er ‘Mareridt & myrekryb 1’ bestemt en novellesamling, du bør læse. Historierne er simple men effektive, og selvom målgruppen klart er børn, så kan du som voksen sagtens tåle at læse dem. Jeg skal helt sikkert læse videre i striben af novellesamlinger af forfatteren.