Den hengivne hr. X

‘Den hengivne hr. X’ af Keigo Higashino

Fra enlig mor til morder
Yasuko er enlig mor og arbejder i en madpakkebutik. En dag dukker hendes voldelige eksmand op, og mødet eskalerer så voldsomt, at hun ender med at slå eksmanden ihjel med hjælp fra datteren. Nu er gode råd dyre, men hjælpen dukker uventet op i form af hendes nabo, Ishigami, der tilbyder at hjælpe med at dække over mordet. Han instruerer hende i, hvad hun skal fortælle politiet, og så skal han nok sørge for at bortskaffe liget. Men hvad Ishigami ikke ved er, at hans gamle studiekammerat fra universitetstiden hjælper politiet, og pludselig bliver opklaringsarbejdet en intellektuel kamp om, hvem der er bedst til at sætte fælder for modstanderen.

Minimalistisk krimi
Denne historie adskiller sig meget fra vestlige krimier, hvilket jeg fandt ganske forfriskende. Den er meget enkel i sin opbygning og holder sig primært til selve dramaet omkring mordet og det efterfølgende opklaringsarbejde. Af samme grund virker personerne nærmest provokerende flade i forhold til de vestlige krimier, hvor en del af persongalleriet ofte er skilsmisseramte, alkoholiske, har oprørske teenagere eller noget helt syvende, der gør dem stressede og udkørte. Til gengæld får man et fint indblik i den japanske kultur og dens – i vestens øjne – konservative hierarkiske omgangsform. Og så var politiets fremgangsmåde i forhold til opklaringen overraskende troværdig og var med til at give fortællingen et realistisk skær.

Simpelt sprog eller dårlig oversættelse?
Jeg var lidt skuffet over sproget i ‘Den hengivne hr. X’, for det var ret banalt – nærmest barnligt enkelt. Jeg sad undervejs og spekulerede over, om den var en særlig asiatisk stil (eller blot forfatterens generelle stil), eller om det var oversættelsen, der var med til at forfladige sproget. Men da jeg ikke kan læse originalsproget, så har jeg ingen jordisk chance for at vurdere dette. Under alle omstændigheder var det med til at distancere mig fra fortællingen, og jeg følte ind imellem, at jeg sad og overværede et lidt (for) amatøragtigt teaterstykke.

Der er også lidt overraskelser
Uden at afsløre for meget, så kan jeg godt røbe, at selvom historien er simpel og langt henad vejen også ret forudsigelig, så er der stadig nogle godbidder til læseren. Det var en positiv oplevelse for mig, for historien i sig selv er så stram, og sproget så simpelt, at der skulle et eller andet ind for at peppe den lidt op – og det kom der.

‘Den hengivne hr. X’ er til dig, der har mod på en anderledes krimi – hvad enten du er krimifan eller normalt ikke læser krimier. Jeg er ikke selv den store krimilæser, men fandt denne forfriskende anderledes.

Twelve Slays of Christmas

’Twelve Slays of Christmas’ af Jacqueline Frost

Mord i juleby
Da Hollys forlovede aflyser deres julebryllup kun to uger før, tager hun hjem til forældrene i byen Mistletoe for at søge trøst og støtte. Hjemme er der masser at lave, for gården er pyntet op til jul og har masser af besøgende hver dag, så Holly giver selvfølgelig en hånd med. Alting tager dog en dramatisk drejning, da den ældre, emsige dame, Margaret, bliver dræbt på familiens grund. Hvem vil dog dræbe hende? Godt nok var hun ikke vellidt og havde gjort sig uvenner med flere på det sidste, men alligevel. Holly vil gøre alt for at rense familien for mistanke, og snart er hun så involveret i efterforskningen, at hun modtager dødstrusler fra morderen.

Bjældeklang og sukkerstang
Der er fuldfed julestemning i denne bog, og i bedste amerikanske stil skyldes det selvfølgelig rå mængder af kage og sukkerstads, men helt seriøst – forfatteren forstår virkelig at smøre godt med jul ud over siderne, så man føler sig hensat til en by, der er pyntet op i stor stil. Jeg fik i den grad lyst til at besøge den fiktive by for at nulre rundt og se på juleudstillinger og nippe til varm kakao.

Kan man kombinere krimi og jul?
Jeg var lidt skeptisk over for konceptet – hvordan i alverden kombinerer man en mordgåde med noget så hyggeligt som jul? Men denne historie fungerer overraskende godt, for selvom det er tragisk, at der sker et mord, så passer historie og setting fint sammen.

Søde turtelduer
Holly kan ikke sig i skindet og skal absolut snuse rundt for at finde ud af, hvem der har dræbt Margaret til trods for, at den nye sherif flere gange beder hende om at lade være. Men det er nu også meget hyggeligt at have en undskyldning for at tale med den søde, pæne sherif, og det var sjovt at se, hvordan deres venskab spirede, hver gang de stødte på hinanden under efterforskningen. Jeg frygtede, at det ville blive lidt for klistersødt-chicklit-agtigt, men det blev det heldigvis ikke.

Konklusion: ’Twelve Slays of Christmas’ er en rigtig hyggelig og stemningsfuld julebog – trods mord og dramatik.

De der søger

Forventninger:
Jeg læste ‘Mercedesmanden’ for et par måneder siden, og da den ikke bare overraskede positivt, men også var første bog i Stephen Kings krimitrilogi om Bill Hodges, så var det meget oplagt at læse næste bog i serien – nemlig ‘De der søger’.

Resumé:
’De der søger’ starter med mordet på den populære forfatter John Rothstein. Gerningsmanden er en af forfatterens fans, der blev rasende, da forfatteren valgte at lade sin serie slutte af med, at hovedpersonen fik et ualmindeligt normalt og kedeligt liv. Gerningsmanden går dog ikke tomhændet fra gerningsstedet, for det viste sig, at forfatteren havde en lang række notesbøger liggende, som indeholder guldkorn for sande fans. Hvad skal han gøre med dem? Komplikationer støder til, tiden går og pludselig er der også en anden, som gerne vil have fat i bøgerne – koste hvad det vil.

Det bedste:
Selvom oplægget ikke er specielt nyskabende – den maniske besættelse af et forfatterskab, som King selv har belyst flere gange gennem en række af sine bøger – så er ideen ganske fin, og jeg var ret spændt på, hvad gerningsmanden egentlig ville gøre undervejs.

Det værste:
Desværre kunne fascinationen af oplægget ikke rigtig underholde mig hele vejen igennem bogen. Jeg syntes ikke, der var så meget kød på historien, og jeg må indrømme, at Bill Hodges heller ikke siger mig noget som hovedperson i serien. Bogen føltes i det hele taget ret tynd i forhold til første bog i serien.

Kan anbefales til:
Er du til Stephen King og i særdeleshed krimier, så bør du overveje at læse serien om Bill Hodges. Personligt er jeg ikke specielt meget til krimier, og denne bog kunne desværre ikke ‘reddes’ af at være skrevet af King. Jeg er pt. i vildrede, om jeg vil læse den sidste bog i serien – men det er selvfølgelig fristende at færdiggøre serien.

Mercedesmanden

Forventninger:
Man ved jo aldrig helt, hvad man kan forvente af Stephen King. Selvom han er en af mine yndlingsforfattere, så kan hans bøger være lige så elendige, som de kan være geniale. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Mercedesmanden’, for jeg er ikke specielt interesseret i krimier, og det var lige præcis krimidelen, jeg syntes trak ned, da jeg læste hans seneste bog ’Outsideren’.

Resumé:
Den pensionerede politimand Bill bliver involveret i opklaringen af sagen om Mercedesmanden – en gammel sag, hvor gerningsmanden dræbte mennesker ved at køre dem ned med en Mercedes. Den uopklarede sag vækkes pludselig til live, da morderen selv sender et brev til Bill. Hvornår vil morderen slå til igen?

Det bedste:
Bogen vinder ved nærmere bekendtskab. Jeg var lidt skeptisk i starten, hvor handlingen ikke rigtig fangede mig, men i anden halvdel af bogen blev jeg alligevel grebet af fortællingen og ikke mindst spændingen ved jagten på morderen.

Det værste:
Historien er lige lovlig lang, og selvom bogen er velskrevet, så kunne der med fordel være skåret ca. 20% fra. Det er meget sympatisk med en ældre hovedperson, men Stephen King har aldrig været god til de romantiske scener, og derfor kom scenerne med Bills flirten med en yngre kvinde til at virke unødigt akavede.

Kan anbefales til:
Er du til klassiske krimier med en lang og rolig opbygning, hvor du også kan følge med i, hvad skurken laver, så kan ’Mercedesmanden’ anbefales. Der svælges ikke i død og ødelæggelse, men i stedet bygges uhyggen langsomt op, mens du som læser bliver mere og mere nervøs for, om morderen kan stoppes i tide.

Outsideren


SPONSORERET INDLÆG

Forventninger:
Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente at Stephen King. Gennem sin meget lange karriere har han både skrevet nogle virkelig gode bøger samt nogle, der er noget værre bras. Det kan et eller andet sted godt fascinere mig, selvom det selvfølgelig også er irriterende, at en af mine yndlingsforfatteres bøger kan svinge så meget. Men jeg håbede naturligvis det bedste, da jeg fik bogen tilsendt fra Hr. Ferdinand.

Resumé:
En 11-årig dreng bliver brutalt mishandlet og myrdet i den lille by Flint City. Hurtigt koncentrerer mistanken sig om byens populære baseballtræner Terry, og han bliver anholdt under dramatiske omstændigheder. Problemet er blot, at Terry har et ret godt alibi samt vidner, der hævder, at de var sammen med ham på gerningstidspunktet. Men hvorfor finder politiet så spor fra ham på gerningsstedet samt taler med vidner, der har set ham tæt på mordstedet op til og efter drabet?

Det bedste:
Starten af denne bog er meget medrivende, for ligesom politifolkene sidder man som læser og spekulerer som en gal over, hvordan historien kan hænge sammen. Hvordan kan der være så modstridende beviser? Og bedst som man sidder og grubler over det, tager historien pludselig noget af en drejning, så for alvor bliver i tvivl om, hvordan det hele skal ende. Elsker det – ikke mindst beskrivelserne af Terrys familie og både deres og omgivelsernes reaktioner på begivenhederne.

Det værste:
Jeg syntes desværre, at historien tabte pusten undervejs, og den sidste tredjedel føltes noget jævn. Jeg savnede lidt mere uhygge og spænding – der gik lidt for meget ‘nu forklarer vi lige plottet’ over den. Og så var teksten desværre skæmmet af en lang række slå- og stavefejl – der burde have været en ekstra omgang korrekturlæsning.

Kan anbefales til:
‘Outsideren’ har en ret makaber start, så kan du ikke udholde at læse detaljerede beskrivelser af, hvad der er sket med et myrdet barn, så skal du holde dig langt fra denne bog. Når det så er sagt, så er det primært starten, der er ubehagelig – resten af bogen minder mere om en klassisk krimi men dog med elementer af andre genrer.

En af os lyver


Jeg trængte til lidt letlæselig ungdomslitteratur for nylig, og derfor lånte jeg ’En af os lyver’, som har fået ganske god omtale.

Bogen er skrevet af Karen M. McManus og handler om teenagerne Brownyn, Addy, Nate, Cooper samt Simon, der alle har fået en eftersidning, fordi de har haft telefon med i en af timerne. De nægter dog at have gjort det, men må ikke desto mindre affinde sig med at møde op. Det bliver dog en ret dramatisk oplevelse, for pludselig falder Simon om – tilsyneladende fordi han har fået en allergisk reaktion. De andre elever forsøger at redde ham, men han dør, og mistanken retter sig nu mod de fire andre elever. Hvem af dem er den skyldige? For alle vidste, at Simon led af jordnøddeallergi, og det kommer hurtigt frem, at bægret, han drak af, var smurt med jordnøddeolie. Og Simon var ikke en særlig populær fyr, for han var manden bag skolens berygtede og hadede sladder-app, hvor han hang alt og alle ud.

Så var det stræberen Brownyn, den kønne Addy, baseball-stjernen Cooper eller småforbryderen Nate, der gjorde det?

Historien er fortalt gennem de fire hovedpersoner, og det fungerer ganske fint, da man så får et bedre indblik i, hvem de er som personer. Her finder man blandt andet ud af, hvorfor de fire meget forskellige elever hver især kan have et motiv til at dræbe Simon, selvom det er en meget voldsom handling. Der er lagt lidt forskellige teasere ud undervejs, så det skifter, hvornår mistanken er rettet mod den enkelte, og selvom det kan virke lidt konstrueret, så giver det også et fint flow i historien.

Persongalleriet er ret klassisk – der er stræberen, skønheden, den hotte sportsstjerne og den småkriminelle. Det er lidt ærgerligt, at det er så stereotypt, og det trækker lidt ned i læseoplevelsen.

Nu vil jeg selvfølgelig ikke røbe slutningen men blot konstatere, at til trods for, at den er overraskende, så er den samtidig også så speciel, at den virkede utroværdig. Det var simpelthen for tænkt – for konstrueret.

’En af os lyver’ er en glimrende læseoplevelse. Den er let og hurtig at læse og vil egne sig fortrinlig til sommerferien.

Zarens guld

Det er efterhånden flere år siden, at jeg læste ‘Det revolutionære råd’ af Martin Winckler-Carlsen – en debutbog, som overraskede positivt mht. et ganske spændende og originalt plot samt at det i det hele taget var en ganske velskrevet bog.

Nu er efterfølgeren kommet, og da jeg stødte på ‘Zarens guld’ hos Ereolen, lånte jeg den straks lyttede til den på mine togture til og fra arbejde. Det skal lige sige, at ‘Zarens guld’ godt kan læses, uden at du behøver at have læst den første bog – men selvfølgelig er der en række referencer, som giver lidt mere mening, hvis du har læst ‘Det revolutionære råd’.

Denne bog handler om den store russiske guldskat, som forsvandt i vinteren 1920 – efter sigende i en dyb sø. Det var zarens guld, som han prøvede at redde under den russiske revolution, og historien siger, at det faldt gennem isen, da man prøvede at fragte det over en frossen sø. Ingen fandt skatten, så historien har overlevet generationer, men nu bliver der stillet spørgsmålstegn ved den. En ældre kvinde kontakter journalisten Maja Moberg og kan fortælle hende ting, der sår tvivl om, hvad der egentlig skete med guldet. Maja bliver nysgerrig og begynder at undersøge sagen, og snart er hun på jagt efter oplysninger, som andre tydeligvis vil skjule. Flere omkring hende dør, og Maja er i overhængende fare.

Historien minder – opbygningsmæssigt – meget om den første bog. Forfatteren har taget fat i endnu en gammel gåde. Denne gang var det en, jeg havde hørt om før, nemlig gåden om hvor den russiske zars guld forsvandt hen. Den type historier synes jeg ofte er ret interessante – “hvad nu hvis…” eller “hvad mon der i virkeligheden skete…”. Jeg syntes også, at den første halvdel var ret spændende. I starten skulle jeg lige vænne mig til, at der blev hoppet i tiden, men det gav fint mening i forhold til baggrundshistorien. Desværre tabte jeg lidt interessen undervejs. I anden halvdel af bogen blev tempoet til tider ret hektisk, og fortællestilen blev desværre ret ‘amerikaniseret’ i form af nogle ret dramatiske begivenheder, som jeg ikke syntes passede ind i den danske kontekst. Det ærgrede mig en del, for det endte med at trække ned i læseoplevelsen.

Maja og Jacob var stadig et godt makkerpar, og jeg syntes, at deres scener fungerede rigtig fint – ikke mindst da Maja (af grunde jeg ikke vil afsløre her) bliver ret vred på Jacob. Meget menneskeligt og troværdigt.

‘Zarens guld’ var en udmærket bog. Jeg foretrækker dog stadig forfatterens første bog, da den dels har en mere original historie og et bedre tempo, så jeg vil foreslå, at du starter med den.

 

Over mit lig

Det er ikke så tit, jeg hører krimi-lydbøger, men da jeg skimmede min huskeliste igennem hos Ereolen, faldt jeg over ‘Over mit lig’ af Mikkel Birkegaard, så den kastede jeg mig over i sidste uge.

I ‘Over mit lig’ følger man den succesfulde forfatter, Frank Føns. Han er blandt andet kendt for at aflive sine hovedpersoner på grusom vis, men det bliver snart et problem for ham. Pludselig dukker der et kvindelig op i en havn tæt på, hvor han bor, og drabsmetoden minder uhyggeligt meget om den metode, han har beskrevet i sin seneste bog, der er lige på trapperne til at blive udgivet. Det risler koldt ned af nakken på Frank. Er det et sammentræf, eller er der nogen, der har sneget sig til at læse bogen og er blevet inspireret? Da der senere findes endnu et lig, hvor mordmetoden ser meget bekendt ud, indser Frank, at han selv kan være i overhængende fare.

Denne bog startede rigtig lovende. Jeg blev hurtigt fanget af fortællingen om den succesrige og lidt selvfede forfatter, som pludselig bliver rodet ind i en mordsag, hvor han bliver mere og mere bekymret for, om mistanken vil rette sig mod ham – og om morderen i virkeligheden er ude på at dræbe Frank i sidste ende. Umiddelbart virker Frank sympatisk, men i løbet af bogen afsløres der flere og flere detaljer om hans liv, der gør, at man som læser kommer i tvivl. Har Frank faktisk noget med mordene at gøre? Hvem er han egentlig som person? Hans liv begynder at krakelere, og han bliver mere og mere alene, for som læser overvejede jeg også, om jeg kunne holde af/med ham.

Opbygningen var ganske spændende, men historien tabte pusten undervejs. Der var et eller andet, der ikke rigtig fungerede, men det er svært at sige præcis hvad. Jeg tror, det mest af skyldtes, at jeg havde svært ved at tro på historien. Der var for meget, som skurede i ørerne på mig, og det ærgrede mig, for nu var opbygningen ellers så interessant. Jeg havde det også ret blandet med slutningen, som virker deler vandene. Den er stilmæssigt noget anderledes end resten af bogen, hvilket gjorde, at jeg havde lidt svært ved at leve mig ind i den del. Slutningen er samtidig også ret brutal, hvilket har faldet mange for brystet – den er IKKE for folk med sarte nerver. Selv jeg, der har læst en del af Chris Carter, måtte synke et par gange, fordi det var nogle ret voldsomme scener. Men det var nu mere det drastiske stilskifte, jeg havde det sværest med.

‘Over mit lig’ bygger på et interessant præmis, men jeg syntes desværre ikke, den var så veludført, som jeg havde håbet på.

 

Sort død

Så blev det tid til en krimi. Dem læser jeg ellers ikke så ofte, men jeg faldt over denne her på min læseliste på bibliotekets hjemmeside, og da jeg gerne vil gøre den liste lidt kortere, lånte jeg bogen med hjem.

‘Sort død’ er skrevet af Lotte Petri og handler om forskeren Selma, der bliver kontaktet af sin gamle studiekammerat, der vil diskutere noget vigtigt med hende til instituttets jubilæumsfest. Det når de dog aldrig, da studiekammeraten forsvinder og senere bliver fundet myrdet i kælderen på Rigshospitalet. Snart dukker der dog andre lig op, og disse bærer på den frygtede sygdom pest. Men det er ikke den almindelige udgave af pest – dette er en genmanipuleret udgave af sygdommen, og noget tyder på, at der er nogen har særdeles morbide planer…

Det er lidt svært at anmelde denne bog uden at røbe for meget, men lad mig starte med at sige, at denne bog virkede ganske lovende. Det var meget interessant med tilfældene af pest – ikke mindst da det var tydeligt, at der lå onde hensigter bag – og jeg syntes, at historien byggede op til en spændende afslutning. Det hele virkede i starten som om, at det var noget, der med lidt god vilje godt kunne ske i Danmark i dag.

Desværre var plottet i sidste ende ikke noget for mig. Det blev pludselig alt for utroværdigt, da man endelig fik en forklaring på, hvad der foregik. D det hele kammede over i et yderst sært sammensurium af… ok, nu kan jeg ikke skrive mere uden at røbe for meget. Men under alle omstændigheder – der skete en række ting, som virkede fuldstændigt utroværdige, og det ødelagde desværre læseoplevelsen for mig. Fra at være en udmærket bog endte det med at blive en lidt træls læseoplevelse, og det er derfor ikke en bog, jeg kan anbefale.

 

Lyden af stilhed

Jeg har ikke været så heldig med lydbøgerne her på det sidste, men ‘Lyden af stilhed’ skilte sig heldigvis positivt ud.

Bogen er skrevet af Rosamund Lupton og handler om kvinden Yasmin, der sammen med den 10-årige datter flyver til Alaska for at besøge ægtemanden Matt. Yasmin er rasende, da hun tager af sted, da Matt har haft en affære med en lokal kvinde, men da hun ankommer, får hun at vide af politiet, at Matt er omkommet i en brand. Politiet har dog endnu ikke fundet liget, og Yasmin nægter at tro, at manden er død. Snart er hun og datteren på en farefuld køretur ud i snelandskabet for at lede efter ham. Vejret viser sig dog ikke at være den eneste udfordring – også en mystisk lastbilchauffør øger spændingen og gør deres køretur til en kamp mod tiden og ikke mindst kulden.

Jeg synes, at titlen er utrolig velvalgt til denne rolige og nærmest underspillede thriller. Den er meget stemningsfuld, og jeg kan næsten mærke frosten bide og sneen knirke, når forfatteren beskriver det vejr, som Yasmin og datteren kører ud i. Virkelig fascinerende og skræmmende omgivelser på samme tid.

Grundhistorien er enkel men troværdig, og jeg kan godt forstå Yasmins besættelse af at finde frem til manden, selvom det også virker ret ekstremt i forhold til vejrsituationen og det faktum, at hun har et barn med sig. Jeg var dog ikke så vild med twistet med lastbilchaufføren – det virkede bare ikke på mig, og det kom til at virke ret søgt.

Hvis du gerne vil læse en stemningsfuld vinter-thriller uden de store action-sekvenser, så kan jeg anbefale at læse denne bog. Plottet er ikke specielt nyskabende, men den iskolde og frostmættede stemning er helt perfekt til vinterlæsningen.