Mareridt & Myrekryb 2


Forventninger:
Jeg læste novellesamlingen ’Mareridt & Myrekryb’ for en måned siden og var ganske positivt overrasket, så det var helt oplagt at læse efterfølgeren med den logiske titel ’Mareridt & Myrekryb 2’. Jeg håbede virkelig, at niveauet ville være lige så højt som i den første bog, for jeg synes desværre ikke, at det er særlig tit, jeg støder på gode horrornoveller.

Resumé:
Bogen indeholder syv horrornoveller med børn i hovedrollerne. Ligesom i første novellesamling sluttes hver historie af med, at forfatteren kommenterer på novellen og hvad der har inspireret ham til at skrive den. Der var blandt andet historier om en helt almindelig aften med babysitning, der pludselig tager en ubehagelig drejning og om mobning, der tager overhånd.

Det bedste:
De fleste af historierne tog udgangspunkt i ret almindelige situationer, som pludselig udvikler sig på en ubehagelig måde, og det var en klar styrke, da det gjorde dem langt mere troværdige og dermed også uhyggelige. De var meget jordnært fortalt, uden at man følte, at der var tale om børnebøger, og så var hyggeligt med forfatterens egne kommentarer til historierne. Min favorit var nok ’Babysitter’, mens ’Skole-hjem-samtalen’ både fik mig til at gyse og grine på samme tid.

Det værste:
Det var selvfølgelig ikke alle historier, jeg fandt lige spændende. ’Krabbernes herre’ var nok den, der interesserede mig mindst, da den både var meget usandsynlig og temmelig forudsigelig, og så var hovedpersonen ikke særlig sympatisk.

Kan anbefales til:
Er du til korte horrornoveller med tydeligt plot, så er ’Mareridt & Myrekryb 2’ noget for dig. Selvom novellerne er skrevet til børn og unge, så kan du som voksen sagtens få et gys eller to ud af dem.

Manhattan in Reverse


Forventninger:
Jeg kan ikke huske, hvordan og hvornår jeg er faldet over ’Manhattan in Reverse’ af Peter Hamilton, men jeg syntes, at novellesamlingen passede fint ind i mit nuværende sci-fi-tema.

Resumé:
Bogen består af syv korte eller længere sci-fi-noveller, der blandt andet omfatter en mordgåde i en alternativ udgave af 1800-tallets Oxford samt en verden, hvor man kan fastholde folks alder.

Det bedste:
Den korteste novelle, ’The Forever Kitten’, er klart den bedste. Den er simpel men med lidt af en punchline-slutning. Meget i stil med Lars Arns noveller. Den første novelle (som også er den længste) var heller ikke så ringe endda, selvom jeg blev ret forvirret i starten, da den foregår i en alternativ udgave af England i 1800-tallet. Historien løber over 200 år, hvilket desværre gør den noget søgt, men ellers er der mange fine elementer i novellen.

Det værste:

De andre historier faldt ikke i min smag. De var ikke dårlige – de fangede mig bare ikke overhovedet.

Kan anbefales til:
Er du til sci-fi-noveller med krimi-elementer, så kunne denne novellesamling være noget for dig.

Når mørket kommer krybende

SPONSORERET INDLÆG

Jeg fik tilsendt dette anmelder-eksemplar for et stykke tid siden. Det er den lille novellesamling ‘Når mørket kommer krybende’ fra forlaget Enter Darkness, og bogen består af fem noveller af danske forfattere. Fokus af på den dystre fortælling, og her er novellerne ret forskellige fra hinanden. Helt overordnet set lægger de sig tæt op af hverdagen og det er derfor i højere grad den uhyggelige krybende stemning, der er lagt vægt på frem for dramatiske og voldelige scener.

Læseoplevelsen svingede en del. Den første novelle, der handler om en mand, der skal rydde barndomshjemmet efter faderens død, sagde mig desværre ikke særlig meget. Den næste novelle handlede om en pige, der slet ikke får det liv, hun drømmer om og ender med en fødselsdepression, mens den tredje novelle foregår i et hus, som en familie netop er flyttet ind i, og hvor alt tilsyneladende ikke er, som det bør være. Begge historier var sådan set udmærkede, men de mindede desværre alt for meget om andre horrorhistorier, jeg har læst, og de var generelt alt for forudsigelige. Det samme kan siges om den fjerde novelle, hvor en kvinde passer tantens hus, mens hun er på ferie. Her er historien igen lidt for forudsigelig til min smag. Det kan man til gengæld ikke sige om den sidste novelle som samtidig også var samlingens bedste i mine øjne. Den skiller sig også ud ved at være langt mere dramatisk end de foregående, og den har nogle overraskende – og lettere ubehagelige – scener.

Samlet set var der ikke så meget kød på novellesamlingen. Der var ingen af historierne, der faldt igennem, men flere af dem var lidt for traditionelle og lette at gennemskue til min smag. Den sidste novelle trak dog op i den samlede oplevelse.

Language of Thorns

Leigh Bardugo er blevet en ret populær forfatter de senere år, og jeg var også ret begejstret for hendes ‘Grisha Verse’-trilogi. Derfor var det nærliggende at kaste sig over hendes novellesamling ‘Language of Thorns’, som foregår i samme dystre og melankolske verden.

Novellerne er inspireret af traditionelle eventyr uden dog at være genfortællinger. De har samme bittersøde slutninger som de klassiske folkeeventyr, hvor det absolut ikke var sikkert, at der var en lykkelig slutning.

Historierne er meget fint fortalt. Leigh Bardugo kan i den grad male med ord, så englene græder. Det er en fornøjelse at læse de stemningsfulde fortællinger, hvor sproget flyder let og ubesværet og samtidig er så rigt og nuanceret.

Indholdsmæssigt svingede novellerne dog noget. Der var nogle af dem, der gik lige i hjertet, mens andre var lidt for anonyme til min smag. Men det kan også være tidspunktet, jeg læste dem på – jeg er i hvert fald villig til at give dem endnu en chance en anden gang, for jeg kunne godt finde på at genlæse ‘Language of Thorns’.

Samlet set en udmærket læseoplevelse. Ikke helt på højde med ‘Grisha Verse’-trilogien men meget stemningsfulde noveller.

Winter Magic

Jeg trængte til lidt vinterstemning i læsningen, så da jeg fandt denne bog med eventyrlige vinterhistorier hos Ereolen Global, så lånte jeg den selvfølgelig med det samme.

‘Winter Magic’ er en novellesamling, som Abi Elphinstone har redigeret, og den indeholder en bred vifte af historier skrevet af en lang række børneforfattere. Der er både nuttede og hyggelige historier, men der er også noveller, som har sørgelige og til tider ret voldsomme elementer i sig – i hvert fald hvis de er tiltænkt som højtlæsning for børn. Flere af fortællingerne bygger på elementer, der er set før i klassiske eventyr, men det gør nu ikke noget, når da det er med til at skab trygge rammer for historien – en slags genkendelsens glæde.

Udvalget var lidt blandet, men sådan er det jo med novellesamlinger. Der var nogle, der fungerede rigtig godt, og der var andre, som ikke rigtig fangede mig. Det overordnede indtryk var dog ganske positivt, så længe du husker, at det først og fremmest er historier for børn, og at de derfor er ret simple. Men en fin lille novellesamling med vinterlige eventyr.

Jul i skovridergården

Ups – lige pludselig overtog juletravlheden, og jeg har ganske enkelt ikke haft tid til at læse eller blogge om bøger de seneste dage. Men nu er det endelig juleferie, så her får du mine tanker om ‘Jul i skovridergården og andre fortællinger’, som jeg lyttede til tidligere på måneden.

‘Jul i skovridergården…’ er en novellesamling af Sophus Bauditz og er en række fortællinger om livet i provinsen i ‘de gode gamle dage’, hvor der er fokus på stemningsfulde beskrivelser af naturen og de dialoger og små sammenstød, der er i de små samfund. Novellesamlingen indeholder 10 noveller, der i en vis grad har julen som omdrejningspunkt. Jeg var dog lidt skuffet over, at det langt fra var alle noveller, der havde julen som fokus, så det var en lidt blandet fornøjelse at læse. Nogle af novellerne var ganske fine mht. landsbyidyl og provinsromantik, mens andre ikke sagde mig så meget.

Hvis du er i humør til fortællinger, der har en rolig fortællestil og emmer af mark og landsby, så er denne novellesamling noget for dig. Et udmærket supplement til læsningen her i vintertiden.

Optisk bedrag

Jeg lånte oprindeligt novellesamlingen ‘Optisk bedrag’, fordi jeg troede, at det var en samling af horrornoveller, men der tog jeg fejl, for novellerne spænder meget bredt.

‘Optisk bedrag’ er skrevet af A. Silvestri og indeholder ret forskellige 21 noveller – lige fra de mere socialrealistiske til dem, der leger med horrorgenren. Der er lidt for enhver smag, og det er både novellesamlingens styrke og svaghed. Der var flere noveller, som jeg virkelig godt kunne lide, men der var også nogle, som enten virkede ufærdige eller bare kedelige. Af samme grund er det også svært at sige noget generelt om novellesamlingen, for det var virkelig en bred vifte af historier.

Jeg kunne godt lide, at forfatteren havde valgt at eksperimentere så meget, for det viste en bredde i hans forfatterskab, som jeg ikke kendte til i forvejen, og så var det ikke altid horrornovellerne, som jeg blev mest fascineret af.

En blandet men overvejende positiv læseoplevelse.

 

 

Rise – The Complete Newsflesh Collection

Det er ingen hemmelighed, at en af mine absolutte favorit-serier er ‘The Newsflesh’-trilogien af Mira Grant. Hun har efterfølgende skrevet en række noveller fra samme univers, og de er sidenhen blevet samlet i denne tykke novellesamling, ‘Rise’, hvor to af novellerne ikke før har været offentliggjort.

Novellerne giver blandt andet baggrundsinformation om, hvordan zombiesmitten opstod, hvordan folk reagerede, da smitten begyndte at sprede sig samt et indblik i, hvad flere af personerne fra den oprindelige trilogi lavede, inden de blev en del af bloggerteamet. Jeg kunne især godt lide novellen om lærerinden, der forsøger at redde sine elever, da der pludselig kommer et smitteudbrud midt i skoletiden. Det er en historie, der nærmest er pinefuldt langsomt fortalt, men historien er både troværdig og skræmmende på samme tid.

Der var dog også et par noveller, der godt  kunne være speedet lidt op. For eksempel ‘San Diego 2014’, hvor zombiesmitten bryder ud på en tegneserie-con. Et fantastisk oplæg til en historie, men den er desværre ikke så skarpt fortalt, som mange af de andre noveller.

I det hele taget er det en dejlig novellesamling at dykke ned i, hvis du holder af ‘The Newsflesh’-trilogien. Den giver svar på flere spørgsmål, der dukker op, når man læser de første tre bøger, og af samme grund må du absolut ikke læse disse noveller, inden du læser trilogien! Så er du advaret. Jeg savnede lidt mere skarphed og lidt mere tempo i flere af novellerne, men ellers var det en rigtig fin læseoplevelse.

Under Mars

Jeg fik lånt lidt sci-fi-bøger med hjem fra biblioteket i sidste uge, og her faldt valget blandt andet på novellesamlingen ‘Under Mars’ af Paul J. McAuley. Det er ikke en forfatter, jeg er stødt på før, så her var en fin mulighed for at få et indblik i, hvad han byde på.

Bogen består af ni ret forskellige noveller, hvor temaet i flere af dem er biologiske forandringer og klimakatastrofer. Ikke så overraskende, da forfatteren faktisk er biolog. Det betyder, at fagligt set er der kød på novellerne, men til gengæld halter det desværre ind imellem med historierne som helhed. Der er flere af dem, hvor jeg savner et decideret plot – en fortælling, der strækker sig fra A til B. Og så er hovedpersonerne sjældent særlig vindende eller fascinerende.

De mest fængende noveller var den første og den sidste – resten af historierne sagde mig desværre ikke særlig meget. Flere af dem indeholdt interessante ideer og tanker, men sproget var lidt for nøgternt, og jeg savnede lidt mere dramatik.

Novellegenren er svær, og jeg støder desværre sjældent på forfattere, der for alvor mestrer denne genre. ‘Under Mars’ bliver ikke en af de (få) mindeværdige.

Otherness

På vores sommerferie i det sydfranske havde jeg medbragt nogle paperbacks, som har stået (alt for) længe på vores bogreoler. En af dem var ‘Otherness’ af David Brin – en bog, vi har haft stående i mindst 7 år. Det er en samling af sci-fi-noveller og essays, og den passer derfor glimrende ind i mit sci-fi-læsetema.

‘Otherness’ var en ret frustrerende læseoplevelse. De enkelte essays var – bortset fra en enkelt undtagelse – temmelig kedelige. Novellerne var lidt bedre, men mange af dem var simpelthen ikke særlig godt skrevet. Flere af novellerne byggede på spændende og interessante ideer, men udførelsen var bare… meh. Det gjorde blot læseoplevelsen mere frustrerende, for det var tydeligt, at der var potentiale til nogle fascinerende historier – udførelsen var bare ikke særlig gennemtænkt eller gennemarbejdet. Virkelig ærgerligt.