Vintereventyr

Forventninger:
Jeg læste flere positive anmeldelser af denne novellesamling og satte derfor næsen op efter en bog, der forhåbentlig ville indeholde vintermagi og gode historier.

Resumé:
’Vintereventyr’ er en novellesamling, der består af 12 noveller, som blev udvalgt på baggrund af en novellekonkurrence, som DreamLitt har afholdt. Eventyrenes omdrejningspunkt er vinter – og i enkelte tilfælde også jul, men det er dog ikke en decideret julebog.

Det bedste:
Der var flere gode noveller iblandt – for eksempel den om den unge kvinde Sne, som prinsen forelsker sig i. Det var også en meget fin detalje, at flere af eventyrene foregik i nutiden, så der optrådte mobiltelefoner og andre elementer, som tydeliggjorde, at det ikke var et gammeldags eventyr.

Det værste:
Der var desværre lige lovlig mange eventyr, der var skåret over den samme skabelon. Især i første halvdel var der for eksempel mange, der skulle gennemgå tre prøver, og det blev lidt for ensformigt at læse. Her ville det have været dejligt, hvis man havde udvalgt nogle eventyr, der adskilte sig mere fra hinanden.

Kan anbefales til:
Til dig, der elsker eventyr og som er frisk på at læse nogle mere moderne af slagsen. Det kan være en fordel at læse dem over en længere periode, da jeg synes, at flere af dem minder om hinanden (og en række klassiske eventyr – hvilket sådan set ikke er en overraskelse, da læseren så lettere kan identificere historien som et eventyr).

Father Christmas’ Fake Beard

Forventninger:
Jeg havde ikke så mange forventninger til ‘Father Christmas’ Fake Beard’ af Terry Pratchett, men jeg håbede selvfølgelig, at den kunne byde på et par gode grin, for det gør hans bøger som regel – og så var det jo ikke dårligt, at det samtidig var julenoveller, for det var jo helt klart oplagt at læse i denne måned.

Resumé:
Bogen består af 10 noveller med julen som omdrejningspunkt, og de er illustreret med en række skøre og sjove tegninger.

Det bedste:
Der var flere lune og finurlige fortællinger i novellesamlingen, som fik mig til at trække på smilebåndet og klukke lidt for mig selv. Tegningerne var også ganske fornøjelige at se på.

Det værste:
Der var desværre også en del af novellerne, som føltes lige lovlig tynde og uinteressante. Det betød også, at den samlede læseoplevelse var på det jævne, og at bogen ikke var helt så god og underholdende, som jeg havde håbet på.

Kan anbefales til:
Børn og barnlige sjæle, der gerne vil læse nogle hyggelige julenoveller og som elsker halvgakkede tegninger.

Mandelgaven


Forventninger:
Jeg havde ikke de vilde forventninger til ‘Mandelgaven’ af Erik Valeur. Jeg håbede selvfølgelig på nogle fine små horrornoveller med juletema, men jeg var også lidt skeptisk i forhold til kombinationen.

Resumé:
‘Mandelgaven’ indeholder syv små noveller, der foregår forskellige steder i Danmark. Omdrejningspunktet for dem alle er aftenen – dvs. juleaften – og de traditioner og fejltrin, der kan følge med, når familie og forventninger mødes i et sammensurium af højspændte følelser. For der er mange traditioner og forventninger tilknyttet mandelgaven, og der er mange muligheder for at såre og fornærme andre, hvis man ikke følger de uskrevne regler.

Det bedste:
De første noveller er klart de mest uhyggelige/ubehagelige og dermed også dem, der passede bedst til mine forventninger i forhold til oplægget. Det er simple men letgenkendelige konflikter, der drives af primitiv grådighed, smålighed og forstokkethed.

Det værste:
Jeg syntes desværre ikke, at der var så meget kød på de sidste historier. De var ikke lige så skarpe og forfærdelige som de første, hvilket selvfølgelig var ærgerligt, når nu novellesamlingen lagde så godt ud.

Kan anbefales til:
Til dig, der har oplevet en række lettere akavede juleaftener på grund af sære mandelgave-ritualer – eller til dig, der frygter, at du vil opleve det en dag. Måske er dette ligefrem en idé til næste års mandelgave?

Mareridt & Myrekryb 2


Forventninger:
Jeg læste novellesamlingen ’Mareridt & Myrekryb’ for en måned siden og var ganske positivt overrasket, så det var helt oplagt at læse efterfølgeren med den logiske titel ’Mareridt & Myrekryb 2’. Jeg håbede virkelig, at niveauet ville være lige så højt som i den første bog, for jeg synes desværre ikke, at det er særlig tit, jeg støder på gode horrornoveller.

Resumé:
Bogen indeholder syv horrornoveller med børn i hovedrollerne. Ligesom i første novellesamling sluttes hver historie af med, at forfatteren kommenterer på novellen og hvad der har inspireret ham til at skrive den. Der var blandt andet historier om en helt almindelig aften med babysitning, der pludselig tager en ubehagelig drejning og om mobning, der tager overhånd.

Det bedste:
De fleste af historierne tog udgangspunkt i ret almindelige situationer, som pludselig udvikler sig på en ubehagelig måde, og det var en klar styrke, da det gjorde dem langt mere troværdige og dermed også uhyggelige. De var meget jordnært fortalt, uden at man følte, at der var tale om børnebøger, og så var hyggeligt med forfatterens egne kommentarer til historierne. Min favorit var nok ’Babysitter’, mens ’Skole-hjem-samtalen’ både fik mig til at gyse og grine på samme tid.

Det værste:
Det var selvfølgelig ikke alle historier, jeg fandt lige spændende. ’Krabbernes herre’ var nok den, der interesserede mig mindst, da den både var meget usandsynlig og temmelig forudsigelig, og så var hovedpersonen ikke særlig sympatisk.

Kan anbefales til:
Er du til korte horrornoveller med tydeligt plot, så er ’Mareridt & Myrekryb 2’ noget for dig. Selvom novellerne er skrevet til børn og unge, så kan du som voksen sagtens få et gys eller to ud af dem.

Manhattan in Reverse


Forventninger:
Jeg kan ikke huske, hvordan og hvornår jeg er faldet over ’Manhattan in Reverse’ af Peter Hamilton, men jeg syntes, at novellesamlingen passede fint ind i mit nuværende sci-fi-tema.

Resumé:
Bogen består af syv korte eller længere sci-fi-noveller, der blandt andet omfatter en mordgåde i en alternativ udgave af 1800-tallets Oxford samt en verden, hvor man kan fastholde folks alder.

Det bedste:
Den korteste novelle, ’The Forever Kitten’, er klart den bedste. Den er simpel men med lidt af en punchline-slutning. Meget i stil med Lars Arns noveller. Den første novelle (som også er den længste) var heller ikke så ringe endda, selvom jeg blev ret forvirret i starten, da den foregår i en alternativ udgave af England i 1800-tallet. Historien løber over 200 år, hvilket desværre gør den noget søgt, men ellers er der mange fine elementer i novellen.

Det værste:

De andre historier faldt ikke i min smag. De var ikke dårlige – de fangede mig bare ikke overhovedet.

Kan anbefales til:
Er du til sci-fi-noveller med krimi-elementer, så kunne denne novellesamling være noget for dig.

Når mørket kommer krybende

SPONSORERET INDLÆG

Jeg fik tilsendt dette anmelder-eksemplar for et stykke tid siden. Det er den lille novellesamling ‘Når mørket kommer krybende’ fra forlaget Enter Darkness, og bogen består af fem noveller af danske forfattere. Fokus af på den dystre fortælling, og her er novellerne ret forskellige fra hinanden. Helt overordnet set lægger de sig tæt op af hverdagen og det er derfor i højere grad den uhyggelige krybende stemning, der er lagt vægt på frem for dramatiske og voldelige scener.

Læseoplevelsen svingede en del. Den første novelle, der handler om en mand, der skal rydde barndomshjemmet efter faderens død, sagde mig desværre ikke særlig meget. Den næste novelle handlede om en pige, der slet ikke får det liv, hun drømmer om og ender med en fødselsdepression, mens den tredje novelle foregår i et hus, som en familie netop er flyttet ind i, og hvor alt tilsyneladende ikke er, som det bør være. Begge historier var sådan set udmærkede, men de mindede desværre alt for meget om andre horrorhistorier, jeg har læst, og de var generelt alt for forudsigelige. Det samme kan siges om den fjerde novelle, hvor en kvinde passer tantens hus, mens hun er på ferie. Her er historien igen lidt for forudsigelig til min smag. Det kan man til gengæld ikke sige om den sidste novelle som samtidig også var samlingens bedste i mine øjne. Den skiller sig også ud ved at være langt mere dramatisk end de foregående, og den har nogle overraskende – og lettere ubehagelige – scener.

Samlet set var der ikke så meget kød på novellesamlingen. Der var ingen af historierne, der faldt igennem, men flere af dem var lidt for traditionelle og lette at gennemskue til min smag. Den sidste novelle trak dog op i den samlede oplevelse.

Language of Thorns

Leigh Bardugo er blevet en ret populær forfatter de senere år, og jeg var også ret begejstret for hendes ‘Grisha Verse’-trilogi. Derfor var det nærliggende at kaste sig over hendes novellesamling ‘Language of Thorns’, som foregår i samme dystre og melankolske verden.

Novellerne er inspireret af traditionelle eventyr uden dog at være genfortællinger. De har samme bittersøde slutninger som de klassiske folkeeventyr, hvor det absolut ikke var sikkert, at der var en lykkelig slutning.

Historierne er meget fint fortalt. Leigh Bardugo kan i den grad male med ord, så englene græder. Det er en fornøjelse at læse de stemningsfulde fortællinger, hvor sproget flyder let og ubesværet og samtidig er så rigt og nuanceret.

Indholdsmæssigt svingede novellerne dog noget. Der var nogle af dem, der gik lige i hjertet, mens andre var lidt for anonyme til min smag. Men det kan også være tidspunktet, jeg læste dem på – jeg er i hvert fald villig til at give dem endnu en chance en anden gang, for jeg kunne godt finde på at genlæse ‘Language of Thorns’.

Samlet set en udmærket læseoplevelse. Ikke helt på højde med ‘Grisha Verse’-trilogien men meget stemningsfulde noveller.

Winter Magic

Jeg trængte til lidt vinterstemning i læsningen, så da jeg fandt denne bog med eventyrlige vinterhistorier hos Ereolen Global, så lånte jeg den selvfølgelig med det samme.

‘Winter Magic’ er en novellesamling, som Abi Elphinstone har redigeret, og den indeholder en bred vifte af historier skrevet af en lang række børneforfattere. Der er både nuttede og hyggelige historier, men der er også noveller, som har sørgelige og til tider ret voldsomme elementer i sig – i hvert fald hvis de er tiltænkt som højtlæsning for børn. Flere af fortællingerne bygger på elementer, der er set før i klassiske eventyr, men det gør nu ikke noget, når da det er med til at skab trygge rammer for historien – en slags genkendelsens glæde.

Udvalget var lidt blandet, men sådan er det jo med novellesamlinger. Der var nogle, der fungerede rigtig godt, og der var andre, som ikke rigtig fangede mig. Det overordnede indtryk var dog ganske positivt, så længe du husker, at det først og fremmest er historier for børn, og at de derfor er ret simple. Men en fin lille novellesamling med vinterlige eventyr.

Jul i skovridergården

Ups – lige pludselig overtog juletravlheden, og jeg har ganske enkelt ikke haft tid til at læse eller blogge om bøger de seneste dage. Men nu er det endelig juleferie, så her får du mine tanker om ‘Jul i skovridergården og andre fortællinger’, som jeg lyttede til tidligere på måneden.

‘Jul i skovridergården…’ er en novellesamling af Sophus Bauditz og er en række fortællinger om livet i provinsen i ‘de gode gamle dage’, hvor der er fokus på stemningsfulde beskrivelser af naturen og de dialoger og små sammenstød, der er i de små samfund. Novellesamlingen indeholder 10 noveller, der i en vis grad har julen som omdrejningspunkt. Jeg var dog lidt skuffet over, at det langt fra var alle noveller, der havde julen som fokus, så det var en lidt blandet fornøjelse at læse. Nogle af novellerne var ganske fine mht. landsbyidyl og provinsromantik, mens andre ikke sagde mig så meget.

Hvis du er i humør til fortællinger, der har en rolig fortællestil og emmer af mark og landsby, så er denne novellesamling noget for dig. Et udmærket supplement til læsningen her i vintertiden.

Optisk bedrag

Jeg lånte oprindeligt novellesamlingen ‘Optisk bedrag’, fordi jeg troede, at det var en samling af horrornoveller, men der tog jeg fejl, for novellerne spænder meget bredt.

‘Optisk bedrag’ er skrevet af A. Silvestri og indeholder ret forskellige 21 noveller – lige fra de mere socialrealistiske til dem, der leger med horrorgenren. Der er lidt for enhver smag, og det er både novellesamlingens styrke og svaghed. Der var flere noveller, som jeg virkelig godt kunne lide, men der var også nogle, som enten virkede ufærdige eller bare kedelige. Af samme grund er det også svært at sige noget generelt om novellesamlingen, for det var virkelig en bred vifte af historier.

Jeg kunne godt lide, at forfatteren havde valgt at eksperimentere så meget, for det viste en bredde i hans forfatterskab, som jeg ikke kendte til i forvejen, og så var det ikke altid horrornovellerne, som jeg blev mest fascineret af.

En blandet men overvejende positiv læseoplevelse.