Monstress

Forventninger:
Jeg havde rimelig høje forhåbninger til ‘Monstress’ – ikke blot så tegnestilen virkelig smuk og dragende ud, men jeg så også mange begejstrede kommentarer om serien, så jeg tænkte, at den godt kunne være noget for mig.

Resumé:
Tegneserien foregår i en alternativ udgave af 1900-tallets Asien, hvor en teenagepige med en arm viser sig at bære på mørke hemmeligheder og ubeskrivelige kræfter. Hvor hun end kommer, resulterer det i dramatiske scener. Hvem er hun egentlig, og hvad er det for kræfter, hun besidder?

Det bedste:
Tegnestilen er vanvittig flot og stemningsfuld. Jeg kunne snildt forestille mig adskillelige af disse tegninger blæst op i plakatformat, så de kunne hænge i mit hjem. Så fascinerende!

Det værste:
Jeg syntes desværre, at historien fremstod fragmenteret og rodet. Det var til tider noget forvirrende at holde hoved og hale på, hvad der egentlig foregik. Det er, som om den vil for meget fra start og i stedet for at bygge langsomt op, så vælter alle mulige indtryk ind over læseren. Jeg er stadig meget i tvivl om, hvad jeg skal mene om hæftet, og af samme grund overvejer jeg at læse det næste bind for at blive klogere på, hvad der foregår.

Kan anbefales til:
Er du til vanvittigt smukke og stemningsfulde historier, som dog også er ret barske og voldelige, så er ‘Monstress’ noget for dig. Bare vær opmærksom på, at historien ikke nødvendigvis er stringent og logisk.

Serafina and the Black Cloak

Forventninger:
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Serafina and the Black Cloak’. På den ene side havde jeg set en del positive anmeldelser af bogen, og på den anden side var jeg bekymret for, om den ville være lidt for meget børnebog til min smag.

Resumé:
Den unge pige Serafina lever skjult i kælderen hos den rigmand, hvor hendes far arbejder. Hun fanger rotter og bruger i det hele taget en del af sin tid på at tage på eventyr, men en nat oplever hun noget skræmmende. En mand i en lang sort kappe får et barn til at forsvinde, og hun formår kun lige at undslippe. Flere børn forsvinder, og rædslen spreder sig i området. Serafina ved, at manden må stoppes, og hun beslutter sig for at finde ud af, hvem han er.

Det bedste:
Anden halvdel var klart den bedste. Da først jagten på manden i den sorte kappe gik ind, så livede historien op og endte med at blive spændende. Derudover kan jeg godt lide den mørke, dystre stemning og af samme grund er dette ikke en bog, der bør læses af mindre børn.

Det værste:
Starten af bogen var noget tung og knudret at komme igennem. Det var, som om forfatteren lige skulle skrive sig varm. Jeg savnede lidt flere detaljer undervejs, da historien ind imellem kom til at virke lidt flad og unuanceret, da tonen i bogen var forholdsvis tør og nøgtern.

Kan anbefales til:
Er du til dystre fortællinger med overnaturlige elementer, så er denne børnebog måske noget for dig.

Den grønne mil

Forventninger:
Jeg læste ‘Den grønne mil’ for ca. 25 år siden og så filmatiseringen nogle år efter (den har faktisk 20 års jubilæum i år), og dengang satte jeg stor pris på den stilfærdige og tankevækkende historie. Jeg håbede selvfølgelig på, at den ikke havde mistet sin charme, og så kunne den også indlede mit Stephen King-tema her i årets første måned.

Resumé:
Historien fortælles af den pensionerede fængselsbetjent Paul, som mindes sommeren 1935, hvor han arbejdede på dødsgangen i et amerikansk fængsel. Her går fangerne den grønne mil, når de går ned ad gangen for sidste gang, inden de skal henrettes. Fangerne sidder der som regel i længere tid, så fængselsbetjentene når som regel at kende dem ret godt, inden fangerne henrettes. En dag ankommer en ny og ret iøjnefaldende fange – en over 2 meter høj afroamerikansk mand ved navn John Coffey. Han er blevet dømt for at voldtage og myrde to piger, men fængselsbetjentene får snart en mistanke om, at John ikke har begået forbrydelsen. Han virker alt for naiv og uskyldig til at have begået en så brutal forbrydelse, og snart viser det sig, at John har nogle helt særlige evner…

Det bedste:
‘Den grønne mil’ af Stephen King er en utrolig velfortalt historie om næstekærlighed, retfærdighed og ikke mindst mangel på selvsamme. Den har et roligt tempo og forstår at opbygge et interessant og tilpas nuanceret persongalleri. Samtidig giver den et interessant indblik i livet og døden på dødsgangen.

Det værste:
Der er ikke noget, jeg mangler i denne bog, men jeg kan forestille mig, at der vil være læsere, som synes, at tempoet i fortællingen er lige lovlig langsom.

Kan anbefales til:
Vil du gerne forsøge dig med Stephen Kings forfatterskab, men ikke er til uhygge, action og blodige scener, så er ‘Den grønne mil’ noget for dig. Det er en rolig fortælling, og selvom der er overnaturlige elementer i bogen, så er det inkorporeret på en fin og elegant måde.

Outsideren


SPONSORERET INDLÆG

Forventninger:
Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente at Stephen King. Gennem sin meget lange karriere har han både skrevet nogle virkelig gode bøger samt nogle, der er noget værre bras. Det kan et eller andet sted godt fascinere mig, selvom det selvfølgelig også er irriterende, at en af mine yndlingsforfatteres bøger kan svinge så meget. Men jeg håbede naturligvis det bedste, da jeg fik bogen tilsendt fra Hr. Ferdinand.

Resumé:
En 11-årig dreng bliver brutalt mishandlet og myrdet i den lille by Flint City. Hurtigt koncentrerer mistanken sig om byens populære baseballtræner Terry, og han bliver anholdt under dramatiske omstændigheder. Problemet er blot, at Terry har et ret godt alibi samt vidner, der hævder, at de var sammen med ham på gerningstidspunktet. Men hvorfor finder politiet så spor fra ham på gerningsstedet samt taler med vidner, der har set ham tæt på mordstedet op til og efter drabet?

Det bedste:
Starten af denne bog er meget medrivende, for ligesom politifolkene sidder man som læser og spekulerer som en gal over, hvordan historien kan hænge sammen. Hvordan kan der være så modstridende beviser? Og bedst som man sidder og grubler over det, tager historien pludselig noget af en drejning, så for alvor bliver i tvivl om, hvordan det hele skal ende. Elsker det – ikke mindst beskrivelserne af Terrys familie og både deres og omgivelsernes reaktioner på begivenhederne.

Det værste:
Jeg syntes desværre, at historien tabte pusten undervejs, og den sidste tredjedel føltes noget jævn. Jeg savnede lidt mere uhygge og spænding – der gik lidt for meget ‘nu forklarer vi lige plottet’ over den. Og så var teksten desværre skæmmet af en lang række slå- og stavefejl – der burde have været en ekstra omgang korrekturlæsning.

Kan anbefales til:
‘Outsideren’ har en ret makaber start, så kan du ikke udholde at læse detaljerede beskrivelser af, hvad der er sket med et myrdet barn, så skal du holde dig langt fra denne bog. Når det så er sagt, så er det primært starten, der er ubehagelig – resten af bogen minder mere om en klassisk krimi men dog med elementer af andre genrer.

Dyrekirkegården

Forventninger:
Jeg læste ‘Dyrekirkegården’ for 16-17 år siden. Jeg mener, det var den anden bog af Stephen King, jeg læste, og jeg var vild med den. Der er gået en del år siden, så jeg var spændt på, om historien stadig holdt, eller om min smag havde ændret sig meget siden da.

Resumé:
Louis og hans familie flytter til Ludlow, hvor de har købt en hus. Ikke så langt fra deres grund ligger der en dyrekirkegård, hvor de lokale børn begraver deres kæledyr. Hvad de færreste ved er, at der dybere inde i skoven er en gammel indiansk gravplads, som siges at kunne vække de døde. Da familiens kat dør, mens Louis er alene med den, går han i panik og begraver den på den indianske gravplads. Tænk nu, hvis det faktisk virker og ingen opdager, at der er sket den noget. Men kan man overhovedet vække de døde til live?

Det bedste:
Dette er efter min mening en af de bedste bøger, King har skrevet. Der er skruet ned for de dramatiske effekter og blodige scener og i stedet er der en snigende uhygge, hvor du tydeligt kan fornemme, at noget er galt – og vil gå endnu mere galt – men hvor alt ser pænt og tilforladeligt ud på overfladen. Samtidig kan man – hvor vanvittigt det end kan se ud – godt forstå Louis’ beslutninger, selvom jeg ikke er enig i dem. Der er noget meget menneskeligt ved dem, og i det hele taget fremstår personerne troværdige, selvom de ikke var specielt sympatiske.

Det værste:
Tempoet er lidt langsomt. Selvom det på den ene side er med til at opbygge uhyggen, så kunne historien godt have været fortalt på lidt færre sider. Så mange overraskelser er der trods alt heller ikke i den.

Kan anbefales til:
Har du ikke læst King før, så er dette en af de bedste bøger at starte med. Der er skruet ned for de overnaturlige elementer og hæsblæsende scener og i stedet er den krybende uhygge i fokus. Har du læst bare nogle få horrorbøger, vil der nok ikke være så mange overraskelser undervejs, men det er ikke desto mindre en fed horrorbog, der kan give kuldegysninger.

I Am Legend and Other Stories

Forventninger:
Jeg så filmatiseringen for en række år siden og tænkte, at jeg også gerne ville læse bogen på et tidspunkt. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at bogen ikke ville være nær så poleret og sjov, og det fik jeg også ret i.

Resumé:
Bogen er en samling af en række noveller – dels den lange hovednovelle, ‘I Am Legend’, samt en række små noveller. Hovednovellen handler om den sidste mand på jorden, Robert, der har formået at holde sig i live, selvom resten af menneskeheden er forvandlet til blodtørstige vampyragtige væsener, der jagter ham om natten. Da han på et tidspunkt støder på en rigtig levende hund, får han en mistanke om, at han måske alligevel ikke er det eneste menneske, der har overlevet katastrofen. Men hvad gør han, hvis han faktisk finder frem til andre overlevende – kan han atter stole på et andet menneske.

Det bedste:
Det er en interessant – og dyster – verden, som ‘I Am Legend’. Hovedpersonen er en lidt sær snegl, er der lidt svær at holde af, men det syntes jeg passede rigtig fint til historien. Han har en noget akavet og desperat opførsel, hvilket virker meget troværdig omstændighederne taget i betragtning.

Det værste:
Selve ‘I Am Legend’ er en udmærket historie, selvom den desværre hverken fangede mig eller rørte mig så meget, som jeg havde håbet på. De øvrige noveller var til gengæld slet, slet ikke mig – mange af dem virkede for korte eller bare for ligegyldige.

Kan anbefales til:
Er du til dystopiske fortællinger, bør du overveje at læse ‘I Am Legend’ – ikke mindst fordi det er en klassiker inden for genren.

Locke & Key 4-6


I weekenden blev den halvårlige readathon afholdt, og her deltog jeg vanen tro – og selvfølgelig med en stabel horror- og gyserhistorier i anledning af det kommende Halloween.

I min stabel var der blandt andet de tre sidste hæfter i ’Locke & Key’-serien. Jeg har læst de øvrige hæfter i løbet af de seneste år (i forbindelse med readathon), og nu syntes jeg, at det var på tide at læse serien færdig, for der gik ganske enkelt for lang tid imellem, at jeg fik læst de enkelte hæfter.

… og sikke en god idé! Ikke alene intensiverede det læseoplevelsen – de tre sidste hæfter var også fænomenale. Der var drama, action, grusomhed, blod, sorg og kampvilje for alle pengene. Jeg må indrømme, at der også blev fældet nogle tårer til sidste.

Min eneste anke var, at der især i fjerde hæfte var stilbrud i tegnestilen flere gange. Der var ganske enkelt flere af siderne, hvor tegnestilen var mere nuttet (lidt a la Steen og Stoffer), og jeg går ud fra, at det var fordi, det var en anden tegner, der havde tegnet netop disse.

’Locke & Key’ er en dyster fortælling om sorg og smerte i en familie, der er tæt på at falde fra hinanden. En historie om ansvar, kærlighed, tillid og svigt. Og så er den vanvittig flot tegnet.

Locke & Key 3

Tidligere på ugen læste jeg tredje hæfte i ‘Locke & Key’-serien. Jeg har tidligere anmeldt ‘Locke & Key’ og ‘Locke & Key 2’.

Vanen tro bringer jeg ikke et resumé, når der er tale om en del af en serie, men jeg vil kort opsummere, hvordan min læseoplevelse var.

Jeg havde først og fremmest lidt svært ved at leve min ind i historien i dette album. Det var især i den første halvdel, hvor der skete flere ting, som forvirrede mig. Heldigvis var anden halvdel langt bedre, og især den sidste fjerdedel var både smukt og stemningsfuldt illustreret men også så fint og skrøbeligt fortalt på samme tid. Jeg synes i det hele taget, at illustrationerne er blevet smukkere og mere fantasifulde i forhold til det første album, og det kan jeg godt lide.

Det endte med at være en ganske fin læseoplevelse trods den lidt ærgerlige start. Jeg overvejer at genlæse andet album, inden jeg senere i år læser resten af serien, for der er et par plotrelaterede ting, jeg lige vil dobbelttjekke, inden jeg læser videre.

Men som sagt – en glimrende læseoplevelse og fortsat en serie, jeg nyder at læse.

Månens kald

Jeg læser ikke så tit e-bøger på dansk, og det skyldes først og fremmest, at jeg ikke er så gode venner med Ereolens appens måde at håndtere e-bøger på. Man skal bladre i modsat retning i forhold til deres app for engelske e-bøger, og så skal man bladre ret ‘aggressivt’ – altså der skal virkelig lægges kræfter i, når man swiper!

Men min liste over e-bøger er efterhånden ret lang hos Ereolen, og så måtte jeg jo hellere gøre noget ved det, så jeg lånte ‘Månens kald’, som længe har stået på listen.

Bogen er skrevet af Patricia Briggs og er første bog i en serie. Den handler om Mercedes – også kaldet Mercy – som arbejder som mekaniker. Det er dog ikke det mest usædvanlige ved hende, for hun er også formskifter og kan forvandle sig til prærieulv. Det er der ikke mange, der ved, hvilket giver hende en række fordele – blandt andet en vis forståelse fra de andre overnaturlige væsner i området. Hun er blandt andet venner med en vampyr, ligesom hun har et fint forhold til det lokale varulvekobbel. Så alt ånder fred og ro indtil den dag, hvor en nyankommet varulv dræbes og den lokale fører-varulv og hans datter bortføres. Mercy kaster sig straks ud i jagten på bortførerne, men hun bliver nødt til at søge hjælp hos et andet varulvekobbel, for hun er bange for, at bortførelsen kan være planlagt af en af varulveførerens nærmeste.

Denne bog var en positiv overraskelse. Inden jeg gik i gang med den, havde jeg ikke bemærket, at bogen i forvejen stod på min to-read-liste hos Goodreads – bare i den engelske udgave. Og det er jeg sådan set glad for, eftersom jeg synes, at den engelske forside er noget mere corny, og det har faktisk afholdt mig fra at gå i gang med den (der er lidt for meget sexet teenagetøs over den forside efter min mening).

Mercy er en sej hovedperson med ben i næsen. Jeg er vild med, at hun er mekaniker, og at det er skrevet som den største selvfølge i verden. Der er ingen mandschauvinistiske bemærkninger om, hvorvidt kvinder kan have forstand på biler eller ej, og det er et klart plus. At der så er en vis mandchauvinisme i forbindelse med varulvenes hierarki er en anden sag, men det kan jeg bedre leve med, da det er afgrænset til at være en af de ting, der definerer forfatterens fortolkning af varulve.

Det er en ganske interessant verden, som Patricia Briggs har skabt. Den er muligvis ikke så revolutionerende i forhold til andre bøger i samme genre, men den er gennemarbejdet og troværdig. Mit eneste ‘problem’ med den var, at der var lidt overvældende med de mange overnaturlige væsner. Jeg kom af samme grund flere gange til at tænke på Sookie Stackhouse-serien, men heldigvis var ‘Månens kald’ slet ikke så erotisk, som Sookie-serien hurtigt blev. Faktisk er der påfaldende lidt kærlighedsdrama i bogen, og det passede mig fint. Der lægges dog op til noget i slutningen af bogen, så jeg er spændt på, hvordan det udvikler sig i den næste.

Så alt i alt en rigtig fin fantasybog. Stilen er mere moden i forhold til mange andre ungdomsbøger i denne genre, og jeg tror derfor, at bogen er skrevet med de ældste teenagere som målgruppe. Jeg satser på at læse den næste bog i serien i løbet af de næste par måneder.

Englefald

Den sidste af bøgerne fra min to-read-liste for 2017 var ‘Englefald’, der er skrevet af Susan Ree. Som så mange andre dystopiske ungdomsbøger er ‘Englefald’ en del af en serie.

Bogen foregår i en post-apokalyptisk verden, hvor engle har dræbt millioner af mennesker. Penryn er på flugt sammen med sin mentalt ustabile mor og lillesøsteren, som sidder i kørestol. De er kort sagt i en rigtig dårlig situation, da gaderne er præget af vold og bandekriminalitet, og der er samtidig ikke nok mad til alle. Det kan dog blive meget værre, og det gør det, da nogle engle bortfører Penryns lillesøster. Penryn vil gøre alt for at få hende tilbage – selv at indgå i en alliance med englen Raffe. Ham møder hun, da lillesøsteren bliver bortført, hvor de andre engle lige har udstødt ham og skåret vingerne af ham. Selvom Penryn betragter engle som fjender, så vælger hun alligevel at redde ham, og snart er det umage par på jagt efter Penryns lillesøster.

Jeg syntes, det var en interessant verden, som forfatteren havde skabt. De brutale, arrogante og dødsensfarlige engle var et twist, som ikke så tit indgår i ungdomsbøger, og de var derfor en kærkommen fornyelse af genren. Det var desuden rigtig fint, at de ikke blev brugt som en del af et større religiøst tema men blot som et twistet fjendebillede. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have brudt mig om en ungdomsbog gennemsyret af religiøs drama.

Penryn er en gæv pige, som er let at holde af og er heldigvis ikke så dumdristig som en del andre kvindelige hovedpersoner i de seneste års ungdomsbøger. Jeg syntes dog, at det var hendes mor, der var mest fascinerende, og det skyldtes først og fremmest, at hun på ingen måde mindede om personer, der normalt indgår i ungdomsbøger. Én ting er, at forældre næsten aldrig er repræsenteret i ungdomsbøger – en anden ting er, at de bestemt ikke er så ustabile, som Penryns mor var. Det blev ikke for alvor foldet ud i denne bog, men der var nok til at gøre mig nysgerrig.

Jeg var glad for, at historien ikke lynhurtigt udviklede sig til en romance mellem Penryn og Raffe. Tværtimod var de ret skeptiske over for hinanden, og deres venskab udviklede sig ganske langsomt.

Men når det så er sagt, så var det alligevel, som om noget manglede. Jeg blev ikke for alvor fanget af historien, og selvom det var udmærket underholdning, så savnede jeg den gnist, der gør, at man bare må læse videre i serien. Af samme grund er jeg også i tvivl om, hvorvidt jeg får læst den næste bog, for jeg synes ikke, jeg har behov for det.