De elendige

Denne måneds klassiker har jeg længe ønsket at læse, og ‘De elendige’ af Victor Hugo er da også svær at komme uden om.

Romanen handler om Jean Valjean, der må lide 19 år som galejslave, inden det lykkes ham at slippe væk. Han starter et nyt og bedre liv, hvor han snart er blevet en respekteret og vellidt borger, hvor han blandt andet støder på den fattige Fantine, som han fatter medlidenhed med. Han forsøger at hjælpe hende med at få sin lille datter tilbage, som hun har bortadopteret, men da Fantine pludselig dør, vælger Valjean selv at tage sig af den lille pige. Desværre er sorgerne langt fra forbi, for politiet kommer på sporet af Valjean og afslører hans falske identitet, så de må flygte over hals og hoved.

Lad mig starte med at fastslå, at det samlet set var en fin læseoplevelse. Jeg holdt meget af passagerne med Valjean og hans adoptivdatter, da passagerne var stemningsfulde og smukt beskrevet. Faktisk var sproget i det hele taget af høj kvalitet, selvom forfatteren havde en irriterende vane med at dvæle meget lang tid over små detaljer og komme med særdeles lange beskrivelser af ting, som ikke havde synderlig meget med handlingen at gøre. Ind imellem blev det nærmest teatralsk så lang tid, en scene kunne strække sig, og her var jeg ved at miste tålmodigheden et par gange. Det var primært den lange passage med oprøret, som ikke interesserede mig synderlig meget – her kunne jeg snildt have skåret en del sider fra.

Bogen er ikke bare en beskrivelse af Valjeans og datterens liv, men indeholder en god samfundsbeskrivelse af datidens Frankrig, ligesom ære, retfærdighed og romantiske forviklinger belyses i romanen. Hvis du kan tilgive forfatteren, at han er lidt lang i spyttet, så kan du forvente en spændende og tankevækkende bog, hvor din retfærdighedssans bliver pirret adskillelige gange. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *