Dekameron

Sidste år udfordrede jeg mig selv på klassikerfronten og valgte derfor at læse mindst én klassiker hver måned. I år har jeg en liste på tyve bøger, jeg vil læse i løbet af året, og det er en skøn blanding af nyudgivelser, bøger som jeg længe har ønsket at læse – og et par klassikere, som jeg ikke nåede sidste år.

En af disse klassikere er værket ‘Dekameron’ af Giovanni Boccaccio. Bogen er skrevet omkring 1350, så det er en ældre sag. På latin betyder bogens titel “de ti dages værk”, og det er en fortælling, hvor ti unge mennesker forlader Firenze for at undgå den sorte død. I stedet tager de ud til et landsted og underholder her hinanden med sjove, sørgelige, spændende, saftige og finurlige historier i ti dage.

Bogen har ry for at indeholde en del uartige historier, og sandt nok er der forbløffende mange af historierne, der har utroskab som tema. Der er helt sikkert flere af historierne, der kunne forarge dengang, bogen blev skrevet, men jeg synes nu også, at den kan virke udfordrende i dag – men måske bare af andre årsager. Utroskabshistorierne er sjældent særlig detaljeret beskrevet, så de virker på ingen måde pornografiske. Til gengæld er den lemfældige omgang med ægtefæller og elskere noget, der beskrives en anelse for sorgløst til mig, men nu er jeg også temmelig monogam, så jeg løftede da øjenbrynet mere end én gang, når en hovedperson kastede sig over en ny elsker.

Jeg kan selvfølgelig heller ikke lade være med at  bemærke, hvordan kvindesynet er i bogen. Selvom kvinderne lige så ofte er den, der bedrager ægtefællen til fordel for en elsker, så er der en tendens til, at mænd blot bortfører en kvinde, hvis de vil have hende, og selvom hun måske græder og ikke følger frivilligt med, så underordner hun sig forbløffende hurtigt og ender ofte med at holde meget af sin nye ægtefælle. Stockholm-syndromet fandtes tilsyneladende også dengang. Og jo, jeg ved godt, at kvindesynet generelt var helt anderledes dengang.

Der er mange – og mange forskellige – historier i dette omfattende værk, og der er lidt for enhver smag – både sjove og sørgelige historier med eller uden lykkelig slutning. Der er temmelig mange, der er bygget over utroskab. Lidt for mange efter min smag, for det blev noget ensformigt i længden, men der er heldigvis også andre historier med helt andre temaer. 

En interessant læseoplevelse, fordi den også er med til at vise, hvordan datidens Firenze var, og hvad der optog de unge. Jeg vil dog anbefale, at du ikke læser den ud i ét men skifter mellem denne bog og en anden, så du ikke går helt kold i de mange korte historier.

4 thoughts on “Dekameron

  1. Vi læste et uddrag fra den da jeg fik i gymnasiet og jeg har ville læse den siden – men har haft glemt det! Godt du lige kunne minde mig om den 😉 Tror den vil være god til godnatlæsning, når der er så mange små historier 🙂

  2. Frk. Hyms – historierne har en fin længde til godnatlæsning, men vælg evt. en mere handy udgave end den gamle version, som jeg lånte på biblioteket, for den var temmelig tung og ret besværlig at bruge som natlæsning 😀

Skriv et svar til Piskeriset Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *