Den grænseløse

Jeg er nået til den sjette bog i Afdeling Q-serien af Jussi Adler-Olsen. Jeg har tidligere anmeldt ‘Flaskepost fra P’, ‘Journal 64’ og ‘Marco effekten’ – de første bøger læste jeg, inden jeg oprettede Den lille Bogblog.

I ‘Den grænseløse’ bliver Carl og resten af Afdeling Q involveret i en gammel mordsag på Bornholm, da en af de lokale betjente bruger drastiske metoder til at få afdelingen til øen. En ung kvinde blev dræbt – måske myrdet – men den skyldige blev aldrig fundet. Er det muligt nu efter 17 år?

Jeg synes, at Afdeling Q-bøgerne svinger en del i kvalitet. I de første bøger skiftede jeg mellem enten at kunne lide krimidelen eller hovedpersonernes udvikling – aldrig begge ting på én gang. I nogle af bøgerne virkede selve mordgåden for ekstrem, for konstrueret, for utroværdig, mens samspillet mellem de tre personer i teamet var både underholdende og interessant. I andre af bøgerne fungerede mordgåden rigtig godt, mens personerne virkede karikerede og absurde.

I ‘Den grænseløse’ er Carl, Rosa og Assad rimelig afdæmpede i forhold til flere af de forrige bøger, og det kunne jeg godt lide. Til gengæld var der lige lovlig mange dumsmarte bemærkninger fra Carl undervejs – i tankeform – hvilket irriterede mig en del. Jeg mindes ikke, at han virkede så tåbelig i de tidligere bøger, så det undrede mig.

Selve mordgåden er… hm… måske ikke voldsom interessant. Historien er ret langtrukken i betragtning af, hvor simpel mordgåden er, når det kommer til stykket. Alligevel er der selvfølgelig et par twists, som i mine øjne virkede lidt for konstruerede til lejligheden – sådan lidt “ha, du troede lige, men så…”. Den købte jeg ikke helt som læser.

Sprogligt set var bogen heller ikke i top. Jeg stødte på flere sproglige fejl undervejs, og det var ret overraskende, for det mindes jeg ikke at have set i samme grad i de forrige bøger. I det hele taget virkede det lidt, som om bogen var skrevet i hast – trods længden af historien.

‘Den grænseløse’ er klart den af Afdeling Q-bøgerne, jeg bryder mig mindst om. Faktisk var jeg så skuffet, da jeg var færdig, at jeg ikke umiddelbart har planer om at læse videre. Nu har jeg aldrig været fan af serien som sådan, men jeg har trods alt nydt at læse flere af de foregående bøger, men det virker lidt, som om luften er gået ud af ballonen. Hvis jeg læser de kommende bøger i serien, bliver det i form af bøger, jeg har lånt på biblioteket.

2 thoughts on “Den grænseløse

  1. Jeg kan læse du har det lidt lige som mig med at fortsætte Afdeling Q-serien, jeg synes heller ikke rigtig det trækker i mig for at læse de næste. Jeg følte meget at skrivestilen var ændret fra de forrige bøger og til denne, som på mig mere virkede som et filmmanuskript.

    • Interessant med filmmanuskrift-betragtningen. Det tænkte jeg ikke over – måske fordi jeg så nok havde forventet lidt mere action i bogen 🙂 Men ja, bogen fængede ikke rigtig til trods for, at krimihistorien denne gang var forholdsvis simpel (og mere troværdig end flere af de første bøger).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *