Den hvide krage

Den sidste bogudfordring for i år – når vi ser bort fra den klassiker, jeg skal nå at læse i denne måned – var at læse en bog, der er udgivet i år. Nu er det sjældent, at jeg læser bøger det samme år, de er udgivet, så det var faktisk meget sjovt lige at læse op på, hvad der er kommet af spændende bøger. Det resulterede også i, at den bog, jeg helst ville læse, endte på juleønskelisten, og i stedet tog jeg så ‘Den hvide krage’ af Marcus Sedgwick.

I bogen følger du skiftevis to piger – Rebecca og Ferelith – som mødes i den lille engelske flække Winterfold. Samtidig krydres bogen af gamle optegnelser fra 1700-tallet, som en lokal præst nedfældede, da en fransk doktor bosatte sig i byen og begyndte at eksperimentere med menneskets frelse fra Helvede.

Rebecca er lige flyttet til byen sammen med sin far, og det er alt andet end sjovt. Forholdet til faren er ikke godt, og hun føler sig alene, så da hun møder Ferelith, tiltrækkes hun af den anden pige, selvom Ferelith mildest talt opfører sig sært. Hendes gådefulde adfærd forvirrer Rebecca, men hun drages også af den mystiske pige, og snart finder de sammen om at udforske byens dystre hemmeligheder.

Bogen markedsføres som ‘en moderne gotisk thriller’, og den beskrivelse passer ganske fint til historien. Det er tydeligt, at der er noget galt i byen – især med Ferelith, hvis opførsel er underlig, ubehagelig og forvirrende. Den dystre, gotiske stemning bygges langsomt op i bogen og når et interessant klimaks – som dog føles uafsluttet og giver for mange spørgsmål til sidst. Der er en del løse ender i fortællingen, og det giver et lidt rodet indtryk. Slutningen mangler den elegance, som blandt andet ‘Rebecca’  har, og jeg savnede en stærkere kobling mellem de tre fortællere i bogen.

Bogen er udmærket uden at være prangende. Jeg savnede mere gys og nærvær i fortællingen og blev aldrig helt grebet af historien. Måske skyldtes det, at jeg ikke rigtig kunne relatere mig til Ferelith, som virkede så virkelighedsfjern og sær, at hun var alt for utroværdig, mens Rebecca var alt for anonym.

6 thoughts on “Den hvide krage

  1. Jeg er ganske enig i din anmeldelse af 'Den hvide krage'. God anmeldelse.

    Zombiebøger er dejlige, og ligeså er en neverending to-read liste.

    Nemi? Jeg var ikke i opfattelsen af, at det var noget for dig. Men cool. Hvad er det for en tredje bog, du har modtaget til anmeldelse? 🙂

  2. Majasol – mange tak. Jeg ville gerne have brugt mere tid på den og kommenteret flere detaljer, men jeg har simpelthen så travlt for tiden, at det kunne jeg ikke nå. Det kommer forhåbentlig i anmeldelserne, jeg skriver i juleferien 😀

    Nemi er lige mig, selvom jeg nu ikke er lige så goth som hende 😀

    Den hedder 'Man spørger da ikke om penge på Facebook', og jeg regner med at læse den i slutningen af december 🙂

  3. Dorte H – ja, der var gode intentioner, men udførelsen var ikke så god. Der manglede den snigende usikkerhed, forvirring og ubehag, som 'Rebecca' var så god til at ramme, hvor du som læser ved, at noget er galt, men du kan ikke finde ud af, hvad det er, og hvor du bliver suget ind i bogen – grebet af nysgerrighed mht. hvad der mon nu vil ske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *