Divergent – Oprøreren

Jeg var rimelig positiv, da jeg anmeldte ‘Divergent – Afvigeren’ af Veronica Roth i sidste måned, så jeg reserverede straks næste bog i serien via bibliotekets hjemmeside. Få uger efter kunne jeg afhente den, og jeg læste den på to dage.

‘Divergent – Oprøreren’ tager over, hvor første bog slap, og jeg vil ikke komme med et resumé her, da det vil afsløre for meget af slutningen på den foregående bog.

Fortællestilen er den samme som i første bog, og sproget flyder let og ubesværet. Historien er spændende og hæsblæsende – måske endda for meget, for der sker hele tiden noget, og hovedpersonen Tris er konstant i fare. Paranoiaen breder sig, og hun og hendes venner er hele tiden på vagt, for det er umuligt at forudse, hvem man kan stole på, og hvornår den næste fare dukker op. Der er ikke plads til rolige og muntre øjeblikke i denne bog, og det er lidt synd, for man bliver nærmest forpustet af det høje tempo og den ene dramatiske scene efter den anden. Samtidig er forfatteren ikke bange for at aflive en del personer undervejs, og selvom det er med til at tydeliggøre alvoren i bogen, så gør det også, at jeg – pudsigt nok – var mere ligeglad med mange af personerne i bogen, for de endte jo sikkert bare med at dø alligevel…

Tris ændrer sig desværre fra at være den modige og interessante heltinde til en vægelsindet og egenrådig teenager, der ikke tænker på sine nærmeste, men kaster sig ud i den ene selvmordsmission efter den anden. Det var ret irriterende, og jeg blev ret træt af hende, som historien skred frem. Hun er uligevægtig og tænker mere på sin egen rolle end på, hvad der vil hjælpe gruppen, og derfor ender hun flere gange i tåbelige situationer, hvor andre må redde hende.

Jeg var desværre ikke så begejstret for denne bog. Det var stadig underholdende læsning, og bogen var skam spændende, men tempoet og ikke mindst Tris’ udvikling virkede lige lovlig overgearet og hysterisk – som om hver scene skulle overgå den forrige.

Den sidste bog i serien er endnu ikke udkommet på dansk.

2 thoughts on “Divergent – Oprøreren

  1. Ak, jeg havde det ligesom dig. Jeg var også ganske begejstret for den første, men 2eren syntes jeg faldt meget til jorden og Tris irriterede mig helt grusomt det meste af tiden. :S

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *