Doktor Søvn

Da jeg var teenager, var jeg Stephen King-fan, og jeg slugte hans bøger, så snart jeg kunne komme i nærheden af dem. I modsætning til mange andre King-fans var ‘Ondskabens Hotel’ ikke blandt mine favoritter. Bevares, den var glimrende, men der var mange andre, jeg bedre kunne lide.

Jeg blev lidt overrasket, da King valgte at skrive en efterfølger, nemlig ‘Doktor Søvn’, som udkom sidste år. Det ligner ham ikke, og jeg var langt fra sikker på, at jeg syntes, det var en god idé.

Som du nok kan regne ud, har jeg nu læst den, og jeg vil prøve herunder at anmelde den uden at røbe for meget fra ‘Ondskabens Hotel’.

‘Doktor Søvn’ foregår ca. 40 år efter den første bog. Efterfølgeren har faktisk så lidt med den første bog at gøre, at jeg ind imellem spekulerede over, hvorfor forfatteren overhovedet havde valgt at skrive den som en efterfølger, for med få ændringer kunne det sagtens være en selvstændig bog. Et eller andet sted havde det nok klædt den. Som sagt var jeg ikke fan af den første bog, så jeg havde ikke det store ejerskab over for handlingen, som die hard fans har, men jeg ærgrede mig lidt, at den første bog ikke fik ‘lov til at hvile i fred’, men absolut skulle brygges videre på.

På mange måder er det en klassisk King-historie – overnaturlige elementer, outsideren, barnet med de særlige evner, de modbydelige og virkelig sære fjender. Det er en skabelon, han har brugt mange gange før, og den virker – men den bliver også lidt for letkøbt. Især på skurkesiden fejlede det. Grundideen er fin, jeg følte aldrig rigtig, at de blev en rigtig trussel, eller at de virkede troværdige som fjende. Så havde grønne marsmænd næsten været mere realistiske.

For King-fans er ‘Doktor Søvn’ en hyggelig læseoplevelse, fordi den netop trækker på mange af Kings klassiske virkemidler, men der var ikke så meget nyt at komme efter. Måske er der lidt mere vemodighed i bogen – man kan mærke, at King er blevet ældre, og at alder og eftermæle er noget, der spiller en indirekte rolle i historien. Nåja, og så er det selvfølgelig også hyggeligt, at der refereres til nutidige emner såsom ‘Game of Thrones’.

En ok læseoplevelse, men ikke den King-bog, du skal gå efter, hvis du vil have et rigtig gys eller bide negle af spænding.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *