Doppler

Jeg er lidt fascineret af forfatteren Erlend Loes finurlige persongalleri, som jeg tidligere er stødt på i ‘Stille dager i Mixing Part’ og ‘Volvo Lastvagnar’. Det var derfor helt naturligt at låne ‘Doppler’ af samme forfatter, da jeg opdagede lydbogen hos netlydbog.dk.

Hovedpersonen, Anders Doppler, handler om en familiefar, der ikke rigtig bryder sig om andre mennesker, og en dag indser han, at han ganske enkelt gider mere. Han passer ikke ind i samfundet. Han tager straks konsekvensen og flytter ud i skoven. Her er en helt anden fred og ro – langt væk fra den ligegyldige hverdag – og han vænner sig hurtigt til at leve så simpelt som muligt. Det lykkes ham tilmed at dræbe en elg med en kniv. Eneste problem er bare, at elgen efterlader en kalv, som Doppler føler, at han bør tage ansvaret for, og snart er han tættere knyttet til kalven end til noget menneske fra hans fortid.

Humoren er både underfundig og ret sort. Det er på én gang provokerende og forståeligt, da hovedpersonen vender ryggen til samfundet og opretter sit eget åndehul ude i skoven – langt væk fra ansvar og pligter. Hans sociale evner kan ligge på et meget lille sted, eller sådan føles det i hvert fald i første omgang. På sin vis er han ‘jo bare ærlig’ og glider ikke med strømmen, men vælger at svømme sine egne veje. Det er et opgør med normalitetsbegrebet og dyrkelsen af det perfekte liv, og det er befriende og skræmmende læsning. Det lyder så enkelt og så bindegalt på samme tid.

Jeg synes dog, at historien flere gange går lidt i tomgang i anden halvdel af bogen. Flowet bliver for langsomt og ensformigt i en periode, inden der atter sker noget.

Det er en sjov, tankevækkende og lidt trist historie, og har du mod på en lidt skæv historie, der gør op med den traditionelle måde at leve livet på, så bør du overveje at læse denne lille bog.

5 thoughts on “Doppler

  1. Det var den første Loe bog jeg nogensinde læste, og jeg både hadede og elskede den, flere gange havde jeg lyst til bare at kyle bogen ud af vinduet fordi jeg blev så irriteret på hovedpersonen, men han var så gennemført, at det gjorde bogen værd at læse

  2. Humlebi – jeg kan godt forstå din irritation over hovedpersonen – han er ret speciel. Men som du også skriver er han også ret gennemført lavet, og det blev jeg faktisk imponeret over, da jeg læste bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *