Dragonlance: Forhistorier 5+6

dlf5‘Dragonlance: Forhistorier 5 + 6’ er de sidste to bøger i Forhistorier-serien. På engelsk er serien en trilogi, men af ukendte årsager blev serien splittet op i seks bøger, da den blev udgivet på dansk. Det betyder, at ‘Dragonlance: Forhistorier 5+6’ reelt set er tredje og sidste bog i trilogien.

‘Dragonlance: Forhistorier 1+2’ fortalte historien om mødet mellem dværgen Flint og halvelveren Tanis, mens ‘Dragonlance: Forhistorier 3+4’ beskrev dengang, Flint og Tanis mødte kendaren Tasselhof. Så skulle man egentlig tro, at Flint og Tanis så skulle møde Kitiara, Raistlin og Caramon i ‘Dragonlance: Forhistorier 5+6’, men udgangspunktet er faktisk et helt andet.

Disse to bøger handler nemlig om Kitiaras, Raistlins og Caramons opvækst – eller for at være helt fair – mest af alt om Kitiaras opvækst. Det er så også et af mine kritikpunkter, for jeg havde sat næsen op efter at vide mere om Raistlin og Caramon, men her har forfatteren været ret nærig med oplysningerne, og det er mest af alt Kitiara, vi hører om.

dlf6Det gør i princippet ikke så meget – hun er en af mine yndlinge fra serien – men jeg synes desværre, at hendes historie er ret… kedelig. Kitiara er ikke særlig nuanceret beskrevet. Jeg havde egentlig forventet, at historien ville afsløre, hvorfor hun bliver, som hun bliver, men det er ikke rigtig noget, bogen argumenterer synderligt for.

‘Dragonlance: Forhistorier’-serien er langt fra så interessant, som jeg havde håbet på. Jeg holdt meget af ‘Krøniker’– og ‘Legender’-serierne, som jeg læste som teenager (og genlæste for nogle år siden), men ‘Forhistorier’-serien er langt fra samme niveau. Serien er alt for simpel, unuanceret og ind imellem decideret kedelig. Rigtig ærgerligt, for ideen med at fortælle noget mere om de forskellige personers baggrund er ellers ganske god.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *