Droppet: De sataniske vers

På min liste over bøger, jeg skal læse i år, står blandt andet Salman Rushdies kontroversielle bog ‘De sataniske vers’, som først og fremmest er kendt, fordi den skabte megen røre i den muslimske verden, da bogen udkom i 1988. Bogen blev anset som blasfemisk og blev bandlyst af flere lande.

I bogen følger man de to indere, Gibreel Farishta og Saladin Chamcha, der flyver fra Indien til England. På selve flyveturen bliver flyet dog sprængt i luften af terrorister, og Gibreel og Saladin styrter ned i den engelske kanal. De overlever faldet, men Gibreel forvandler sig på mystisk vis til et englelignende væsen, mens Saladins udseende bliver som Djævlen.

Jeg endte med at lægge denne bog fra mig, da jeg var nået knapt 100 sider ind i handlingen. Jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om historien, der var flyvsk (!) og snørklet. Sproget var sprudlende og så energisk, at jeg nærmest blev forpustet af at læse. Forestil dig, at ordene var hundredvis af farvestrålende bolde, der bliver kastet ud fra et højhus på én gang, og så har du et billede af, hvordan det er at læse bogen. Fantastisk og skræmmende på samme tid.

Jeg tror, der er potentiale i denne bog, og jeg vil ikke afvise, at jeg vil forsøge igen på et andet tidspunkt. Det var bare slet ikke det rette tidspunkt for mig. Dette er en bog, der kræver ro og fordybelse, og selvom det ikke plejer at være noget, jeg mangler, når jeg skal læse, så kræver denne bog lidt mere.

Har du læst bogen? Hvis ja – hvad synes du så om den?

8 thoughts on “Droppet: De sataniske vers

  1. Jeg har for nyligt fået denne bog og da jeg læste bagsiden blev jeg overrasket, den lød meget mere spændende end jeg regnede med. Jeg er ked af det ikke var noget for dig i denne omgang, men er heldigvis stadigvæk optimistisk omkring min egen oplevelse med den.

  2. Irene – jeg var også positivt overrasket, da jeg læste et kort resumé af bogen. Desværre kunne jeg slet ikke koncentrere mig nok om handlingen, da jeg først gik i gang og var ved at kløjes i persongalleriet flere gange, så nu har jeg i første omgang valgt at lægge den til side. Måske finder jeg den frem igen senere i år – eller senere.

  3. Jeg har læst den og var ikke imponeret. Den har sine gode sider – ind imellem er der passager der er spændende og medrivende, men det meste af tiden er den bare forvirrende, underlig og ALT for lang!

  4. Frk. Hyms – jeg har også en mistanke om, at jeg vil føle, at den er for lang. Hvis bogen havde været på 300-350 sider, så havde jeg sandsynligvis læst den færdig, men det kunne jeg ikke tage mig sammen til denne gang.

  5. Jeg vil så gerne læse den, men efter at have læst Rushdie's “Midnight Children” har jeg ærligtalt lidt svært ved at komme i gang. Han skriver meget fint og levende; men enormt snørklet og kringlet. Jeg farede vild i hans labyrint-sprog flere gange.

    Måske er det bare en af de forfattere, man skal tage sig (meget!) god tid og koncentration til. Jeg ved det ikke helt.

  6. Rikke'M – det tror jeg, du har ret i. Det er sådan en bog, man skal kaste sig over en regnfuld efterårsdag med en god kop te inden for rækkevidde 🙂

  7. Jeg læste bogen sidste år. Jeg kom igennem den, men burde nok have droppet den, for stædigheden tog over og mange passager fangede jeg ikke, fordi tankerne fløj. Kunne godt tænke mig at læse den igen, for tror jeg ville få meget ud af den, nu jeg har kæmpet mig igennem én gang, men tror nu der kommer til at gå nogle år, før jeg gør det.

  8. Sidsel – den problematik kender jeg godt. Har flere gange stædigt kæmpet mig igennem en bog, men jeg prøver at blive bedre til at lægge en bog fra mig, hvis den virkelig ikke fænger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *