En mand der hedder Ove

Det var med en vis tøven, at jeg gav mig i kast med denne bog. Dels er det en bog, der stilmæssigt minder om ‘Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt’, som jeg ikke var voldsomt begejstret for, dels er det en bog, der virkelig er blevet hypet.

‘En mand der hedder Ove’ er skrevet af Fredrik Backman og handler om den 59-årige Ove, som bor alene. Andre kalder ham bitter, men han kan bare ikke se nogen grund til at gå rundt og smile fjoget hele tiden. Der er desuden nok problemer at bekymre sig om – folk kan ikke finde ud af at parkere længere, og ingen respekterer affaldssorteringen. Og det bliver ikke bedre, da der flytter nye folk til området. Folk, der tilmed blander sig i Oves liv – bedst som han går og planlægger, hvordan han kan komme af dage, så han endelig kan genforenes med sin elskede, afdøde kone, Sonja.

Jeg havde en ret hård start med denne bog. Faktisk var jeg lige ved at droppe den efter at have hørt 20 minutter af lydbogen, for jeg kunne slet ikke snuppe hovedpersonen. Ove er i den grad en bitter, irriterende og stædig mandsling og er slet, slet ikke noget for mig. Jeg rustede mig dog med en ekstra portion tålmodighed og lyttede videre, og heldigvis faldt Ove lidt mere ned undervejs, mens flere af bipersonerne fik lov til at fylde mere. Og tak for det. Havde det ikke været for Parvaneh og hendes skønne unger samt den pjuskede kat, der også dukkede op i løbet af historien, havde jeg næppe smilet på noget tidspunkt.

Jojo, der er såmænd en ganske forståelig grund til, at Ove er, som han er. I mine øjne er det dog ikke grund nok til, at han i mange tilfælde opfører sig som en idiot. Sorry to say it. Men det er rart at finde ud af, at han også har positive personlighedstræk og i bund og grund er en hjælpsom fyr. Det ærgrede mig dog, at forfatteren havde gjort ham så ung. Jeg havde meget svært ved at forestille mig en 59-årig opføre sig og tale så gammeldags – det var meget utroværdigt og ødelagde en del af ‘illusionen’ for mig. Han burde nærmere var 10-15 år ældre.

Jeg kan sagtens se, hvorfor mange mennesker elsker denne bog. Det er bare ikke noget, der virker på mig – først og fremmest fordi hovedpersonen var både rasende og bitter – to personlighedstræk jeg ikke har brug for hos en hovedperson. Det endte dog med at være en ok læseoplevelse, og i mit stille sind ærgrede jeg mig flere gange over, at forfatteren ikke havde valgt at lave en lidt mere sympatisk – eller bare afdæmpet – hovedperson, for de stille scener i bogen er ret smukke og rørende og var med til at trække læseoplevelsen op.

 

2 thoughts on “En mand der hedder Ove

  1. Øv, det var ærgerligt du ikke var vild med bogen. Jeg er en af dem, der var helt væk i den. Men det er nu også meget skægt at alle ikke kan lide det samme, så kan man få lidt andre perspektiver på læseoplevelsen 🙂

    • Ja – jeg havde dog ‘heldigvis’ lidt på fornemmelsen, at det ikke var en bog, jeg ville knuselske, men det afholder mig ikke fra alligevel at give en bog et forsøg – ind imellem bliver man jo positivt overrasket 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *