En vampyrs bekendelser

Jeg er nået til den anden af de bøger, som står på min must-read-liste for 2012 – ‘En Vampyrs Bekendelser’ af Anne Rice. Jeg startede faktisk på den for mange år siden, kort tid efter at jeg havde set filmatiseringen, men der fængede starten mig ikke rigtig, og så fik jeg aldrig læst den færdig. Nu fik den atter en chance, for det er helt sikkert en af klassikerne i vampyrlitteraturen, og jeg holdt meget af filmen i sin tid.

Hele omdrejningspunktet for bogen er interviewet med vampyren Louis, som fortæller sin livshistorie til en ung journalist. Louis’ fortælling starter med hans forvandling til levende død og fortsætter ellers frem gennem årtierne, hvor han og hans fæller rejser omkring og forsøger at gøre det uendelige liv meningsfyldt. En rejse som ikke kun er fysisk men også mental, for hvorfor skal man dog stræbe efter udødelighed, når man afskyr det væsen, man er blevet til? En blodtørstig og afstumpet vampyr, som stille og roligt glemmer sin menneskelighed og bliver til et selvisk rovdyr.
 
Det var en fornøjelse at læse en bog, som lægger sig langt tættere op af den klassiske vampyrmyte end hvad man ofte oplever i den nyere vampyrlitteratur. I ‘En Vampyrs Bekendelser’ er vampyrer blodtørstige, lidenskabelige, hævngerrige og ikke mindst tragiske væsner, som mennesker med rette bør frygte. Jeg elskede den passionerede og eftertænksomme tankegang hos Louis, som sandt at sige er temmelig depressiv og trist. Det er tydeligt, at det evige liv ikke er værd at stræbe efter i hans øjne. Tværtimod er det en straf, en mangel på at blive ældre og til sidst dø. Det kammer muligvis lidt over, for hele den tragiske og triste del fylder rigtig meget i hans fortælling, og der er et par steder, hvor handlingen godt kunne speedes lidt op, men omvendt passer det meget godt til hans person, at han dvæler så meget ved dette.

Starten fængede mig som sagt ikke så meget, da jeg første gang havde tænkt mig at læse bogen, men denne gang generede den mig ikke. Til gengæld var jeg ikke helt tilfreds med fortællerytmen i den del, hvor Louis stifter bekendtskab med Armand. Jeg ved ikke helt, hvad jeg savner helt præcis, men der var et eller andet, som gjorde, at den del ikke fængede så godt.

Kærlighed fylder meget i bogen, men ikke på den almindelige heteroseksuelle måde, hvor en mand og en kvinde forelsker sig. Her er kærligheden til livet – eller måske rettere det menneskelige liv – i fokus, ligesom tiltrækningen vampyrerne imellem også er stærk. Her er der både plads til stærke bånd mellem mænd samt mellem voksne og børn. Kærligheden er platonisk – ikke noget med kys eller det, der er værre – men jeg syntes alligevel, at det var et befriende og modigt træk af forfatteren. Det er trods alt sjældent et sjældent syn og især tilbage i 1990’erne, hvor bogen udkom på dansk (den udkom så på engelsk tyve år før det, hvilket gør det endnu mere interessant).

Som det nok fornemmes i resten af anmeldelsen, så var jeg ret tilfreds med læseoplevelsen. Den emmer af stærke følelser – lidenskab, had, fortvivlelse, hævngerrighed og begær – og lægger ikke skjul på alle de negative sider af vampyrernes liv og væsen. Der er intet glansbillede – det er en tragisk fortælling, og det er sådan, jeg foretrækker vampyrer. Blodtørstige, intelligente, lidenskabelige og selviske dræbere, som formår at skabe en episk og spændende fortælling.

Helt klart en must-read-bog hvis du er til vampyrer med bid i 😉

12 thoughts on “En vampyrs bekendelser

  1. Godt du kunne lide den! Kunne ikke være mere uenig haha 🙂 Har begyndt på den, men det er jo bare én lang smøre. Jeg gav op. Haha 🙂 Må prøve om et par år.

    Ja, det er jo faktisk helt pinligt ikke at have læst Den lillle prins endnu…

  2. Irene – hehe, ja jeg har læst ret blandede anmeldelser af den, hvor kritikpunktet først og fremmest er, at der stort set ikke er kapitler i bogen. Det generer mig nu ikke, når nu teksten er så velskrevet og interessant, men det ville da være praktisk med flere kapitler. Synes nu det passer meget godt til bogens stil 🙂

    Kan du så komme i gang med Den Lille Prins! 😀

    Men læs den ikke en dag, hvor du er i supergodt humør eller ikke har tid til at fordybe dig i den, for det er sådan en bog, man bør dvæle ved 🙂

  3. Jeg er glad for at se, at du havde mere held med denne roman, end jeg havde. Jeg synes virkelig ikke ikke den var så storslået, som jeg ellers har hørt, så jeg må prøve filmen. Har du set den?

  4. Nikoline – ja, den kunne jeg meget godt lide. Måske især fordi den viste Tom Cruise i en helt anden type rolle, end jeg var vant til. Det var fantastisk at se ham som andet end bare en good-looking-hjerteknuser og at han faktisk kunne spille skuespil 🙂

  5. Hej
    Beklager denne 'copy-paste'-besked, men det er den nemmeste måde at bringe min besked ud på.
    Jeg har fået eget domæne, bookaholic.dk, og håber du forsat vil linke med mig og ændre linket. 😉

  6. Jeg har lige købt bogen, så skal bare samle “mod” til at læse den. Jeg prøvede, ligesom dig, også for nogle år siden at læse den, efter at jeg så filmen. Jeg ELSKER filmen. Men måtte give op på bogen. Måske var jeg al for ung? 🙂

  7. Sabrina – man skal i hvert fald lige vænne sig til fortællestilen, for det er nærmest én lang monolog. Dengang tiltalte det mig ikke, men da jeg endelig læste hele bogen tidligere på året, så syntes jeg, at det passede rigtig godt til fortællingen 🙂

  8. Pingback: De fordømtes dronning | Den Lille Bogblog

  9. Pingback: Mørkets fyrste | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *