Et par besøg hos antikvariatet

Jeg havde egentlig ikke planer om at købe bøger før til november, men i slutningen af september faldt jeg over Vangsgaards Antikvariatiske Bogudsalg lige over for Nørreport. Her er stueetagen en almindelig boghandel (sådan da – de har rigtig mange bøger på tilbud og knapt så mange af de nyeste bøger) og første etage er fyldt med brugte bøger. Sidstnævnte bliver solgt via hollandsk udsalg. Det betyder, at alle bøger har samme startpris, og i løbet af en periode (i dette tilfælde to måneder) falder priserne så løbende. For eksempel kostede alle bøger 100 kr den første dag, en uge efter kostede de 60 kr stykket og en måned efter starten af udsalget kostede de 30 kr stykket.

Da prisen var faldet til 10 kr, besøgte jeg stedet igen og købte ovenstående stabel. Nu har jeg godt nok ikke den første bog i serien af Julie Kagawa, men jeg regner med at købe den inden jul. ‘Water for Elephants’ har jeg læst, men jeg fik lyst til at eje bogen, så jeg købte dette eksemplar. Sidst men ikke mindst købte jeg ‘How to be good’ af Nick Hornby. Jeg har aldrig læst noget af ham, men er stødt på navnet flere gange, så nu vovede jeg pelsen.

Det hollandske udsalg sluttede i midten af oktober, men en ny omgang er startet, så det kan være, jeg skal kigge forbi igen om en måneds tid.
 

Jeg holdt mig dog ikke kun til antikvariatet. I stueetagen var der som sagt en række gode tilbud – blandt andet tre engelske paperbacks for 100 kr. Jeg købte ovenstående (samt en bog, der skal bruges som gave) og så ‘The Pillow of the Flower Samurai’, som var et spontant køb. Jeg er ret fascineret af Østen og har efterhånden læst en del bøger, der foregår i Kina eller Japan.

Har du købt noget spændende for nylig?

8 thoughts on “Et par besøg hos antikvariatet

  1. Jeg har ellers ikke rigtig dyrket antikvariater, men jeg har på fornemmelsen, at det er noget, jeg vil dyrke lidt mere de kommende år. Det er hyggeligt at gå på jagt blandt de mange hylder med bøger 🙂

  2. Var tilfældigvis i Kalundborg i fredags og endte i det fineste lille antikvariat. De havde virkelig mange fine bøger. Kom derfra 5 bøger rigere,som snart kommer i et indlæg. Synes jeg gjorde nogle gode køb 🙂 Skønt at få særligt fine bøger for 'ingen' penge 🙂

  3. Jeg er ret glad for Nick Hornby, og har læst de fleste af hans bøger. Han er helt sikkert et forsøg værd 🙂
    (Og jeg sidder og bliver helt misundelig på din høst 😉

  4. Glæder mig til at se, hvad du har købt. Ja, man kan spare en del penge ved at shoppe sådan et sted – med mindre altså at man får købt en stor stabel 😀

  5. Ok! Jeg opdagede bagefter, at denne bog ikke har fået specielt gode ratings i forhold til hans andre bøger, men nu må vi se – jeg skal i hvert fald læse den i løbet af næste år 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *