Exile & Sojourn

Jeg er blevet færdig med ‘The Dark Elf’-trilogien, da jeg fik læst både ‘Exile’ og ‘Sojourn’ for et stykke tid siden. Jeg har tidligere anmeldt ‘Homeland’. Der er dog mange flere bøger om sortelveren Drizzt, så inden længe fortsætter jeg med næste trilogi om den unge, sværdsvingende herre.

‘Exile’ fortsætter umiddelbart efter, at ‘Homeland’ sluttede, og jeg blev positivt overrasket over, hvordan forfatteren byggede flere lag på historien. Jeg nød især, at man fik mere at vide om sortelverne, deres religion og ikke mindst det komplicerede magtspil, som deres samfund er præget af. Det virkede gennemarbejdet og modbydeligt på samme tid. Drizzt er fortsat en hovedperson, der er let at holde af, men det er også godt at se, at han udvikler sig og er knapt så blåøjet og ‘følt’ som i den første bog. Visse ting er stadig lige lovlig lette for ham, men han oplever også modstand, og visse scener i bogen indeholdt også et par overraskelser. Jeg frygtede ellers, at bogen ville være for forudsigelig – og dermed også lidt kedelig – men her tog jeg heldigvis fejl.

‘Sojourn’ tager historien i en helt ny retning og tilføjer nye, spændende elementer til fortællingen. Her møder Drizzt nogle virkelig alvorlige udfordringer, og forfatteren har taget nogle modige – og alvorlige – valg i historiefortællingen, hvilket jeg rigtig godt kunne lide. Det er en barsk historie og har slet ikke samme happy-go-lucky-stemning som ‘Skyggens lærling’ for eksempel har.

‘The Dark Elf’-trilogien har overrasket mig positivt. Hovedpersonen Drizzt er måske lige lovlig naiv i den første bog, hvor konflikterne virker meget sort/hvide og dermed lige lovlig forcerede. Der kommer dog flere nuancer og spændende detaljer i de to efterfølgende bøger, og jeg glæder mig helt sikkert til at læse flere bøger i samme univers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *