Exorcisten

exorcisten

Da jeg deltog i Dewey’s Read-a-Thon, nåede jeg lige at starte på denne bog, inden eventen var ovre – en rigtig horrorklassiker. Det er dog først og fremmest filmudgaven af ‘Exorcisten’, der er blevet kendt gennem tiden, men jeg syntes, det kunne være interessant at læse bogen, som filmen er bygget over.

‘Exorcisten’ er skrevet af William Peter Blatty i starten af 1970’erne, og den handler om en 12-årig pige, der opfører sig mere og mere besynderligt. Moren bliver meget bekymret og opsøger professionel hjælp, der dog må give fortabt, eftersom der er andre – og stærkere – kræfter på spild. Moren indser, at noget er helt galt, og til sidst bliver den unge præst Karras tilkaldt. Det viser sig, at barnet er besat, og at der er brug for exorcisme – dvs. djævleuddrivelse.

Mit første møde med denne historie var hverken den originale bog eller den første filmatisering men en spoof-film lavet engang i 1980’erne. Jeg kan ikke huske, hvad den hed, men her var Exorcisten en af de film, der blev gjort grin med. Dengang kan jeg huske, at jeg var både overrasket og ret skeptisk over udlægningen af handlingen, for det lød simpelthen for vulgært, men jeg fandt sidenhen ud af, at den humoristiske film var langt tættere på originalen, end jeg havde forventet.

‘Exorcisten’ er en ret barsk fortælling om et barn, der bliver besat og dermed både siger og gør ting, som intet anstændigt barn ville gøre. Det har helt sikkert virket ret voldsomt, da bogen udkom, men det gør den næppe i dag. Det er også en bog, som er oplagt som analysemateriale i gymnasiet, for der er masser af symbolik og mulighed for fortolkning i handlingen. Jeg tror dog, at de vulgære udtryk kan afholde en del undervisere fra at bruge den – udover det helt oplagte faktum, at der ikke er nok gymnasielærere, der læser horror… 😉

Det er helt klart første halvdel af bogen, der er mest spændende. Hele opbygningen af historien og moderens kamp for at finde ud af, hvad der er galt, er interessant og var med til at opbygge en vis forventning til, hvad der nu skulle ske. Desværre var det som om, at bogen tabte lidt pusten, da djævleuddrivelsen skulle i gang. Det blev alt for langtrukkent og forudsigeligt, og det var lidt synd, for den del fungerede fint på film – måske fordi filmfolkene havde sørget for at speede det lidt op.

Det er en ok horrorbog, men man skal måske hellere læse den, fordi den er en af grundstenene i nyere tids horrorfortællinger, end fordi man vil læse en rigtig uhyggelig bog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *