Fables Book 5

Fables book 5

Jeg er nu nået til femte bog i Fables-serien – dvs. ‘Fables Book 5’. Jeg har tidligere anmeldt ‘Fables Book 1’, ‘Fables Book 2’, ‘Fables Book 3’ samt ‘Fables Book 4’.

Jeg vil så vidt muligt undgå at bringe et resumé af handlingen, da det vil afsløre for meget i forhold til de tidligere bøger i serien.

Ligesom ved ‘Fables Book 4’ var jeg ikke særlig begejstret for den første historie. Det skyldtes først og fremmest tegnestilen, som adskilte sig for meget i forhold til de tidligere bøger (der var gamle kendinge med, der var ugenkendelige i den nye streg). Det blev dog snart bedre, og de følgende historier blev mere og mere spændende og medrivende. Især historien, der gav en masse baggrundsviden til krigen, der jog Fables på flugt, var ret interessant – og ikke mindst overraskende. Det twist havde jeg ikke lige set komme…

Jeg savnede flere af hovedpersonerne, som var stort set fraværende i denne bog. Til gengæld gav bogen som sagt mange flere baggrundsinformationer om verdenen, og så gjorde det knapt så meget at undvære flere af favoritterne.

Jeg er spændt på, hvordan Fables-verdenen udvikler sig herfra. Denne bog gav mig i hvert fald ekstra blod på tanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *