Fanny Hill

I forbindelse med alle de artikler, pressen har skrevet om ‘Fifty Shades’ den senere tid, er jeg flere gange stødt på kommentarer om, at ‘Fifty Shades’ er kedelig og unuanceret, og at bøger som ‘Fanny Hill’ og ‘O’s historie’ er langt bedre. Disse betragtes også som klassikere inden for erotiske bøger, og jeg tænkte, at det måske var en meget god idé at læse en af dem for at kunne sammenligne den med stilen i ‘Fifty Shades’.

‘Fanny Hill’ er skrevet af John Cleland i 1748 og handler om den unge og naive pige, Fanny, som rejser til London for at søge lykken. Bag sig har hun et ulykkeligt forhold, men hun er snart ombejlet igen, for hun ender hos bordelejeren, Madame Brown. Fannys søde, uskyldige væsen og smukke ydre gør hende meget eftertragtet, og snart er hun en af de mest populære glædespiger i byen. Men hendes hjerte tilhører kun én…

Bogen har en helt anden lidenskab end ‘Fifty Shades’, og mange scener emmer af nydelse. Det bliver dog også en anelse ensformigt i længden, og af samme grund kan jeg anbefale, at du læser den over længere tid.

Historien er i sig selv en provokation – også i dag – eftersom den beskriver en prostituerets liv, hvor der i højere grad fokuseres på glæde, munterhed og sanselighed – frem for forargelse, armod og skam. Det bliver ind imellem lidt for sukkersødt og poleret, men ellers er det interessant at opleve denne vinkel, for den hører sig til sjældenhederne.

En af de mest interessante ting ved bogen er dog at tænke på, hvornår den er skrevet. Der herskede en anden form for frisind i forhold til sex den gang – ikke helt så frit som bogen lægger op til, for den blev forbudt i sin tid – men i hvert fald friere end i 1800-tallet.

Jeg må være ærlig og sige, at jeg heller ikke fandt denne historie synderlig interessant. Fanny er en alt for naiv og eftergivende person til min smag, og jeg endte flere gange med at blive irriteret over hendes reaktioner. Noget af det er selvfølgelig også et spil, hun kører med kunderne, men det var slet ikke mig.

Jeg vil til gengæld rose oplæseren, som gav historien den helt rigtige muntre og lidenskabelige tone, og derfor vil jeg også anbefale denne historie som lydbog.

3 thoughts on “Fanny Hill

  1. Årh jeg er ved at tygge mig igennem Fifty Shades trilogien, og den har godt nok ikke fanget mig specielt… så er meget spændt på at høre hvad du synes!

    Jeg har aldrig læst Fanny Hill, men da jeg var yngre læste jeg “Fanny” af Erica Jong, som er en re-telling af Fanny Hill, husker at jeg synes den var rigtiggod, men ved ikke hvad “voksne” jeg synes om den… 😉

    – Maj 😀

  2. Ahmen altså! Er der noget der hedder graviditets-hjerne? Eller måske man er mere glemsom mens man har liv i maven…! For jeg HAR læst den anmeldelse OG glemt alt om det :S

    Og jeg giver dig helt ret, jeg er dog fan af Twillight (ja, ja…), men Anastasia irriterede mig omend mere end Bella – og det er SÅ tydeligt at Fifty Shades har hentet inspiration fra Twillight, så jeg synes også lidt at originaliteten mangler… Men nu skal de tygges igennem, for de er købt og glor på mig ;P

    – Maj 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *