Freja

‘Freja’ er skrevet af Johanne Hildebrandt og er første bog i trilogien om Valhal. Handlingen foregår i bronzealderen og tager udgangspunkt i mødet mellem det kvindedominerede Vanaheim og deres fjende, hvis kultur viser sig at være mandsdomineret og meget ulig det samfund, som hovedpersonerne kommer fra. Hovedpersonen, den smukke unge kvinde Freja, er Månegudindens præstinde og datter af dronningen af Vanaheim. Da fjenden rykker nærmere, drager Freja af sted med en lille gruppe for at finde en fredelig løsning, men sådan går det selvfølgelig ikke, og pludselig blusser konflikten for alvor op! 

Bogens sprog er svulstigt og fyldt med kraftfulde tillægsord, og det er så overvældende, at jeg blev draget mod teksten som en bi mod en sukkerknald. Det føltes forbudt og syndigt, og selvom det var tæt på at være for meget, så var det også befriende at læse en bog, hvor billedsproget var så vulgært voldsomt!

Der er meget stærke kvindefigurer med, og jeg tror faktisk, at det kan virke provokerende for en del mennesker – både mænd og kvinder – men jeg kunne ret godt lide de samfundsbeskrivelser, som bogen indeholdt, for der bliver vendt op og ned på nogle ‘selvfølgeligheder’. Kønskonflikterne er ret skarpt tegnet op, hvilket jeg ikke er så vild med, men jeg synes, at forfatteren slipper nogenlunde af sted med det.

Stilmæssigt minder den en del om ‘Vølvens datter’ af Saga Borg – en bog, jeg holdt meget af, da jeg læste den i sin tid (at seriens kvalitet så faldt virkelig drastisk efter den første bog er en anden sag). Der er masser af intriger, drama, erotik og ondskab! Jeg synes dog, at ‘Freja’ er en bedre bog, og jeg har allerede kastet mig over den næste bog i serien.

6 tanker om "Freja"

  1. Pingback: Idun | Den Lille Bogblog

  2. Pingback: Saga | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *