Hex Hall 2: Dæmonglas

For nylig havde jeg lyst til lidt let læsning, da jeg var på biblioteket, så denne fortsættelse til ‘Hex Hall’ kom med, da jeg hentede de bestilte bøger.

‘Hex Hall 2: Dæmonglas’ er fortsættelsen til historien om Sophies første semester på Hex Hall – en opdragelsesskole for unge med magiske evner. I første bog bragte hendes magiske evner hende flere gange på glatis, men i efterfølgeren bliver problemerne kun større. Hun bliver udpeget som potentiel efterfølger til en vigtig post og forlader derfor skolen for at få den rette oplæring. Snart angribes både hun og hendes nærmeste af medlemmer af Øjet – personer, som bekæmper magiske væsner. Og for at føje spot til skade bliver hun mere og mere forelsket i Archer, som hun under ingen omstændigheder må se.

Nu er det lidt svært at skrive så mange detaljer om en efterfølger uden at afsløre for meget om handlingen i den første bog. Jeg vil dog sige, at jeg var lidt overrasket over, at handlingen så hurtigt blev flyttet væk fra skolen. Når skolens navn netop indgår i bogtitlen, så forventer jeg, at den er rammen for fortællingen, men det er den ikke her. Hovedpersonen er dog stadig Sophie, der har den samme småironiske og småsnakkende tankegang. Hun virker lidt mere moden og knapt så sjov i denne bog, og i det hele taget er der skruet mere op for alvoren, hvilket jeg har det lidt blandet med. Bogen lander lidt mellem to stole – på den ene side vil den gerne være den lidt lette og sjove udgave af den paranormale-romantiske bølge, og på den anden side vil den gerne slå på en række alvorlige (og klassiske) problemstillinger. Jeg synes, den bliver lidt ligegyldig, når den prøver at være alvorlig og dramatisk, for det er der andre bøger, der gør langt bedre. Sophie er en ok hovedperson og er med til at trække op i den samlede bedømmelse, men jeg må nu indrømme, at serien ikke siger mig synderlig meget. Den er hurtigt læst og hurtigt glemt. En hurtig, småklistret og sukret snack i bogformat.

7 thoughts on “Hex Hall 2: Dæmonglas

  1. hmm lyder rigtig øv, har ikke læst nr. 1, men må indrømme ud fra din anmeldelse af 2'eren, at det ikke er en der haster, var lidt bange for den var for ja.. du ved 🙂
    KH Micha

  2. Micha – den første var hyggelig, men ikke ligefrem en bog, som jeg vil mindes om mange år 🙂

    Jeg synes desværre, at 2'eren ikke helt havde samme charme, som den første kunne byde på. Men altså – den er hurtigt læst, så skulle du have mod på at læse den på et tidspunkt, så er det ikke en bog, som tager særlig lang tid at komme igennem 🙂

  3. Hvis handlingen flyttes væk fra skolen, kunne jeg nok godt lokkes til at læse den. Rigtig mange ungdomsbøger, der synes at have det samme indhold, foregår ofte på skoler, og det twist bryder jeg mig ikke længere særlig meget om.

  4. Nikoline – jeg har til gengæld ikke læst så mange bøger med skolen som baggrund, så den jeg er ved at høre som lydbog (Vampyrens Mærke) passer mig ganske fint, da den dyrker skoledelen langt mere 🙂

  5. Pingback: Vampyrens mærke | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *