Homeland

dzI denne måneds Goodreads-udfordring fik jeg til opgave at læse ‘Homeland’ af R. A. Salvatore, og det er jeg rigtig glad for, eftersom bogen har stået på min boghylde i et godt stykke tid, uden at jeg har fået læst den.

‘Homeland’ er første bog i ‘The Dark Elf’-trilogien. Den handler om den unge sortelver Drizzt, men pudsigt nok skrev forfatteren en anden trilogi med Drizzt først. Den blev en succes, hvilket gav forfatteren lyst til at fortælle mere om Drizzts opvækst, og det blev så til ‘The Dark Elf’-trilogien.

‘Homeland’ handler som sagt om sortelverdrengen Drizzt og hans opvækst i det barske, matriarkalske sortelversamfund, hvor egoisme, mistro og magtudøvelse præger hverdagen. Drizzt er som han-elver lavt i hierarkiet, men det viser sig, at han er ganske ferm med et sværd, og det bliver sværere og sværere for hans mor og søstre at ignorere hans evner. Drizzt er dog et meget godhjertet barn – især i et sortelversamfund – og det er et tegn på svaghed. En svaghed som familien mener skal bekæmpes. Men hvor meget skal der til, før Drizzt knækker?

Bogen har en ret forvirrende start, og i løbet af de første 1-2 kapitler havde jeg lidt svært ved at gennemskue, hvad der var pointen med starten, men så begyndte det så småt at give mening. Det var et af de få øjeblikke, hvor jeg godt kunne have brugt en stamtavle i bogen for at holde styr på alle de personer, der blev introduceret i løbet af kort tid, men selvom flere af navnene – selvfølgelig – skulle være ret kryptiske og snørklede (det er jo high fantasy), så gik der alligevel ikke særlig lang tid, før jeg havde nogenlunde styr på dem. Derefter var historien rimelig enkel og lineær, men bød dog stadig på interessante oplysninger om sortelversamfundet og ikke mindst en hel del drama – den slags er sortelvere nemlig mestre i!

Dette er som sagt high fantasy, og der er da også masser af action, magi og fantastiske væsner. Jeg var positivt overrasket over beskrivelsen af sortelversamfundet, der var lige så dyster og ubehagelig, som jeg havde forventet. Af samme grund overraskede det mig faktisk, at Drizzt på mange måder er en god person, for det gør ham til noget af en outsider i sortelvernes verden. Jeg havde af en eller anden grund forestillet mig, at han var lidt mere kæk, dumdristig og selvfed, men det er han i hvert fald ikke i ‘Homeland’, og selvom det kunne virke påduttet (så der kom en konflikt i forhold til hans familie), så gav det et fint twist på historien.

‘Homeland’ var en hyggelig læseoplevelse – og en smule nostalgisk, for stilen kan på visse områder godt minde om ‘Dragonlance’-bøgerne, hvor jeg læste flere af trilogierne som teenager. Jeg vil helt sikkert gerne læse videre i serien, og det er jo meget heldigt, når nu jeg har de næste fem bøger stående… 😉

 

2 thoughts on “Homeland

  1. Pingback: Exile & Sojourn | Den Lille Bogblog

  2. Pingback: The Chrystal Shard & Streams of Silver | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *