Horn

Under Dewey’s Read-A-Thon nåede jeg at gå i gang med denne bog, men fik dog først færdiggjort den en lille uge senere. Selvom jeg ikke var synderlig imponeret, da jeg læste forfatterens første bog, ‘Dødens jagt’, for nogle år siden, så kunne jeg ikke nære mig, da jeg fandt bogen på bogudsalget i marts måned i år.

‘Horn’ er skrevet af Joe Hill og handler om den 26-årige Ig Perrish, der er en morgen vågner med dunkende tømmermænd… og horn i panden! Først tror han ikke sine egne øjne, men Ig må efterhånden indse, at han – af grunde han ikke kender – pludselig har fået horn. Men ikke nok med det – andre folk kan godt se dem, men de reagerer ikke rigtig på det. Til gengæld har alle mennesker åbenbart fået trang til at fortælle Ig deres dybeste og mest skamfulde hemmeligheder, så snart han nærmer sig. I starten er det bare dybt mærkeligt, men lidt efter lidt begynder han at udnytte det.

Ig er stadig i sorg over kæresten Merrin, der blev dræbt for et år siden. Et drab, som mange stadig mistænker Ig for at stå bag. Da han pludselig opdager hornenes evne til at få folk til at fortælle deres hemmeligheder, indser han, at han måske kan bruge det til at opklare mordet på kæresten.

Det overraskede mig, hvor sjov denne bog i grunden var – i hvert fald den første halvdel af bogen. Ig kommer ud for flere mærkelige og komiske episoder, og selvom et par af dem måske er lidt platte, så tog jeg mig selv i at grine lidt flere gange. Det er ellers ikke en bog, som jeg ville forvente den slags af. Oplægget er ret alvorligt – Ig er stadig mistænkt for det brutale drab på kæresten, og deres kærlighedshistorie viser sig i det hele taget at have flere bittersøde elementer.

Jeg kunne godt lide, at der er flere lag i historien. Det er ikke bare en (skør) historie om en fyr, der pludselig får horn i panden og i bedste Satan-stil lokker hemmeligheder ud af folk. Bagved er der en tragisk historie om en ung kvindes død og en ung mand, hvis liv og rygte er ødelagt – både på grund af  mistanken men også fordi han har mistet en, han elskede. Der var flere aha-oplevelser undervejs, og det var rigtig spændende at dykke ned i.

Desværre syntes jeg også, at historien taber pusten undervejs og ganske enkelt er for lang. Et par af de vigtige afsløringer kommer for tidligt i bogen, og derfor er spændingskurven også noget ujævn. Der er lidt for megen væven og for lange forklaringer i anden halvdel, og det er ret ærgerligt, for første halvdel af bogen er langt bedre skruet sammen.

Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt jeg vil kalde det en horrorhistorie, for principielt set kan den også opfattes som en krimi (ikke at bogen godt kan være begge dele… spørgsmålet er blot, om den i højere grad er en krimi frem for en horrorbog).

Alt i alt var det en noget svingende oplevelse at læse bogen. Jeg ærgrede mig nærmest over at læse anden halvdel af bogen, for den var ret anderledes – og ikke nær så interessant – som første halvdel. Men en ok læseoplevelse.

3 thoughts on “Horn

  1. Jeg er spændt på, hvordan han løser den opgave. Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det først i den sidste af Harry Potter-filmene, at jeg syntes, han begyndte at fungere som skuespiller. Jeg kan dog rigtig godt lide ham som person, men jeg tror, jeg snart skal se noget af de nyeste, han har lavet.

  2. Pingback: Fødselsdagsbøger og bogindkøb | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *