Hvor de gamle visner

Jeg var positivt overrasket, da jeg første gang læste en bog af Michael Kamp, og jeg lovede derfor mig selv, at jeg skulle se nærmere på det forfatterskab på et tidspunkt. Desværre havde biblioteket ikke den bog, som jeg havde udset mig, da jeg var forbi for nylig, men så fandt jeg ‘Hvor de gamle visner’ i stedet.

Det er en meget kort bog, som fortæller historien om Holmegårdens Ældrecenter afdeling, Demensen, hvor de demente ældre bor. Plejeren Anita er den hårdtarbejdende og helt almindelige hovedperson, som må døje med underbemanding, svigtende kolleger og en flok beboere, som har deres helt egne særheder. Der er en trist stemning af nedskæringer, omsorgssvigt og manglende håb, og flere og flere af de ældres tilstand forværres. Anita bliver opmærksom på, at der er noget galt, at det er som om, at stedet er hjemsøgt, men spørgsmålet er, om hun kan gøre noget ved det, eller om det er for sent.

Settingen er som sagt ret trist og tegner et troværdigt men deprimerende billede af et ældrecenter, hvor der hverken er meget nærvær eller håb. Selve historiens opbygning er meget traditionel, og har du bare læst en håndfuld horrorhistorier gennem tiden, kan du godt regne ud, hvordan historien ender. Men selvom bogen er ret forudsigelig, er den ok. Lidt for kort og for traditionel til min smag og et stykke op til ‘Moln – jorden husker’, som jeg var ret vild med, men forfatteren viser stadig, at han har meget at byde på, og at det er i denne retning, du skal kigge, hvis du er interesseret i nye, interessante danske horrorhistorier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *