I like big books and I cannot lie…

Jeg læser mange tykke bøger – dvs. bøger, der som regel er mellem 500 og 1000 sider lange. Jeg ser det ikke som en kvalitet i sig selv – tykke bøger er ikke nødvendigvis gode bøger (eller det omvendte), men jeg ender tit med at falde for bøger, som strækker sig over mange sider.

Jeg tror, det først og fremmest skyldes de genrer, jeg holder mest af, og her tænker jeg særligt på fantasygenren. Det er, som om fantasyforfattere ikke kan begrænse sig. Én ting er, at mange fantasyromaner ofte ender på over 500 sider – det er også tit første del i en trilogi (eller en serie, der er endnu længere – f.eks. Anne McCaffrey-serien ‘Pern’ eller Robert Jordan-serien ‘Wheel of Time’). Selvfølgelig skyldes det til dels, at de skal bruge en del af bogen/bøgerne på at opbygge en (ny) fantasyverden, men alligevel. Scifi-genren er også tit ramt af denne tendens, men mit umiddelbare indtryk er, at fantasygenren er mest præget af det.

Men er det så et problem at læse tykke bøger? Tja… der er både fordele og ulemper. Den største fordel er selvfølgelig, at hvis det er en god historie, så gør det absolut ikke noget, at den strækker sig over mange sider. Man har ikke lyst til at sige farvel til en fortælling, som er spændende, fascinerende og gribende.

Omvendt ser jeg det også som en kunst at begrænse sig og fortælle en knivskarp historie uden alt for mange svinkeærinder. En historie bliver ikke bedre af 100-300 siders ekstra sidehistorier og subplots, og jeg synes ikke altid, at forfattere er gode til at dræbe deres darlings – altså at luge ud i det, som ikke er stærkt nødvendigt for at fortælle hovedhistorien.

Jeg vil også indrømme, at tykkelsen på bøger kan være intimiderende, og at tykke bøger er upraktiske. Jeg læser ofte som en del af de daglige togture, og her slæber jeg altså ikke en basse som ‘22.11.63’ med. Sådan en bog bliver ofte gemt til lange ferier – typisk sommer- eller juleferier – hvor jeg har bedre tid til at fordybe mig i de tykke bøger.

Det er dog sjældent, jeg fortryder, at jeg går i gang med en tyk bog, og en af de bedste bøger, jeg læste i 2014, var da også føromtalte ‘22.11.63’. Men jeg ville ønske, at visse forfattere var bedre til at redigere deres historier og ikke fortabe sig (for meget) i lange landskabsbeskrivelser, ligegyldige bipersoner eller hvad der nu kan være af ‘forstyrrende’ elementer i forhold til hovedhistorien.

Hvordan har du det med tykke bøger? Kan de skræmme dig væk, eller elsker du dem? 

20 thoughts on “I like big books and I cannot lie…

  1. Må sige mig enig – de fleste af de bedste bøger jeg har læst er på over 500 sider.. Men – de ER jo meget upraktiske når man læser på rejser… og vejer en del… Så har ofte en tyk bog som “hjemmebog” -> og læser hellere ebøger eller tyndere bøger i bus, tog mm:p

  2. Jeg har altid været skræmt af dem. Min tålmodighed er ikke rigtig til det. Nok også derfor jeg sjældent marathonlæser serier.
    Jeg er dog ved at skifte lidt nu. Begynder at holde mere og mere af de længere bøger – og dér er kindle jo især en fordel når man er på tur 🙂

  3. Jeg bliver hurtigt skræmt ved tanken om tykke bøger, men på den anden side kan jeg ofte forsvinde ind i dem. Tykke bøger kan være altopslugende bøger, og så er det en fordel, at der er så meget af dem. Som f.eks. 'Les Misérables', 'Greven af Monte Cristo', 'Middlemarch', 'The Goldfinch', 'The Luminaries' og sådan. Åh, hvor jeg elsker dem. Men de kræver tilløb.

  4. Det der med en 'hjemmebog' kender jeg godt. Jeg har ofte gang i en hjemmebog/natbordsbog (typisk en tyk bog), en rejsebog (typisk en tynd/tyndere paperback) samt en lydbog 🙂

  5. Elsker tykke bøger. Når der er tale om en god fantasy, så er det rart at den også får lov at folde sig ud over mange sider. Er dog også helt enig med dig i at begrænsning også er en kunst som nogle forfattere burde gøre noget mere ud af. En bog er jo ikke pr. definition god hvis den er tyk. Tykke bøger fungerer kun hvis indholdet i dem er godt.

  6. Jeg elsker lange bøger, men de stresser mig også på en måde. Lige nu er jeg i gang med to tykke bøger; Tom Egelands “Nostradamus' Testamente” og (henført suk) Diana Gabaldon “Dragonfly in Amber”. Sidstnævnte er langt bedre end førstnævnte og jeg elsker at være i universet.
    MEN … mens jeg læser dem, så kommer der bare flere og flere bøger til. Nyanskaffelser og anmeldereksemplarer i en lind strøm, og nu er jeg helt … ja, stresset over at de ikke snart er færdige.

    Men jo, ellers elsker jeg at man kan fordybe sig i dem i lang tid. Det er nok derfor at serier er sådan et hit.

  7. Jeg kan sagtens følge dig i udfordringen med, at tiden, man bruger på de lange bøger, også kan være en form for stressfaktor, for som du er inde på, så kommer der jo hele tiden nye bøger til, og derfor kan man nærmest få dårlig samvittighed over at bruge lang tid på én bog, når nu der er så mange andre spændende bøger, man også gerne vil have tid til at læse 🙂

  8. Jeg vil så gerne læse flere tykke bøger som jeg gjorde førhen, men det er altså rart at jeg kan starte på en bog og være færdig enten sammen aften eller dagen efter. Min læsetid er nemlig meget varierende og jeg er ikke god til at have gang i en bog for lang tid. Jeg får ikke det samme ud af bogen, hvis jeg ikke kan læse den hurtigt 😉
    Men tykkelsen på bogen skræmmer mig ikke, nok fordi jeg – som dig – helt læser fantasy og det kræver altså en mere engageret læser i forhold til længde på bog og serier 🙂

  9. Det kan jeg godt følge dig i. Det kan nærmest være befriende at læse en bog på 250-300 sider, for selvom læsning ikke er noget, der skal overstås, så er det også rart at føle, at man får læst en del (hvilket jeg ofte føler, hvis jeg læser flere bøger på en uge – og ikke bare én tyk bog). Men ja – fantasyfans skal helst have lidt mere tålmodighed end gennemsnittet, for den genre er virkelig præget af tykke bøger og lange serier 😀

  10. Jeg har egentlig ikke noget imod tykke bøger, jeg har læst mange der har været rigtig gode læseoplevelser, men de er ikke mit første valg og tit får de lov at blive stående ulæste på hylden, netop fordi de er lidt intimiderende og som regel kræver lidt ekstra fokus. Jeg har allerede nu en ide om at tykke bøger på en eller anden måde skal indgå i næste års læseudfordringer.

  11. Det lyder som en god idé! Jeg har ikke haft det som decideret udfordring i år, men jeg har aftalt med mig selv, at flere af de rigtig tykke bøger skal læses i år. Det betyder, at jeg endelig har fået læst 5. bog i 'A Song of Ice and Fire'-serien (den har jeg primært udskudt for at kunne læse den op til, at 6'eren blev udgivet… men ingen pt. ved, hvornår det er, og 5. sæson af tvserien starter om et par uger, ja så kunne jeg ikke udskyde det længere). Pt. er jeg i gang med 'A Wise Man's Fear', og forhåbentlig når jeg også minimum en af de tykke historiske bøger, jeg har stående, senere i år… 🙂

  12. Jeg er ikke altid ret god til de tykke bøger. Jeg kan nemt blive overvældet af blot at kigge på dem og ved slet ikke hvordan jeg skal komme igang 🙂

  13. Det kan jeg godt forstå. Man forpligter sig til mange timers læsning, når man går i gang med en tyk bog, og det er jo som sådan ikke dårligt – men det er bare ikke altid, man har tiden og overskuddet til det 🙂

  14. Jeg har intet imod tykke bøger, men det er bestemt sværere for mig faktisk at komme i gang med dem, da jeg bliver lidt demotiveret på forhånd, da det er overskueligt, og det er så ærgerligt.

  15. Tykke bøger har i de seneste par år skræmt mig lidt.. Jeg finder dem.. en anelse intimiderende! Men der er tit fantastiske, når jeg så endelig får dem læst! 😀

  16. Lige præcis. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange timer, man 'forpligter' sig til at bruge på én bog (i hvert fald hvis man er typen, der meget nødigt vil opgive en bog, hvis den ikke er nær så spændende, som man forventede).

  17. Ja, det er også sjældent, at jeg bliver skuffet over tykke bøger – men ind imellem har jeg brug for lidt tilløb, inden jeg kaster mig over dem 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *