Idun

‘Idun’ af Johanne Hildebrandt er anden del i trilogien om Valhal og dermed efterfølgeren til ‘Freja’, som jeg læste med stor fornøjelse.

Der er gået en række år siden slutningen af den første bog, men de fleste personer går igen i handlingen. Meget af historien drejer sig stadig om Freja, men der kommer også langt mere fokus på søsteren Gjefyn samt pigen, der lægger navn til bogen, Idun. Truslerne mod Vanaheim vokser sig større, og handlingen er præget af frygt, sorg, tab og fortvivlelse. Vanviddet spreder sig, og det ser håbløst ud – og så kan jeg ikke røbe mere uden at afsløre for meget for dem, der ikke har læst den første bog i serien.

Problemerne er langt større og mere omfattende i denne bog, og det får den både til at virke mere nuanceret – men også knapt så fængende. Jeg blev flere gange småfrustreret over personernes handlinger og valg, men jeg tager også hatten af for, at forfatteren ikke skåner sine personer og udsætter dem for lidt af hvert. Der er ingen garantier for lykkelige slutninger, og jeg er spændt på, hvordan den tredje bog vil ende. Som den svære bog, en to’er altid er, er den nu udmærket.

Nu er der bare det problem, at jeg ikke har den tredje bog i serien – endnu – så den må jeg få købt ved lejlighed. Indtil da har jeg så kastet mig over en anden bog, som jeg er næsten færdig med (jeg har nemlig lige været på miniferie), så senere om ugen kan jeg forhåbentlig fortælle om den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *