Jagten på Gråstenen + Ofret

Sidste år hørte jeg de to første bøger i ‘Heltenes børn’-serien som lydbøger. Bøgerne foregår i Dragonlance-verdenen og handler om børnene til heltene fra ‘Krøniker’- og ‘Legender’-serierne.

I ‘Jagten på Gråstenen’ er det Caramons tre unge sønner, der møder en dværg, som får lokket dem på eventyr – dog ikke helt med deres samtykke. Snart befinder drengene sig i en penibel situation, hvor de risikerer livet, hvis ikke de løser den opgave, de har fået.

Det er en udmærket men til tider også ret fjollet historie. Den er mere lummer, end Dragonlance-bøgerne normalt er, og så er den ikke voldsom seriøs. Det gør nu ikke noget. Godt nok adskiller den sig dermed fra de to foregående bøger, men omvendt synes jeg, at det er fint, at ikke alle bøger i serien kører samme dystre stil.

I ‘Ofret’ handler det i stedet om Gilthas, der er søn af halvelveren Tanis og elveren Laurana. Her bliver Gilthas indblandet i konflikterne i elvernes land, da han pludselig bliver opsøgt og indbudt til at besøge hans fædreland. Men bag invitationen lurer intriger og farer, som den unge mand ikke gennemskuer, og derfor er det op til Tanis at blande sig, inden det er for sent.

Jeg synes desværre, at ‘Ofret’ lider lidt under de samme tendenser som de to første bøger i serien. Af en eller anden grund er størstedelen af heltenes børn vrede, utilfredse teenagere, som gør oprør mod deres forældre. Bevares – der er intet nyt eller overraskende i, at teenagere gerne søge konflikter med forældrene og gerne vil skille sig ud, men flere af børnene – Gilthas inklusiv – tager så stupide beslutninger, at jeg ikke synes, det kan forsvares. Det virker forceret og for ekstremt til min smag, at stort set hele den børneflok laver den slags tåbelige opgør, og jeg var derfor heller ikke særlig begejstret for ‘Ofret’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *