Journal 64

Jussi Adler-Olsen er en af de mest populære danske krimiforfattere pt., og inden længe er der premiere på filmatiseringen af hans første bog i serien om Afdeling Q – ‘Kvinden i buret’. Jeg læste de tre første bøger i serien for flere år siden, men det er dog kun ‘Flaskepost fra P’, som du kan finde en anmeldelse af her på bloggen.

‘Journal 64’ er den fjerde bog i krimiserien, og af ukendte årsager har den stået og ventet på min boghylde i flere år, inden den for nylig fandt vej frem til min sengebord.

Trioen fra Afdeling Q er tilbage, og denne gang får de fingrene i en gammel sag, der trækker tråde tilbage til Sprogø, der blev brugt som opbevaringssted for letlevende og ustabile kvinder for 40 år siden. De, der forlod øen, havde ar på både krop og sjæl, og sagen bliver efterhånden mere og mere kompliceret, da det ser ud til, at en række magtfulde mennesker har forbindelse til denne skamplet i historien.

Samtidig bliver Carl Mørck involveret i efterforskningen af et mord, hvor flere af sporene sært nok peger i retning af, at han skulle have en forbindelse til dødsfaldet. Assad viser nye sider af sig selv, selvom det får Carl til at bekymre sig om, hvem assistenten Assad i virkeligheden er – og hvorfor han tilsyneladende har forbindelser til en udenlandsk efterretningstjeneste.

Selve krimidelen er i mine øjne den bedste ud af de fire første bøger. Der et glimrende motiv til at begå mord (i hvert fald i de fleste af tilfældene), og spændingen stiger, jo flere sider man vender. Som læser får du både mulighed for at lege den bedrevidende tilskuer til opklaringen – og et par overraskelser undervejs, når forfatteren sniger et twist ind, som bringer historien i en ny retning. Jeg havde for eksempel troet, at nu havde jeg regnet det hele ud, da slutningen nærmede sig, indtil der pludselig skete noget, som gav en interessant vinkel til historien.

Personerne i Afdeling Q får lov til at udvikle sig mere i denne bog, hvor det klart er Assads nye sider, der er de mest interessante, mens Rosa (heldigvis) er lidt mere afdæmpet end tidligere. Jeg synes desværre, at Carl Mørck kommer til at virke lige lovlig gnaven og gumpetung i denne bog, og i det hele taget er samspillet mellem de tre lidt for anstrengt og bærer præg af fjollede sproglige misforståelser. Det virker ret påklistret og virker ikke rigtig.

Samlet set er ‘Journal 64’ den af Afdeling Q-bøgerne jeg har nydt mest – først og fremmest på grund af historien, der er det mest troværdige af de fire krimier. Noget af alvoren spoleres desværre af fjollerierne i selve afdelingen, men overordnet set er det en fin krimi.

3 thoughts on “Journal 64

  1. Pingback: Marco effekten | Den Lille Bogblog

  2. Pingback: Misterioso | Den Lille Bogblog

  3. Pingback: Den grænseløse | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *