Julie

Jeg har ikke fået lyttet til så mange lydbøger på det seneste, da sommerferien mest er gået med helt almindelige (papir-)bøger, men jeg har da nået denne lydbog, som jeg blev anbefalet for et par år siden.

‘Julie’ af Anne Fortier handler om den unge amerikanske kvinde, Julie Jacobs, der arver nøglen til en bankboks i italienske Siena efter sin tante. Med nøglen følger der også et brev, der fortæller, at bankboksen rummer en værdifuld familiehemmelighed. Julie tager straks til Italien for at blive klogere på sin fortid og ikke mindst finde forklaringen på, hvad der skjuler sig i bankboksen. Snart finder hun ud af, at hun måske er i familie med den kvinde, som inspirerede Shakespeare til at skrive tragedien ‘Romeo & Julie’, og Julies efterforskning bliver pludselig meget kompliceret.

Bogen er af flere blevet sammenlignet med Dan Browns konspirationsbøger, hvilket jeg til dels godt kan forstå, for bogen lægger sig fint i slipstrømmen af hvad-nu-hvis og virkeligheden-er-en-ganske-anden-bøger, som var så populære i årene efter, at ‘Da Vinci Mysteriet’ blev udgivet. ‘Julie’ er dog ikke på samme måde bygget op omkring konspirationsteorier, religiøse fanatikere eller blodige drab, men forfatteren leger rigtig meget med, at ting ikke altid er, som de ser ud – måske endda lige lovlig meget, for det bliver lidt trættende i længden, at Julie hele tiden må revurdere, hvem hun kan stole på.

Historien er bygget op omkring to handlingsforløb – det nutidige med Julie, der efterforsker sin slægts historie, mens hun bliver mere og mere involveret i intrigerne i Italien, og datidens kærlighedshistorie mellem Romeo g Giulietta – den historie, der var baggrunden for Shakespeares udødelige tragedie. Det er helt klart den historiske del, der er mest interessant. Ikke alene giver den en mere nuanceret fremstilling af kærligheden mellem de to mennesker, men historien er også langt mere barsk end den udgave, som Shakespeare skrev.

Den nutidige del svinger til gengæld i kvalitet. Ind imellem er den spændende og medrivende, men jo længere jeg nåede, jo mere irriteret blev jeg på historien. Julies søster, Janet, er så irriterende og egoistisk, at det gør hende komplet utroværdig, og selvom dette ændrer sig noget undervejs, så blev konflikten mellem de to søstre meget forceret og anstrengt. Præmissen for historien – at Julie faktisk er beslægtet med den oprindelige Giulietta – er måske lidt søgt, men kunne fungere, hvis det ikke er fordi, at der også skal presses en (nutidig) kærlighedshistorie ned over Julies efterforskning, for hvad er en Julie uden en Romeo?

Det bliver lige lovlig forudsigeligt til min smag, og slutningen var noget vammel at komme igennem. Det er ærgerligt, for oplægget var sådan set udmærket, og den historiske del fungerede strålende. Men det havde nu været et interessant – og modigt – valg, hvis Julie for en gangs skyld kunne klare sig uden Romeo. Vi er trods alt i det 21. århundrede 😉

2 thoughts on “Julie

  1. Det er jeg glad for, du synes. Jeg er selv stødt på et par dårlige anmeldelser, hvilket jeg finder ærgerligt – men hver person sin smag. Jeg fandt Tris' udvikling realistisk taget i betragtning, at hun mistede så meget i den første bog, selvom jeg dog er enig i, at hun indimellem foretager sig nogle ret irriterende ting (såsom at “ofre” sig). Ventetiden på den tredje bog er uudholdelig! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *