Kampråb fra en tigermor

I foråret læste jeg om det røre, som Amy Chuas bog ‘Kampråb fra en tigermor’ vakte i USA, og herhjemme var kritikken også hård mod den kinesiske mor.

Amy har skrevet en bog, som både er et opråb til vestlige forældre og samtidig en beretning om, hvordan en kinesisk mor opdrager sine børn til at blive vindere. For kinesiske forældre er du kun god nok, hvis du er nr. 1 til alt – en andenplads er fuldstændig ligegyldig. Det handler ikke om at være med – det handler om at vinde!

Den tankegang kolliderer med den vestlige børneopdragelse, hvor børn opmuntres konstant og roses for selv de mindste fremskridt. Her er der fokus på, at barnet skal lære af lyst, og at der skal være plads til leg og sociale aktiviteter i det hele taget.

Det er derfor ikke så overraskende, at Amy mødes med massiv kritik, når hun gør sig til fortaler for en opdragelse, som bygger på tårnhøje krav, benhård disciplin og endeløse repetitioner. Ting, som vestlige børn tager som en selvfølge (lege med kammerater efter skoletid, deltage i sociale aktiviteter på skolen og selv vælge fritidsaktiviteter), er fuldstændig udelukket for Amys børn, da det vil stjæle dyrebar tid, som de ellers kan bruge på at øve henholdsvis klaver og violin.

Det er chokerende læsning – ingen tvivl om det – men bogen var mere nuanceret, end jeg frygtede. Amy besidder en vis portion humor og selvironi, og undervejs reflekterer hun også over begivenhederne. Godt nok er det mest til ‘egen fordel’ – det er forbløffende få ting, hun reelt fortryder – men hun gennemgår også en forandring undervejs. Havde hun ikke det, var jeg også blevet skuffet.

Hun har flere gode pointer, som drukner desværre på grund af den bombastiske vinder-retorik. Det er relevant at stille krav til børn – at være den voksne og tage beslutninger på deres vegne i stedet for at bombardere dem med valg. Det skal bare på ingen måde være så ekstremt som i Amys tilfælde, hvor børnene er projekter, der skal vise, hvor dygtig Amy er som mor. Det er beundringsværdigt hvor meget tid, hun bruger på at øve sammen med sine børn. I mine øjne er det så ikke kvalitetstid, når en del af den bruges på at udsætte dem for sønderlemmende kritik, men ikke desto mindre bruger hun masser af tid og energi på sine børn.

Det er en spændende, tankevækkende og provokerende bog. Er du forælder, vil du nok reagere kraftigere, end jeg gjorde, men den er værd at læse – uanset om du har børn eller ej.

Én ting er dog sikkert – jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke har haft en mor som hende!

2 thoughts on “Kampråb fra en tigermor

  1. Jeg har fulgt lidt med i debatten og har også overvejet at læse denne bog. Forestiller mig, at det er spændende at få et helt andet syn på børneopdragelse..

    Mvh Anna

  2. Anna – det er helt bestemt tankevækkende læsning – på godt og ondt 🙂

    Jeg kan på den ene side forstå flere af de ting, som moren gør – og samtidig er jeg fuldstændig uenig i hendes taktik, som – når det kommer til stykket – heller ikke er perfekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *