Kaptajn Alatriste

Jeg plejer at have en ordentlig moppedreng i sommerferiens bogstabel, og i år var ingen undtagelse. Her lå ‘Kaptajn Alatriste’ af Arturo Pérez-Reverte og tronede. Bogen har jeg haft stående i… lidt for mange år efterhånden, selvom jeg elsker musketérhistorier. Men bogens tykkelse er ret intimiderende – den er nemlig over 6 cm tyk, for den indeholder ikke mindre end fem mindre bøger om kaptajnen! Men læses skulle den, og jeg nåede da fire ud af fem bøger i selve sommerferien og den sidste ‘bog i bogen’ for et par uger siden.

Historierne foregår i 1600-tallet i Madrid og fortælles af kaptajn Alatristes lærling, drengen Inigo. Drengen er meget fascineret af sin læremester, og historierne er derfor stærkt farvede af drengens beundring af kaptajnens fægtekunst og generelle adfærd. Fortælleren kommenterer meget undervejs (lidt for meget i perioder i forhold til min smag), men beskriver ind imellem også scener, som fortælleren slet ikke er vidne til, og det syntes jeg er lidt synd, for det bryder med bogens stil.

De fem fortællinger varierer en del i indhold og svinger også i kvalitet. Jeg kunne bedst lide den første og den sidste fortælling, som var ret klassiske musketérhistorier, mens den tredje bog foregik under en krig og kedede mig grusomt. Stilmæssigt lægger de sig tæt op af ‘De tre musketerer’ samt ‘Don Quixote’ og kombinerer dermed action, drama, intriger og tragisk kærlighed med humor. Bestemt ikke en dårlig kombination, selvom det er lidt trættende, når forfatteren ligefrem henviser direkte til ‘Don Quixote’ flere gange i fortællingerne. Det synes jeg ikke er særlig elegant. Men ellers er der masser af drabelige fægtescener, smægtende jomfruer, intrigante adelige og vemodig poesi, så der er alt, hvad der bør være i en musketérroman.

Jeg var ikke helt så fanget af historierne, som jeg havde håbet, og jeg nåede også at gå lidt død i læsningen, så jeg holdt som sagt en pause mellem dem fjerde og den femte fortælling. Det blev ganske enkelt for meget af det samme, så har du planer om at læse historierne på et tidspunkt, så vil jeg anbefale dig, at du deler læsningen mere op og ikke læser dem ud i én køre. Men ellers et hyggeligt gensyn med musketérgenren.

2 thoughts on “Kaptajn Alatriste

  1. Næh, det er alligevel ret sjældent at støde på nogen, der også har læst de bøger:-) Mine har nogle år på bagen (Måske er det snart tid til en genlæsning), men jeg var glad for dem dengang. Dog synes jeg som dig bedst om den første og den femte bog, og synes også, historien blev lidt for langtrukken nogle steder. Jeg har dog læst bøgerne for sig, så det har nok gjort dem lidt lettere at komme igennem. Jeg kunne også godt lide at Kaptajn Alatriste var en dejligt kompleks karakter. Men bøgerne når altså bare ikke Dumas-højder på musketér-ramasjang-skalaen.

    Som jeg husker det, savnede jeg lidt en afslutning på serien. Nu har jeg lige googlet det lidt og kan afsløre, at der findes to bøger mere i serien. Dem bliver jeg jo nok nødt til at læse nu;-)

    Pérez-Reverte har i øvrigt også skrevet “Fægtemesteren” som jeg kan anbefale, hvis du får lyst til at læse mere af ham på et tidspunkt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *