Kineseren

Denne bog har jeg ønsket at læse i flere år. Faktisk har den stået på min huskeliste på netlydbog.dk i over et år, men det var først for nylig, at jeg endelig fik taget mig sammen til at høre den.

‘Kineseren’ er skrevet af Henning Mankell og er en krimi, der tager udgangspunkt i en lille svensk landsby, hvor 19 mennesker bliver fundet – dræbt af en eller flere ukendte gerningsmænd. Politiet går straks ind i sagen, men også dommeren fra Göteborg bliver rodet ind i opklaringen, da det viser sig, at hun måske er i familie med flere af de dræbte. Mordsagen viser sig at være ganske kompleks og trække tråde til blandt andet USA, hvor lignende mord har fundet sted.

Historien er splittet i tre, der fortælles sideløbende. Hovedfortællingen følger mordsagen i Sverige og ikke mindst Birgittas efterforskning af sagen, mens den anden historie handler om kineseren San, der lever i det fattige Kina i 1800-tallet, inden han sendes til USA og sælges som slave. Den tredje historie foregår i nutidens Kina, hvor et grådigt søskendepar spiller et farligt spil om magten. 

Selvom jeg på forhånd vidste, at historien var delt i flere spor, så var skiftet mellem det første og det andet ret brat og forvirrende. Hvor den første del, hvor mordsagen beskrives, var spændende og medrivende, var anden del træg og kedelig. Da den tredje historie blev tilføjet, blev jeg for alvor i tvivl om, hvad forfatteren egentlig ville med bogen.

Normalt har jeg intet imod, at forfattere springer mellem fortid og nutid eller har flere sideforløb, men i denne bog irriterede det mig voldsomt. Jeg følte mig snydt, når historien blev drejet væk fra selve mordsagen og i stedet fokuserede på begivenhederne i Kina og USA, og jeg syntes, det blev en anelse søgt.

Bogen har ligesom mange andre skandinaviske krimier en skarp, samfundskritisk vinkel, men den del druknede i mine øjne desværre lidt i, at fortællingen til tider virkede ret rodet på grund af den tredelte historie. Jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig om at tage denne del til mig, men sad mest og ventede på, at der atter skete noget spændende i sagen.

Jeg ved ikke, om denne bog er repræsentativ for Mankells forfatterskab, men jeg må desværre erkende, at den var ret skuffende i mine øjne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *