Livlægens besøg

Da jeg var barn, læste jeg en lang række historiske romaner, der typisk tog udgangspunkt i det danske kongehus. Jeg kan huske, hvordan jeg slugte historierne og de mange dramaer, som den danske adelshistorie kan byde på. I den forbindelse husker jeg blandt andet den markante skurkerolle, som den tyske læge Struensee havde, da han som den sindssyge konge Christian den 7.’s fortrolige fik meget stor indflydelse landets lovgivning. Det hjalp heller ikke ligefrem, at Struensee havde en affære med dronningen, Caroline Mathilde.

Kærlighedsdramaet er som taget ud af en Hollywoodfilm, og så sent som i 2013 blev det også omdrejningspunktet i den danske storfilm, ‘En kongelig affære’ – en film, jeg nød at se, men hvor jeg også undrede mig. Her virkede Struensee langt mere menneskelig og nuanceret end i de bøger, jeg læste som barn, men det var nu især kongens personlighed, som for alvor fascinerede mig. Den skrøbelighed og den frygt, han udstrålede, samtidig med at han var rigets mægtigste mand… Jeg besluttede mig for at læse mere Struensees liv ved hoffet, så da jeg faldt over romanbiografien ‘Livlægens besøg’ som lydbog, var den et oplagt valg.

Bogen er skrevet af P. O. Enquist og handler ikke kun om den tyske læge, Johann Friedrich Struensee, men også om den danske konge Christian den 7. og dennes liv frem til, at Struensee dukker op ved det danske hof. Bogen er dels en historisk fortælling bygget over årene ved det danske hof før, under og efter Struensees tid, dels en personlig skildring af Struensees, kongens og dronningens tanker og følelser under disse begivenheder. Den beskriver, hvor stor indflydelse, Struensee får på Danmarks lovgivning, da kongen er svækket af sindssyge og reelt set ikke kan eller vil regere landet. I stedet overlader han det mere eller mindre til Struensee, der ser chancen til at reformere Danmark – inspireret af de franske filosoffer, som prædiker de tanker, der fører til oplysningstiden. Det er således Struensee, der blandt andet ændre loven for at indføre trykkefrihed og afskaffe tortur.

Men Struensees indflydelse er ilde set blandt hoffets andre adelsmænd, og flere ønsker at fjerne ham – så de selv kan komme til magten. Men det er ikke Struensees magt, der bliver hans fald – det er affæren med dronningen, Caroline Mathilde, som kan bruges til at fjerne både ham og den mere og mere rebelske dronning.

Forfatteren har taget sig visse friheder i forhold til denne bog i form af beskrivelserne af personernes tanker og følelser. Der var flere gange, hvor jeg tog mig selv i at tænke “Hvor ved forfatteren det fra?”, men selvom det måske ikke er 100% korrekt, så vil jeg ikke undvære det, for det gør bogen meget stemningsfuld og levende.

Det er en smuk, sørgelig og tankevækkende bog om et meget interessant kapitel i Danmarkshistorien, hvor landet blev ledet af en sindssyg konge, og hvor folk i kulissen kæmpede om at få magten. Jeg synes, det er utrolig interessant at læse om kongens rolle og funktion, for det må have været en yderst vanskelig og sårbar situation – at kongeriget reelt ledes af en person, som hverken har lysten eller kompetencerne til det. Og i denne fortælling får man virkelig ondt af kongen, som bare gerne vil være en bondedreng og ikke ønsker al den virak, der er ved hoffet.

Struensees rolle er også langt mere interessant og ikke mindst detaljeret i denne bog i forhold til tidligere tekster, jeg har læst om ham. Forfatteren stiller spørgsmålstegn ved, om Struensee virkelig var den skurk, eftertiden tegnede af ham, eller om han ikke nærmere var en foregangsmand, der forsøgte at reformere og modernisere Danmark ved at indføre en række (humane) love.

Danmarkshistorien kan byde på mange dramatiske kapitler, men historien om Struensee er i mine øjne et af de største og mest spændende. Jeg kan varmt anbefale ‘Livlægens besøg’, hvis du gerne vil læse en stemningsfuld beretning om dengang, Danmark havde en sindssyg konge og en livlæge, der styrede landet.

2 thoughts on “Livlægens besøg

  1. Ah, ja. Den bog læste jeg også, og det irriterede mig lidt, at den var skrevet i jeg-person. Det er lidt af en pet peeve for mig, når det kommer til historiske romaner.

  2. Det kan jeg godt følge dig i. Det irriterede mig dog mindre, end jeg havde forventet, for forfatteren formåede at skrue en spændende og nærværende historie sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *