Mercedesmanden

Forventninger:
Man ved jo aldrig helt, hvad man kan forvente af Stephen King. Selvom han er en af mine yndlingsforfattere, så kan hans bøger være lige så elendige, som de kan være geniale. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Mercedesmanden’, for jeg er ikke specielt interesseret i krimier, og det var lige præcis krimidelen, jeg syntes trak ned, da jeg læste hans seneste bog ’Outsideren’.

Resumé:
Den pensionerede politimand Bill bliver involveret i opklaringen af sagen om Mercedesmanden – en gammel sag, hvor gerningsmanden dræbte mennesker ved at køre dem ned med en Mercedes. Den uopklarede sag vækkes pludselig til live, da morderen selv sender et brev til Bill. Hvornår vil morderen slå til igen?

Det bedste:
Bogen vinder ved nærmere bekendtskab. Jeg var lidt skeptisk i starten, hvor handlingen ikke rigtig fangede mig, men i anden halvdel af bogen blev jeg alligevel grebet af fortællingen og ikke mindst spændingen ved jagten på morderen.

Det værste:
Historien er lige lovlig lang, og selvom bogen er velskrevet, så kunne der med fordel være skåret ca. 20% fra. Det er meget sympatisk med en ældre hovedperson, men Stephen King har aldrig været god til de romantiske scener, og derfor kom scenerne med Bills flirten med en yngre kvinde til at virke unødigt akavede.

Kan anbefales til:
Er du til klassiske krimier med en lang og rolig opbygning, hvor du også kan følge med i, hvad skurken laver, så kan ’Mercedesmanden’ anbefales. Der svælges ikke i død og ødelæggelse, men i stedet bygges uhyggen langsomt op, mens du som læser bliver mere og mere nervøs for, om morderen kan stoppes i tide.

3 thoughts on “Mercedesmanden

  1. Pingback: Så gik februar og jeg… | Den Lille Bogblog

  2. Pingback: De der søger | Den Lille Bogblog

  3. Pingback: Så gik marts og jeg… | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *