Moln – jorden husker

Vi går mod mørkere tider, og derfor er det på tide at finde horror- og vampyrbøgerne frem igen.

For et par måneder siden læste jeg et par positive anmeldelser af ‘Moln – jorden husker’, der er skrevet af Michael Kamp, og selvom jeg ikke er så meget til novellesamlinger, så lød denne her nu ganske lovende. For nylig kunne jeg da heller ikke nære mig længere og lånte den på biblioteket.

Da jeg læste bogen, glemte jeg faktisk, at det var noveller, for historierne foregår alle i byen Moln og flettes flere steder sammen, så de nærmere virker som brudstykker af en større fortælling. Jeg havde følelsen af at stå i et mørkt rum og være udstyret med en lommelygte, hvor batterierne er lige ved at løbe tør. Jeg kan tænde lommelygten og få et kort glimt af et hjørne af rummet, men jeg har ingen mulighed for at danne mig overblik over, hvordan hele rummet ser ud.

Historierne kan læses hver for sig, men er bedst når du læser dem lige efter hinanden. Jeg læste bogen på én dag, og jeg havde lidt svært ved at slippe den, da jeg først var gået i gang. Bogen er på lidt over 200 sider og skrevet i et naturligt og flydende sprog, som sætter en troværdig ramme for novellernes hovedpersoner (alle teenagere) og deres handlinger. Det er tydeligt, at forfatteren er vant til at omgås børn og unge, og den respekt kan også ses i hovedpersonerne, der virker som ganske almindelige danske teenagere.

Horrorhistorier skal jo gerne fremkalde gåsehud og/eller små gys undervejs, og her bestod bogen med glans. Da jeg kun manglede et par kapitler, og klokken nærmede sig midnat (det perfekte tidspunkt at læse horrorhistorier), greb jeg mig selv i at spekulere på, om jeg nu også skulle ligge med ansigtet ud mod sengekanten, når jeg lagde mig til at sove – tænk nu hvis jeg vågnede midt om natten, og der så stod en død pige og stirrede på mig?  … her indså jeg, at bogen da for alvor var kommet ind under huden på mig, for den slags tanker plejer jeg sjældent at have, når jeg læser horrorhistorier eller ser horrorfilm. Men stor ros herfra for at bygge en krybende gyserstemning langsomt op, så læseren stille og roligt bliver mere og mere ubehagelig til mode. Kan absolut anbefales hvis du er til horror.

Ps. Jeg endte med at sove med ansigtet ud mod sengekanten – efter at have taget et par dybe indåndinger og trukket dynen helt op til næsen!

4 thoughts on “Moln – jorden husker

  1. Det er lidt svært at forklare, hvordan den er plat. Der er blandt andet de skøre forældre, som har en ret sjov måde at opdrage deres datter på. Så er der alt det hovedpersonen kommer ud for af underlige ting, som også er lidt plat, men utrolig sjovt.
    Den er ikke i nærheden af Klovn-humoren, som jeg heller ikke synes er vildt fantastisk.
    Det er mere på den der teenage-tøsefilm platte måde 😀

    Det er lidt forskelligt hvordan jeg ser serier. For det meste ser jeg dem på nettet, men jeg køber også rigtig mange serier, fordi jeg godt kan lide at have dem i fysisk udgave. 😀

  2. Eva – ok, så er jeg mere tryg 😀

    Jeg køber de serier, som jeg tror, bliver vores yndlings (har næsten altid ret… men kun næsten ;-)), og resten låner vi af vores venner – der er en del seriefreaks i vores omgangskreds 😉

  3. Pingback: Hvor de gamle visner | Den Lille Bogblog

  4. Pingback: Vælger du bøger ud fra årstiden? | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *