Mørkets dronning

Da jeg så titlen første gang, kom jeg uvægerligt til at tænke på vampyrer, men ‘Mørkets dronning’ af Susan Carroll handler om alt andet end det!

Historien handler om tre franske søstre, der bor på en lille ø. Deres mor er død, og faren er forsvundet, så den ældste søster Ariane forsøger at være husbestyrer og tage sig af de yngre søstre. Hun bliver bejlet til af den hæmningsløse og mystiske grev Renard, der tilsyneladende ikke har et problem med, at søstrene er vise kvinder – også kaldet Jordens Søstre – og besidder magiske kræfter. Deres magi er hvid og viet til gode formål, mens andre kvinder har kastet sig over sort magi – den som har startet folkets frygt for magi og dermed også heksejagten i landet.

En af de værste er Frankrigs magtfulde dronning Katharina, som er en yderst dygtig bruger af sort magi. Hun er ondskabsfuld og magtbegærlig, og hun har til fulde fortjent sit øgenavn, Mørkets dronning. Søstrene kommer uheldigvis til at krydse hendes vej, og hurtigt er de trukket ind i et intrigant og dødeligt spil, hvor dronningen vil gøre alt for at beholde sin position og udrydde samtlige fjender.

Bogen var ret fængende i starten og havde en hyggelig stemning – sådan lidt a la de positive scener i filmen Shakespeare in love – men jo mere søstrene er i fare, jo mere kommer den mystiske greve til at fylde, og efterhånden bliver der lige lovlig meget ‘åh, vi stakkels kvinder er i nød, og kun en heltmodig mand kan redde os’ over det. Det pissede mig rimelig meget af – især fordi forfatteren langt henad vejen også sørger for at give søstrene handlekraft og magi – men når det ser allerværst ud, skal de partout reddes af den ridende helt. Og den romantiske del kommer til at fylde mere og mere og bliver rimelig kvalm (nu er jeg heller ikke så god til romantiske romaner i det hele taget), så jeg var ikke helt tilfreds, da jeg var færdig med bogen. På den ene side vil jeg gern læse efterfølgeren og se, hvordan det går søstrene, for de er sådan set interessante nok, men jeg kan godt være foruden deres kærlighedskvaler og den renden af mænd, som hele tiden vil beskytte og redde dem.

2 thoughts on “Mørkets dronning

  1. Hej Lise!
    Lyder til, at den romantiske linje fortsætter 😛

    Jeg hyggede mig egentlig fint, mens jeg læste det, men det var ret frustrerende, at den gled mere og mere over i en stil, der ikke tiltalte mig, når nu jeg fandt den så fængende i starten. For jeg kan rigtig godt lide sproget og de finesser, der er i diskussionerne i historien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *