Nymphana – Blodets farve

Jeg faldt over denne bog, da jeg surfede lidt rundt i bibliotekets database, og selvom forsiden var lige lovlig nuttet og layoutet lignede noget, der hittede for ti år siden, så lød oplægget spændende.

‘Nymphana – Blodets farve’ er første bind i en trilogi, der blander fantasy og den virkelige verden. Bogen foregår på øen Nymphana, der bebos af lyselvere og sortelvere. De to racer har levet adskilt de sidste 1000 år efter krigen, der splittede området i to riger, og i bogen følger vi lyselveren Aila og sortelveren Gabril, der mødes og siden ender med at flygte sammen, da uvenskabet mellem de to racer blusser op og nye uroligheder truer.

Tingene bliver for alvor komplicerede, da de to elvere møder professor James Kingsford – et menneske fra den virkelige verden – som er endt i samme fantasyverden, men de tre personer finder snart ud af at samarbejde.

Da jeg læste om kombinationen af fantasyverdenen og den virkelige verden, så syntes jeg, at konceptet lød interessant, men desværre bliver det ikke udnyttet til fulde i denne bog. Jeg savnede en bedre sammenkobling af de to verdener og ikke mindst en flere detaljer om professorens opdukken, men det kan være, at dette bliver uddybet i de kommende bøger. Det havde dog klædt serien, hvis der var gjort mere ud af dette allerede i første bog.

Jeg må til gengæld indrømme, at jeg blev noget stødt over, hvordan lyselvere og sortelvere blev defineret. Nu er fantasyvæsner altid blevet fortolket på mange måder, og jeg er da set mange forskellige elver-fortolkninger, men jeg blev alligevel irriteret over beskrivelsen af sortelvere. Én ting er at definere lyselvere (dvs. ‘almindelige’ elvere) på mange forskellige måder – en anden ting er at tage sortelvere og grundlæggende bare gøre dem til en mørkere udgave af lyselverne. Her reagerer mit nørd-gen ret kraftigt. Sortelver-racen er i rollespilssammenhæng en ret veldefineret og interessant race, hvor magtspil, kønsroller og samfund er markant anderledes end det meste andet fantasymateriale, og derfor generer det mig, når sortelver-begrebet bliver brugt så lemfældigt.

Ja, jeg ved godt, at det er en ret nørdet kritik, men jeg mener, at det havde fungeret bedre, hvis de to elverracer var blevet udskiftet med to forskellige menneskeracer, der evt. havde lidt overnaturlige evner (eftersom der også optræder sjæledyr i historien). Der er ingen grund til at tage velfungerende fantasyvæsner og så lave en lightudgave af dem – noget som lige lovlig mange forfattere desværre har gjort de senere år, hvor vampyr- og varulvemyterne er blevet tømt for saft og kraft og reduceret til mainstream popidoler.

Et andet – og ret vigtigt kritikpunkt – er sproget i bogen. Teksten indeholder en del formuleringsfejl, og sproget er meget deskriptivt og fladt. En god forfatter forstår at beskrive en scene, så læseren kan mærke, hvad hovedpersonerne tænker og føler. Forfatteren bør ikke ty til lange (visuelle) beskrivelser af de enkelte scener, hvor hovedpersonernes følelser forklares i detaljer. Det går direkte imod et af de vigtigste skriveråd “Show, don’t tell”. Hvis forfatteren holder sig til meget beskrivende scener, bliver sproget fladt og kedeligt, og som læser føler du, at du bliver madet med mos.

Det havde klædt bogen, hvis den havde været forbi en redaktør, inden den kom på markedet, for der er så mange fejl og kluntede formuleringer, at jeg havde lyst til at finde den røde pen frem og begynde at rette i teksten.

Jeg håber, at der ofres penge på en redigering af næste bog i serien, for det er synd at sende uredigeret materiale i trykken – både for forfatteren og for læseren. Jeg har dog ingen planer om at læse resten af serien – jeg synes desværre ikke, at den første bog fængede.

7 thoughts on “Nymphana – Blodets farve

  1. Jeg elsker når bogblogs går hen og bliver nørdede, for man må være lidt en nørd for overhovedet at oprette en, men nogle gange synes jeg at vi (alle over en kam) prøver at skjule det lidt og går hen og bliver mainstream selv. Så HURRA for nørdede indlæg

  2. forfatteren her 🙂 Min hensigt har aldrig været at sortelverne skulle være dem man ser i rollespil, om de så hedder det samme eller ej. Jeg fik ideen til bogen i tiende klasse og den gang kendte jeg ikke engang til begrebet sortelvere, kun til elvere, og mit univers blev bygget op i min fantasi, ikke fra en rollespilsbog, om de så hedder det samme eller ej 🙂 Hvis du har læst hele bogen ved du også at lyselvere og sortelvere i Nymphana ikke er mere forskellige end afrikanere og danskere f.eks, de blev bare adskilt, hvilket har gjort en forskel i deres udseende. Historien skal netop bla. handle om accept på trods af de forskelligheder der måtte være. Jeg beklager hvis jeg har fornærmet dit “nørde-gen”, som jeg kan forsikre dig om at jeg den dag idag også selv har 😉 Men prøv at lægge alle fastlåste tanker væk og så husk at det er et NYT univers 🙂 Hvad angår sprogfejl, ja der er et par stykker og dem har jeg også ærget mig over, lige pludselig gik det stærkt med forlagskontrakten og så fik min betalæser ikke tid til at læse det ordentligt igennem, man stirrer sig så hurtigt selv blind på sine egne tastefejl som i nok kender fra stile osv. Ikke desto mindre HAR der været en redaktør indover, jeg har jo et forlag? Og så mange fejl er der heller ikke. Der er blevet lavet mange fantastiske anmeldelser, men du skal naturligvis have retten til din egen mening, som du så også er mere eller mindre alene om. Hvad der ærger mig er at du lægger den så offentligt ud når de ting du skriver ikke er 100 % korrekte. Men, her er min mening så og så må vi vel kalde det mere fair 🙂 hav en god dag, jeg lover at korrekturlæse toeren lidt bedre, og ja, menneskenes verden er en del mere med i de næste bøger, som en lille godbid 😉

    Mvh Julie Kristine Knudsen

  3. Humlebi – jeg nyder selv at læse boganmeldelser, hvor anmelderen ikke blot kommenterer, om personen kan lide bogen eller ej, men også dykker lidt mere ned i en række særlige detaljer ved bogen. Jeg håber, jeg får gjort det lidt oftere fremover.

  4. Hej Julie.
    Nej, det regnede jeg heller ikke med, og det er også helt fair. Som jeg også skrev, så ved jeg godt, at kritikken mht. sortelverne er nørdet, for selvfølgelig er det ikke en pligt for ikke-rollespillere at kende til racen. Men som du selv skriver, så er lyselvere og sortelvere ikke mere forskellige end afrikanere og danskere, og det er lige præcis min pointe – så er der netop ingen grund til at hive fat i fantasyvæsnerne – det ville have været lige så legitimt og interessant at have brugt to forskellige (fiktive) folkeslag i stedet. For konflikter mellem forskellige folkeslag vil altid være interessante – desværre fordi de altid også vil eksistere i den virkelige verden.

    Da jeg læste bogen, troede jeg fuldt og fast på, at den var udgivet på eget forlag, for som flere andre anmeldelser også er inde på, så er sproget ikke gennemarbejdet. Jeg var derfor ret overrasket, da jeg fandt ud af, at den faktisk var udgivet på et forlag. Jeg vil foreslå dig at få en anden redaktør på næste bog, som vil bruge mere tid på at læse teksten igennem. Det er synd, at læseoplevelsen bliver skæmmet af fejl, som en redaktør bør fange.

    Jeg kan godt forstå, at du er ærgerligt over, at det ikke er en positiv anmeldelse. Omvendt vil jeg fremhæve, at jeg ikke ville have læst bogen færdig og derefter brugt så megen plads på at anmelde den, hvis ikke jeg mente, at historien havde et potentiale.

    Hvis der er noget, du ikke mener er korrekt i anmeldelsen, er du velkommen til at uddybe det her.

    Og ellers må du have held og lykke med næste bogudgivelse – jeg håber, at du får et rigtig godt resultat.

  5. Du har ret i at jeg kunne have benyttet nogle menneskelige folk, men jeg har altid haft en forkærlighed for elvere, derfor har jeg også beskrevet dem som de er beskrevet i gamle eventyr, og så lavet kontrasten mellem sort- og lyselvere som ikke er den samme kontrast som man finder i rollespil. Men du har selvfølgelig helt lov til at have den mening når du nu er rollespiller, jeg synes f.eks også at twillights fortolkning af vampyrer gør dem til et helt andet væsen end de er i de gamle eventyr, og så er det jo op til den enkelte læser om det er noget man kan se bort fra som det eventyr det er. Alle de andre fantasivæsner der har været i etteren og de nye der kommer i den næste, kan jeg forsikre dig om er opstået 100% ud fra min egen fantasi med både udseende, karakter og navn 🙂 Jeg tror ikke jeg har mere til din anmeldelse, jeg fik vidst det hele dækket i min forrige kommentar.

    Ja det med sproget. Der er desværre nogle sproglige fejl i, som du nævner, som jeg desværre ikke har fundet fordi jeg har set mig lidt blind på det jeg selv har skrevet. Det er for dårligt at forlagets redaktør ikke har fundet dem og jeg beder om at få en anden redaktør til toeeren som bliver sendt ind om nogle få måneder. Tak skal du have 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *