Opals hævn – Artemis Fowl 4

ohDet er efterhånden en del år siden, at jeg læste de tre første bøger i ‘Artemis Fowl’-serien. Min kæreste og jeg brugte dem som højtlæsningsbøger, hvilket de lettilgængelige fantasybøger egnede sig fortrinligt til. Bog nummer fire – ‘Opals hævn’ – kom vi dog aldrig i gang med, men det syntes jeg, vi skulle gøre noget ved, så på sommerferien i Sønderjylland fik vi endelig læst den fjerde bog i serien.

‘Opals hævn’ er – ligesom de øvrige bøger i serien – skrevet af Eoin Colfer og handler om teenageren Artemis Fowl. I denne bog er der gået over et år siden handlingen i den tredje bog, og det har ændret et par ting – hvilke vil jeg dog ikke røbe her. Men lad mig bare sige, at menneskedrengen Artemis Fowl og feagenten Holly Short atter får brug for hinandens hjælp – og at det naturligvis involverer en del action, sjove opfindelser og mange misforståelser.

Nu kan det selvfølgelig være, at min hukommelse spiller mig et puds, men jeg synes, der er flere ting, der er anderledes ved den fjerde bog i serien – og det er som udgangspunkt godt. Man kan mærke, hvordan hovedpersonerne har udviklet sig, og forfatteren har også valgt en mere alvorlig vinkel denne gang. Det tog dog noget tid, før jeg for alvor blev grebet af historien, men de sidste 100 sider var både hæsblæsende, medrivende og spændende.

Der er mange herlige bipersoner i bogen, og jeg var selvfølgelig glad for at se, at Smulder Muldwerfer atter var med, men også Opals gakkede håndlangere fik mig til at grine flere gange. Trods den mere alvorlige vinkel var der heldigvis plads til småskøre scener og skæve kommentarer.

Sproget var ind imellem lidt fladt og simpelt – især sammenlignet med ‘Magik’ – men det blev langt hen ad vejen opvejet af tempoet og de rappe replikker.

‘Opals hævn’ var et hyggeligt gensyn med Artemis Fowl-serien, og lur mig, om ikke vi skal læse femte bog – måske senere i år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *