Opfølgning på bogudfordring

Så er det tid til at følge op på min bogudfordring, hvor jeg har lavet en liste på 20 bøger, jeg skal nå at læse i år. Og hvad er status så lige nu?

I løbet af årets første måneder har jeg allerede læst 14 af bøgerne – jeg mangler dog at blogge om en af dem, men det kommer lidt senere på måneden. Jeg er gået i gang med ‘Game of Thrones’, som jeg er meget spændt på, og derefter følger en lille pause i ‘liste-læsningen’, da jeg har en stabel biblioteksbøger og bøger til anmeldelse, som jeg lige skal have tygget mig igennem.

Jeg er positivt overrasket over, at jeg nyder at følge listen og ikke føler mig fastlåst i valget af bøger. Måske var jeg lidt bange for, at jeg ikke ville have tid til at læse så mange andre bøger end lige dem fra listen, men jeg har fået mere transporttid i år, og den kan jeg jo lige så godt bruge på at læse bøger.

Har du også bøger, du har sat dig for at læse i år, og hvordan går det i så fald med det mål?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *