Pigerne fra Nordkorea

Jeg har et eller andet med bøger, der foregår i Asien. Jeg ved ikke, hvor denne fascination stammer fra, men jeg synes, det er ret spændende at læse historier, der foregår i kulturer, der er så anderledes i forhold til vores. Jeg kunne derfor ikke stå for ‘Pigerne fra Nordkorea’, som Rosinante & Co var så venlige at sende til mig.

Bogen handler om to nordkoreanske piger, Gi og Il-sun, som bor på Hjemmet for Forældreløse Piger. De arbejder hver dag hårdt og hylder som alle andre Den Store Leder, men det er ikke nok for rastløse og grænsesøgende Il-sun, og hun indleder et forhold til en ung mand, som viser sig at være smugler. Han sørger for, at Gi og Il-sun kommer over grænsen til Sydkorea, og Il-sun tror, at hun nu skal leve i frihed sammen med sin kæreste – men nej. Det viser sig, at de er blevet solgt til prostitution, og de to piger bliver holdt fanget i et land, hvor de ikke kan opsøge myndighederne af frygt for at blive sendt tilbage til Nordkorea.

Jeg var ret fascineret af de første 100 sider af bogen. Pigernes liv og dagligdag i Nordkorea var spændende at læse om, og jeg syntes, at forfatteren formåede at vise, hvor vigtig landets leder er (mentalt) for befolkningen, og hvordan det påvirker deres hverdag. Det gav indblik i en helt anden verden og skabte en fin ramme for fortællingen.

Flugten til Sydkorea og ikke mindst bordellivet var jeg til gengæld ikke så vild med. Det virkede på en måde lidt for traditionelt. I starten syntes jeg dog, at forfatteren gjorde noget ud af at beskrive omgivelserne og nuancere opholdet i bordellet, men ret hurtigt blev det lige lovlig stereotypt. Der er ubehagelige scener i bogen, men de er skrevet med en vis (utilsigtet?) distance, som gør, at de alligevel kommer til at virke overfladiske.

Jeg savnede lidt mere dybde og nuancering af personerne. De to hovedpersoner kom til at virke lidt karikerede – Gi som den stille, almindelige og fornuftige pige og Il-sun som den kønne, oprørske og ubetænksomme pige. Den rollefordeling har jeg oplevet en del gange i asiatiske fortællinger efterhånden, og jeg spekulerer på, om det er et tilfælde, eller om der faktisk er et mønster? Det er meget let at holde med Gi og meget oplagt at ryste på hovedet af den tankeløse Il-sun, og det ærgrer mig, at forfatteren ikke udfordrer læseren lidt mere på dette punkt.

Bogen blev slugt i løbet af få dage, og det var fin underholdning trods det alvorlige emne. Jeg ærgrede mig dog over, at forfatteren ikke for alvor gik i kødet med fortællingen og hovedpersonerne, for han kunne have løftet historien med blot nogle få justeringer. Jeg havde dog allerhelst set, at bordeltiden ikke fyldte så meget i bogen, samt at slutningen havde været lidt skarpere og knapt så forudsigelig.

2 thoughts on “Pigerne fra Nordkorea

  1. Ærgerligt at den ikke levede op til dine forventninger. Jeg har haft den på læselisten længe og er endnu ikke nået til den.

    Jeg er også fascineret af Asien og især skal jeg eje alle bøger der har noget med Kina at gøre. Fascinationen stammer fra da jeg rejste med rygsæk rundt i Asien i 5 måneder for mange år siden (1996). Dengang var Kina stadig et lukket land og kulturforskellene ramte os hårdt nogle gange.

  2. Det lyder som en interessant og lærerig tur! Min interesse for Asien startede for mange år siden (hvorfor ved jeg ikke), og sidenhen har jeg været en enkelt gang i Japan – et land, der er meget anderledes end Europa på mange punkter (og ikke nødvendigvis negativt – jeg har aldrig før fået så god betjening i butikker :-)).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *