Projekt Rosie

Projekt Rosie

Jeg er normalt ikke til chick lit eller letbenede kærlighedsromaner, men i min sommerferie læser jeg altid en bog fra en af disse kategorier, fordi… ja, fordi det synes jeg hører sommeren til.

I år faldt valget på ‘Projekt Rosie’ af Graeme Simsion, for den lød som en rigtig hyggelig læseoplevelse og passede derfor perfekt til min ferie i Toscana.

‘Projekt Rosie’ handler om professor Don Tillman, der lever alene. Han har efterhånden opbygget en fast rutine – ja faktisk er hans dage så nøje planlagt, at han har fuldstændig styr på, hvad han skal lave fra minut til minut. Intet er overladt til tilfældighederne, og han nyder, at han har effektiviseret sin tid, så han får mest muligt ud af den. Han føler dog efterhånden, at han har brug for en hustru, og det finder han hurtigt løsningen på. Han udarbejder et 16 sider langt spørgeskema, som potentielle hustruer bliver bedt om at udfylde. En af hans venner sender samtidig en kvinde forbi Dons kontor. Rosie hedder hun, og hun har et problem, som Don måske kan være med til at løse. Sammen går i de i gang med projektet, og her bliver Dons sociale evner – eller mangel på samme – i den grad udfordret og udviklet.

Dette er helt bestemt hyggelig ferielæsning. Det er en ret forudsigelig bog, men den er hjertevarm og underholdende, og så kunne jeg nogenlunde tilgive det ret gennemskuelige plot.

En af de største forcer ved bogen er hovedpersonen, Don. En lynende intelligent mand med autistiske træk, hvilket ofte bringer ham i socialt akavede situationer. Jeg kunne ikke lade være med at sammenligne ham mere og mere med Benedict Cumberbatchs fortolkning af Sherlock Holmes undervejs, og det er absolut et positivt træk, for det er en af mine yndlingsserier. Jeg kunne levende forestille mig de scener, der opstår undervejs, og jeg synes, at forfatteren langt hen ad vejen er god til at beskrive Dons tanker og hvorfor han ræsonnerer, som han gør.

Bogen tabte desværre lidt pusten i løbet af den sidste tredjedel af historien. Her blev handlingen til tider lidt for forudsigelig og traditionel, og så syntes jeg også, at der skete for mange ændringer med Don. Han blev for… almindelig og skulle pludselig til at ligne alle andre. Det var synd – og lidt for mainstream til mig, for jeg faldt netop for hans skæve personlighed. Det ville have klædt bogen, hvis den del havde været mere nedtonet og knapt så meget “nu tryller vi ham lige om, så han bliver gennemsnitlig og let at acceptere af flertallet”.

Men – har du lyst til at læse en sød kærlighedshistorie med skæve personligheder, så er denne bog bestemt værd at kaste sig over.

 

2 thoughts on “Projekt Rosie

  1. Spoiler alert!
    Jeg synes det var mærkeligt at hvis forfatteren har sat sig ind i hvordan det er at være autist eller lide af asperger syndrom, så må han da også vide, at de ikke bare kan ændre sig og vælge at opføre sig “normalt”. Det blev jeg lidt skuffet over, for jeg troede at bogen var skrevet for at vise et sjovt men ærligt billede af et socialt handicap. Jeg følte lidt det var den nemme og mest populære løsning forfatteren valgte.

    • Helt enig. Jeg syntes, den blev lige lovlig stereotyp og Hollywood-agtig til sidst, hvilket er ærgerligt, for den første del var ret underholdende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *