Pyramids

Så blev det atter tid til en bog fra en af mine yndlingsforfattere, nemlig Terry Pratchett. Jeg er stille og roligt ved at tygge mig igennem hans Discworld-bøger og er nu nået til ‘Pyramids’.

Hovedpersonen i denne bog er Teppic, der er blevet uddannet som snigmorder. Han når dog dårligt at færdiggøre uddannelsen, før hans karriere i den grad skifter spor, da hans far dør. Og eftersom Teppics far er farao, så skal Teppic pludselig være hersker over et helt folk. Det er ret svært, når nu man ikke har nogen anelse om, hvad det egentlig går ud på, og det bliver ikke bedre af, at ens rådgiver overhovedet ikke høre efter, hvad man siger. Teppics første opgave er at få opført en pyramide til ære for faren – det siger rådgiveren i hvert fald. Teppic er dog ret sikker på, at det er stik imod farens ønske…

Konceptet med en fyr, der bliver uddannet som snigmorder uden at have den mindste lyst til at slå andre ihjel, for dernæst at få til opgave at være landets farao var uventet men ganske underholdende. Teppic virker som en rimelig almindelig fyr, der ender i et sammensurium af støvede traditioner og høje forventninger. Han har svært ved at tilpasse sig sin nye rolle, men omgivelserne har også problemer med at forstå den unge farao, som ikke bare slå folk ihjel for et godt år og som ønsker at blive tiltalt langt mere uformelt. Det er jo uhørt!

I vanlig stil er det dog ikke bogens eneste historie, for sideløbende fortælles der også om Teppics far, hvis ånd ikke forsvinder, da han dør, men i stedet går hvileløst rundt i sit gamle hjem. Han forsøger desperat at kommunikere med Teppic, der dog hverken kan se eller høre ham. Til gengæld finder faren andre… hrm… ligesindede… og så bliver historien for alvor kompliceret… ja, hvad det præcis er, vil jeg ikke afsløre her, men lad os blot sige, at det i bedste Pratchett-stil bliver ret absurd.

‘Pyramids’ er en ganske underholdende bog. Den er mere filosofisk og skyder med skarpt mod religion og  forstokkede traditioner – selvfølgelig med et glimt i øjet. Der var enkelte tidspunkter, hvor jeg trippede lidt utålmodigt, fordi der var scener, der ikke interesserede mig så meget, men generelt var det en ganske fin læseoplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *