Riget ved vejens ende

Jeg har haft lidt travlt på lydbogsfronten, hvor de sidste uger blandt andet har budt på tredje og sidste del af Jan Guillous trilogi om Arn Magnusson. Jeg har tidligere anmeldt ‘Vejen til Jerusalem’ og ‘Tempelridderen’.

Arn Magnusson vender endelig tilbage fra Det Hellige Land, men meget har ændret sig i Västra Götaland, og der tales om krig. Arn medbringer en del folk og en viden, som måske kan gøre en forskel både i krigen og i det liv, som han håber på at dele med Cecilia. Der er dog folk, der mener, at krigen kan afværges ved at Cecilia gifter sig til anden side, men det vil Arn ikke gå med til – han vil have Cecilia koste hvad det vil!

Jeg synes desværre, at handlingsforløbet er lidt ujævnt i denne bog. Arns ankomst og tiden derefter beskrives meget detaljeret og fylder meget i bogen, og ligesom ved første bog er der flere lange passager med hele det politiske spil. Der savnede jeg en stamtavle eller noget lignende, jeg kunne se på for at få et overblik over de politiske intriger og deltagere.

Til gengæld er det spændende at følge, hvordan deres arbejde er med til at opbygge og modernisere det land, der senere blev til Sverige. Der er også glimrende budskaber om at satse på kærlighed, tillid og troskab – budskaber som bestemt ikke er unikke for serien, men som ikke desto mindre er ganske væsentlige og sympatiske.

Alt i alt har det været en til tider interessant men også lidt langtrukken oplevelse at læse denne trilogi. Den var desværre ikke så medrivende og spændende, som jeg havde håbet, men jeg er glad for at have læst den, og jeg overvejer nu, om jeg skal følge op på serien ved at se de filmatiseringer, der kom for få år siden.

2 thoughts on “Riget ved vejens ende

  1. Hej

    Lige et par bemærkninger.

    Jeg oplevede at det var væsentligt lettere at holde styr på personerne når man læste alle tre lige efter hinanden.

    Bogen Arven Efter Arn bør også læses, historien og flere af personerne fortsætter i den historie.

    Filmene lever efter min mening langt fra op til bøgerne men er værd at se.

  2. Thomas – jeg læste de to første efter hinanden, og der var det mest i den første, at persongalleriet kunne være en udfordring. Jeg tror dog, at det skyldes, at de politiske intriger fyldte mere i den første og den sidste bog.

    Jeg overvejer også at læse Arven efter Arn – lige nu trænger jeg dog til lidt fantasy 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *